Preview af macOS Tahoe 26

Et friskt pust
og et varmt gensyn.

Kommer til efteråret

Tre Mac-modeller vist forfra. Til venstre en 16" MacBook Pro i sølv med seneste kontakter i Telefon-appen vist på skærmen, i midten en 24" iMac i blå med macOS Tahoe 26-baggrunden på skærmen og til højre en 13" MacBook Air i farven midnat, hvor skærmen viser en Spotlight-søgning på skrivebordet med Liquid Glass-versioner af Dock og forskellige widgets såsom Kalender, Ur og Vejr.

Få højde­punkterne.

Design

Du skinner klart igennem.

Liquid Glass-versioner af Ur-, Kalender-, Påmindelser- og Vejr-widgets oven på et billede af en surfer, der går på stranden ved solnedgang

macOS Tahoe virker både sprudlende nyt og dejligt velkendt med sit innova­tive Liquid Glass-design. Apps sætter mere fokus på dit ind­hold, du kan tilpasse din Mac som aldrig før, og alting finder bare sin plads. Helt ubesværet.

Apple Intelligence

Mere fra hånden. På endnu flere måder.

Apple Intelligence er nu integre­ret i endnu flere apps og bruger­oplevelser, så du kan klare tingene nemt og effektivt og kommunikere på tværs af sprog.2

Kontinuitet

Stærke hver for sig. Uovertrufne sam­men.

Kontinuitet gør det nemt at arbejde på tværs af Apple-enheder. Og nu, hvor Telefon-appen også kommer til Mac, bliver det bare endnu bedre.

Produktivitet

Massiv medvind til opgaverne.

Klar alle rutine­op­gaverne på ingen tid, sæt turbo på dine arbejds­processer, og kast dig over de aktiviteter, du elsker. Det hele kræver meget mindre.

macOS 26-funktioner Og der er meget mere.

Tilgænge­lighed.

Med Forstørrelses­glas kan du zoome ind på dine omgiv­elser ved hjælp af et tilsluttet kamera. Skærm­læser sørger for en tilpasset læse‑ og lytte­op­le­velse på tværs af hele systemet. Adgang til punktskrift skaber en helt ny bruger­flade til punkt­displays.8 Og Bevægelses­simulering til køretøj kan hjælpe med at begrænse transport­syge, hvis du er ude at køre.

Familie.

Forældre kan gøre brug af en række funktioner til børne­sikring, der er skabt for at beskytte børn. Heriblandt nye forbedringer på tværs af Kommunikations­grænser, Sikker kommunikation og App Store.

Dagbog.

Dagbog findes nu på Mac for at give dig så behage­lig en skrive­op­le­velse som muligt. Appen gør det nemt at forevige og skrive om både hverdags­livets rytme og særlige begiven­heder ved hjælp af billeder, videoer, lydoptagelser, steder m.m.

Fotos.

Et nyt design giver dig hurtig adgang til indstil­linger for filtrering og sortering og mulig­hed for at tilpasse størrelsen af felterne i Samlinger, så dit bibliotek bliver vist på den måde, du foretrækker. Fastgjorte samlinger sikrer, at dem, du kigger mest på, altid er lige ved hånden.

FaceTime.

Fremhæv de personer, der betyder mest for dig, med et nyt feltopdelt design, der består af smukke og person­ligt tilpassede kontaktplakater.

Påmindel­ser.

Takket være Apple Intelligence kan Påmindel­ser komme med forslag til op­gaver, varer til indkøbslisten og opfølgning på mails eller anden tekst på dine en­heder. Den kan også auto­ma­tisk kategorisere relaterede på­mindelser i forskel­lige sektioner på en liste.

Spil.

Den nye Spil-app samler alle spillene på din Mac på ét sted. På Spiloverliggeren kan du tilpasse system­indstil­linger, chatte med venner eller invitere dem til at spille – uden at forlade spillet. Og spil­udviklere vil sætte pris på Metal 4, der leverer endnu mere avanceret grafik og renderings­teknologi som f.eks. MetalFX Frame Interpolation og Denoising.

Beskeder.

Opret afstemninger, og giv dine samtaler et person­ligt præg med baggrunde. En række samtale­detaljer har fået nyt design. Nu findes der f.eks. særlige sektioner til kontakt­oplys­ninger, billeder, links, loka­litet m.m. Tasteindikatorer i grupper viser dig, hvem der er på vej til at sige noget. Screening­værk­tøjer op­dager spam og giver dig over­blik. Og nu dukker der auto­ma­tisk en Tilføj kontakt-knap op ved siden af ukendte numre i en gruppe.

Adgangs­koder.

Hold nemt styr på ændringer, du har lavet til dine konti. Find tidligere versioner af ad­gangs­koder og oplys­ninger om, hvornår de blev ændret.

Noter.

Du kan gemme samtaler i Telefon-appen som lydoptagelser med transskriptioner.9 Og du kan også eksportere en note som en Markdown‑fil.

Udviklere bliver også vilde med macOS 26.

Læs mere om software­udvikling til macOS