Presseinformation fra Apple

Apple bringer 1080p HD til ny Apple TV-model

Ny Apple TV-model viser film og tv-udsendelser fra iTunes og Netflix samt fotografer m.m. i HD-format.

SAN FRANCISCO – 7. marts 2012 – Apple præsenterede i dag den nye model af Apple TV, der kan vise 1080p-indhold, inklusive film og tv-udsendelser fra iTunes, Netflix, Vimeo, fotografier m.m., i HD-format. Med iTunes i netskyen kan kunderne købe og afspille deres yndlingsfilm og tv-udsendelser fra iTunes Store og se dem direkte på et HD-fjernsyn. Den nye Apple TV-model har en mere enkel og raffineret brugergrænseflade, der gør det endnu nemmere at få adgang til købte film og tv-udsendelser samt købt musik med iTunes Match direkte fra iCloud. Med AirPlay kan brugerne streame eller dublere deres yndlingsindhold direkte fra iPad eller iPhone 4S til Apple TV.

“Brugerne vil elske at streame film og tv-udsendelser i 1080p-format med den nye Apple TV-enhed, og fotografier tager sig smukke ud ved fjernsynets højeste opløsning”, sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing. “Det er nemmere end nogensinde at bruge Apple TV med den nye symbolbaserede grænseflade og muligheden for at få adgang til købte film og tv-udsendelser samt købt musik direkte fra iCloud.”

Apple TV-brugere kan vælge blandt et utroligt udvalg af programmer, inklusive over 15.000 film og over 90.000 tv-udsendelser i iTunes Store. Apple TV tilbyder også fantastisk indhold fra Netflixs streamingkatalog, direkte sportsudsendelser fra MLB, NBA og NHL samt internetindhold fra Vimeo, YouTube og Flickr.*

Med iCloud kan du købe film og tv-udsendelser på Apple TV, og se dem på din iPhone, iPad, iPod touch, Mac og pc. iCloud opbevarer også fotografier og sender dem trådløst til alle dine enheder, inklusive dit HD-fjernsyn, via Apple TV. iCloud giver en utrolig nem måde at få direkte adgang til alt dit indhold på, uanset hvilken enhed du bruger.

iPhone-, iPad- og iPod touch-brugere kan bruge AirPlay til at streame musik, fotografier og videoer fra deres enheder direkte til deres HD-fjernsyn med Apple TV. iPhone 4S- og iPad-brugere kan bruge AirPlay-skærmdublering til at vise enhedens skærm direkte på deres HD-fjernsyn, og det giver dem mulighed for at streame websider, regneark og endda spil.**

Apple TV gør det nemt at nyde iTunes-video og -musik og fotobiblioteker fra computeren direkte på et HD-fjernsyn – og med iCloud kan du også med det samme nyde indhold, der er købt på iPhone, iPad eller iPod touch. iTunes Match-kunder kan nu afspille hele deres musikbibliotek fra iCloud – endda sange, de har importeret fra cd'er. Brugere kan også betjene Apple TV med iPhone, iPad eller iPod touch vha. programmet Remote, der kan hentes gratis i App Store™ (www.itunes.com/appstore).

Priser & tilgængelighed
Apple TV kan købes fra fredag den 16. marts til en vejledende pris på 849 kr (679,20 excl. moms) via Apple Online Store og hos autoriserede Apple-forhandlere. Apple TV kræver iTunes 10.5 eller en nyere version. Apple TV kræver et 802.11g/n Wi-Fi-netværk eller Ethernet-netværk, en bredbåndsforbindelse til internettet og et HD-fjernsyn, der kan arbejde med 1080p eller 720p, og et HDMI-kabel (sælges separat). Udbuddet af iTunes-film og tv-udsendelser varierer fra land til land. Brugere af anden generation af Apple TV kan installere den nye Apple TV-brugergrænseflade via en gratis softwareopdatering, der fås i fra i dag. Tredje generation af Apple TV-hardware kræves til afspilning af video i 1080p-format.

*Udbuddet af indhold varierer fra land til land og kan kræve kontoabonnementer.

**AirPlay kræver en iOS-enhed med iOS 4.2 eller en nyere version. AirPlay-skærmdublering understøttes ikke på originale iPad-modeller.

Press Contacts:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
08-703 3056

Christina Vedel
Pencil PR
christina@pencilpr.dk
+45 31 31 91 06

NOTE TO EDITORS: For additional information visit Apple’s PR website, or call Apple’s Media Helpline at 33 42 22 36.

© 2012 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, Apple TV, iTunes, iTunes Store, iTunes Match, iCloud, AirPlay, iPad, iPhone, iPod touch og App Store er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36

Aftale om brug af billede

Vigtige oplysninger om brug af billede

Ved at kopiere og bruge nedenstående billede bekræfter du, at have læst og forstået samt accepterer nedenstående Aftale om brug af billede som bestemmende for brugen af billedet. Hvis du ikke er enig i aftalens betingelser, skal du ikke kopiere eller bruge billedet på nogen måde, medmindre du har en skriftlig tilladelse fra Apple.

Aftale om brug

I henhold til betingelserne i denne aftale må du kun benytte billedet i dets helhed til redaktionel brug i pressen og/eller til brug af brancheanalytikere. Brugsretten er din personlige og kan ikke overdrages til en anden part af dig. Billedet må ikke bruges til at reklamere for eller sælge noget produkt eller nogen teknologi (f.eks. i reklamer, brochurer, bogomslag, stock-billeder, T-shirts eller andet kampagnemateriale). Du må under ingen omstændigheder ændre eller redigere billedet, hverken helt eller delvist.

I forholdet mellem dig og Apple er Apple og vil Apple blive ved med at være eneejer af billedet. Du må ikke slette, ændre eller sløre evt. oplysninger om ejendomsret til billedet, og hver gang billedet vises, skal billedet være ledsaget af relevante oplysninger om ejendomsret.

Jeg har læst, forstået og accepterer betingelserne i Aftalen om brug af billede.

Accepter og download
Accepter ikke betingelser