Presseinformation fra Apple

Den nye iPad kommer til Sydkorea og 11 andre lande i denne uge

CUPERTINO, Californien – 16. april 2012 – Apple meddelte i dag, at den nye iPad, den tredje generation af den mobile enhed, der har defineret en hel kategori, kommer til Sydkorea og 11 andre lande på fredag den 20. april. Den nye iPad har en smuk ny Retina-skærm, Apples nye A5X-processor med quad-core-grafik og et 5 megapixel iSight-kamera med avanceret optik til optagelse af fantastiske fotografier og 1080p HD-video. Den nye iPad har den samme batteritid på 10 timer*, dvs. en hel dag, selvom den stadig er forbavsende tynd og let

Foruden Sydkorea kan den nye iPad fås i Brunei, Kroatien, Cypern, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Guatemala, Malaysia, Panama, St. Maarten, Uruguay og Venezuela fra fredag den 20. april. Fra fredag den 27. april kan den nye iPad fås i Colombia, Estland, Indien, Israel, Letland, Litauen, Montenegro, Sydafrika og Thailand.

Den nye iPad Wi-Fi og iPad Wi-Fi + 4G** fås i sort og hvid med 16 GB, 32 GB eller 64 GB lagringskapacitet***. Desuden fås iPad 2 til en mere overkommelig pris.

*Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og andre faktorer. Faktiske resultater varierer.

**4G LTE understøttes kun på AT&T- og Verizon-netværk i USA og på Bell-, Rogers- og Telus-netværk i Canada. Dataabonnementer sælges separat.

***Oplysninger om pris og tilgængelighed fås hos lokale Apple-forhandlere og -distributører.

Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.

Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056

Christina Vedel
Pencil PR
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06

© 2012 Apple Inc. All rights reserved. Apple, the Apple logo, Mac, Mac OS, Macintosh, iPad, Retina and iSight are trademarks of Apple. Other company and product names may be trademarks of their respective owners.

Apple Media Helpline 33 42 22 36

Aftale om brug af billede

Vigtige oplysninger om brug af billede

Ved at kopiere og bruge nedenstående billede bekræfter du, at have læst og forstået samt accepterer nedenstående Aftale om brug af billede som bestemmende for brugen af billedet. Hvis du ikke er enig i aftalens betingelser, skal du ikke kopiere eller bruge billedet på nogen måde, medmindre du har en skriftlig tilladelse fra Apple.

Aftale om brug

I henhold til betingelserne i denne aftale må du kun benytte billedet i dets helhed til redaktionel brug i pressen og/eller til brug af brancheanalytikere. Brugsretten er din personlige og kan ikke overdrages til en anden part af dig. Billedet må ikke bruges til at reklamere for eller sælge noget produkt eller nogen teknologi (f.eks. i reklamer, brochurer, bogomslag, stock-billeder, T-shirts eller andet kampagnemateriale). Du må under ingen omstændigheder ændre eller redigere billedet, hverken helt eller delvist.

I forholdet mellem dig og Apple er Apple og vil Apple blive ved med at være eneejer af billedet. Du må ikke slette, ændre eller sløre evt. oplysninger om ejendomsret til billedet, og hver gang billedet vises, skal billedet være ledsaget af relevante oplysninger om ejendomsret.

Jeg har læst, forstået og accepterer betingelserne i Aftalen om brug af billede.

Accepter og download
Accepter ikke betingelser