MobileMe hjælper dig med at finde din iPhone, hvis den er blevet væk.
Nogle gange er det dine nøgler. Andre gange dine briller. Vi forlægger hele tiden vores ting. Hvis du forlægger din iPhone, kan MobileMe hjælpe dig med at finde den.
Find din iPhone på et kort.
Hvis du forlægger din iPhone, kan MobileMe hjælpe dig med at finde den. MobileMe inkluderer en ny funktion, der hedder Find min iPhone. Slå bare Find min iPhone til i MobileMe-indstillingerne på din telefon.* Derefter kan du logge ind på me.com fra alle computere for at få adgang til Find min iPhone og se telefonens omtrentlige placering på et kort.
Find min iPhone og ekstern sletning (Remote Wipe)
Find din iPhone med MobileMe, hvis den er blevet væk. Har du opgivet af få den tilbage? Med ekstern sletning beskytter du dine data.
Vis en meddelelse, eller afspil en lyd på din iPhone, hvis den er blevet væk.
Lad os sige, at du lige har brugt funktionen Find min iPhone, og det viser sig, at din telefon ligger hos lægen. Ingen grund til bekymring. Du kan skrive en besked, der vises på din iPhone – f.eks. “Hov! Jeg glemte min iPhone. Det må være pga. medicinen. Henter den hurtigst muligt Din patient, Clara Friis”. Din meddelelse vises på skærmen, selvom telefonen er låst. Og hvis kortet viser, at din iPhone er i nærheden, og du alligevel ikke kan finde den, kan du bede MobileMe om at afspille en lyd, som afspilles, selvom telefonen er lydløs.
Beskyt dit privatliv med ekstern sletning.
Adresser, telefonnumre, e-postadresser, fotografier. Din iPhone indeholder vigtige personlige oplysninger, som ikke skal falde i hænderne på en fremmed. Så hvis du mister iPhone, og den ikke er blevet leveret tilbage, efter at der er vist en besked på den, kan du starte en ekstern sletning og gendanne fabriksindstillingerne.* Hvis du senere finder iPhone, kan du gendanne e-post, kontakter og kalendere ved at slå din MobileMe-konto til på iPhone. Eller slut iPhone til din computer, og brug iTunes til at gendanne data fra den nyeste iPhone-sikkerhedskopi.
Din iDisk er, hvor du er.
Et nyt iDisk-program til iPhone og iPod touch gør dine arkiver på iDisk tilgængelige, så du altid kan se og dele dem.
Se iDisk-arkiver på iPhone.
iDisk-programmet – som fås gratis via App Store i iTunes – giver dig mulighed for at se dine iDisk-arkiver på iPhone eller iPod touch. Du kan se populære arkivtyper, f.eks. Microsoft Office- og iWork-dokumenter og -præsentationer, PDF-dokumenter m.m., i stående eller liggende format. Tryk bare på et arkiv for at åbne det, og knib med fingrene for at zoome ind eller ud. Og et arkiv, som du har set for nylig, skal ikke indlæses igen. Så hvis du begynder at læse et dokument i taxien på vej til lufthavnen, kan du hurtigt genoptage læsningen i flyet.
iDisk-programmet til iPhone
Åbn og del iDisk-arkiver direkte fra din hule hånd takket være det gratis iDisk-program til iPhone og iPod touch.
Del arkiver med et enkelt tryk.
En af de fantastiske iDisk-funktioner er arkivdeling. Arkiver, som er for store til at sende via e-post, kan nemt deles via din iDisk på me.com på Internet. Nu kan du gøre det samme med iDisk-programmet og din iPhone eller iPod touch. Tryk bare på knappen Del og vælg dine modtagere. Så sender iDisk en e-post med en henvisning til dit arkiv, så modtageren kan downloade det Du kan begrænse det antal dage, et delt arkiv skal være tilgængeligt, og indstille en adgangskode for at beskytte det. Og du behøver ikke en gang at hente et arkiv, før du deler det.
Få adgang til offentlige mapper.
Din offentlige mappe på MobileMe er ideel til deling af arkiver med kolleger, klassekammerater eller andre, som du samarbejder med på et projekt. Ikke nok med at gæster kan hente arkiver fra din offentlige mappe.De kan også overføre deres egne arkiver, hvis du tillader det. Du kan også beskytte din offentlige mappe med en adgangskode. Det nye iDisk-program til iPhone og iPod touch giver dig adgang til andre MobileMe-medlemmers offentlige mappe, uanset hvor du er. Du kan arkivere offentlige mapper, som du bruger ofte, så de er nemmere at finde. Skal du have adgang til en offentlig mappe, og har du glemt personens MobileMe-medlemsnavn? Så kan iDisk-programmet finde de nødvendige e-postadresser til me.com i dine kontakter.
Søg i alle dine e-postbeskeder.
Med iPhone OS 3.0 kan du søge i Mail på iPhone. Nu behøver du ikke blade gennem din indbakke og trykke på beskeder for at finde den besked, du leder efter. Du kan søge efter beskeder vha. afsender, modtager, emne eller alle headere. Og hvis beskeden ikke ligger på din iPhone, søger Mail i hele MobileMe-skyen. Når beskeden er fundet, kan du uden problemer vise den på iPhone.
* Find min iPhone kræver iPhone OS 3.0. Find min iPhone og ekstern sletning kan ikke bruges i alle lande.


