Presseinformation fra Apple

Apple præsenterer nye modeller af iPod touch og iPod nano

Verdens mest populære musikafspillere genopfundet med ultratyndt design og utrolige nye funktioner

SAN FRANCISCO – 12. september 2012 – Apple har i dag introduceret de nye modeller af verdens mest populære musikafspillere, inkl. den utrolige helt nye  iPod touch, og den genopfundne iPod nano. Den nye iPod touch er den tyndeste iPod touch nogensinde og har en fantastisk 4" Retina-skærm, et 5 megapixel iSight-kamera med 1080p HD-videooptagelse; Apples A5-processor; Siri, den intelligente assistent og iOS 6, verdens mest avancerede operativsystem til mobile enheder. Den nye iPod touch leveres i et helt utroligt nyt ultratyndt og let design i anodiseret aluminium, og for første gang nogensinde leveres iPod touch i fem levende farver. Den nye iPod nano er den tyndeste iPod nogensinde og har en 2,5" Multi-Touch-skærm, praktiske navigationsknapper, indbygget Bluetooth, så du kan lytte trådløst, og den nye iPod nano leveres i syv fantastiske nye farver.
 
“Med mere end 350 millioner solgte enheder er iPod verdens mest populære og elskede musikafspiller”, sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Product Marketing.  “Musikelskere får nok svært ved at vælge mellem den genopfundne iPod nano, den tyndeste iPod nogensinde, og den helt nye iPod touch med dens utrolige 4" Retina-skærm, 5 megapixel iSight-kamera og det ultratynde design – begge i smukke nye farver.”
 
Den nye iPod touch er blevet omdesignet med en fantastisk 4" Retina-skærm i et ultratyndt og let design i anodiseret aluminium – den tyndeste iPod touch nogensinde på kun 6 mm og med en vægt på kun 88 g. Med Apples dual-core A5-processor indeni leverer iPod touch op til dobbelt så meget processorkraft og op til syv gange hurtige grafik end 4. generation af iPod touch, samtidig med at den har en utrolig batteritid på op til 40 timers musikafspilning og op til otte timers videoafspilning.* Og for første gang nogensinde fås iPod touch i fem levende farver.
 
Den nye iPod touch har et 5 megapixel iSight-kamera med autofokus, understøtter 1080p-videooptagelse med videostabilisering, ansigtsgenkendelse og en LED-blitz samt den nye panoramafunktion, så du kan tage utrolige panoramabilleder ved blot at bevæge kameraet over en scene. Alle nye iPod touch-modeller leveres med en iPod touch-løkke i matchende farve, en smart og praktisk håndledsrem, som du kan bruge, når du tager fotografier, optager video og spiller spil.
 
Den nye iPod touch leveres med iOS 6, verdens mest avancerede operativsystem til mobile enheder med over 200 funktioner samt – for første gang – Siri, den intelligente assistent, som du kan få til at gøre ting ved blot at spørge. Siri findes på den nye iPod touch med understøttelse af flere sprog, nem adgang til sportsresultater, anbefalinger af restauranter og biografprogrammer.** Den nye iPod touch indeholder også: Indbygget Facebook-integration med mulighed for at publicere direkte fra Siri, fælles fotostreams via iCloud, og andre iOS-nøglefunktioner som iMessage, FaceTime, Mail og Game Center. Du kan nu vise skærmen på din iPod touch direkte på dit HD-fjernsyn trådløst med AirPlay-skærmdublering, så du kan streame fotografier, videoer,  musik, programmer og apps samt spille spil på den store fjernsynsskærm.***
 
Den nydesignede iPod nano er den tyndeste iPod nogensinde på kun 5 mm, og den har den største skærm nogensinde i en iPod nano, så du kan nyde mere af din musik, dine fotografier og videoer på den store skærm. Den nye iPod nano har en 2,5" Multi-Touch-skærm, så det bliver nemmere at navigere i din musik, knappen Hjem, så du hurtigt kan komme tilbage til hjemmeskærmen og praktiske knapper til ændring af lydstyrke og afspilning, pause eller ændring af sange uden at skulle se på dem. Den nye iPod nano giver musikelskere indbygget Bluetooth så de kan lytte trådløst med Bluetooth-hovedtelefoner og -højttalere samt i biler udstyret med Bluetooth.  Med 30 timer giver den nye iPod nano den længste periode med musikafspilning af nogen iPod nano-modeller, så du kan nyde dine spillelister* og FM-radio endnu længere. Med indbyggede fitness-funktioner, inkl. en skridttæller og understøttelse af Nike+, er brugere af iPod nano klar til at tage deres musik med overalt, når de går og løber. Den nye iPod nano leveres i syv fantastiske nye farver med sjove baggrunde, der matcher i farven.
 
Med App Store på iPod touch har brugere adgang til verdens største og bedste samling af over 700.000 apps og programmer, inkl. over 175.000 titler inden for spil og underholdning. Kunderne har også iTunes Store ved fingerspidserne, så de har øjeblikkelig adgang til verdens største katalog¨ med over 26 millioner sange, 190.000 tv-udsendelser, 45.000 film og 1,5 mio. bøger, der kan købes og hentes direkte til deres iPod touch.***** 
 
Både iPod touch og iPod nano leveres med det nye Lightning-stik, der er mindre, smartere og holder længere end det tidligere stik. Det helt digitale Lightning-stik har en adaptiv grænseflade, der kun bruger de signaler, som hvert tilbehør kræver, og det er reversibelt, så du kan med det samme oprette forbindelse til dine tilbehør. Lightning-til-30-ben-mellemstikket er også tilgængeligt, så iPod touch og iPod nano kan sluttes til ældre tilbehør med 30 ben.**** 
 
iPod touch og iPod nano leveres også med de nye Apple EarPods, der har et banebrydende design, så de passer bedre, har længere holdbarhed og en utrolig akustisk kvalitet, der typisk ses i meget dyrere øretelefoner.
 
Priser og tilgængelighed
Forudbestillinger af den nye iPod touch i pink, gul, blå, hvid & sølv, sort & skifer starter den 14. september via Apple Online Store (www.apple.dk) med en vejledende udsalgspris på kr. 2.499 (inkl. moms) for 32 GB modellen og kr. 3.299 (inkl. moms) for 64 GB modellen. Den nye iPod touch vil kunne købes i oktober via Apple Online Store (www.apple.dk) og autoriserede Apple-forhandlere. iPod touch (4. generation) fås i sort og hvid for kr. 1.599 (inkl. moms) i en 16 GB model og kr. 1.999 (inkl. moms) i en 32 GB model via Apple Online Store (www.apple.dk) og autoriserede Apple-forhandlere. iPod touch kræver en Mac med en USB 2.0- eller USB 3.0-port, Mac OS X v10.6.8 eller en nyere version og iTunes 10.7 eller en nyere version eller en Windows-computer med en USB 2.0-port og Windows 7, Windows Vista eller Windows XP Home eller Professional (Service Pack 3) eller en nyere version og iTunes 10.7 eller en nyere version. Der kræves et Apple-id til nogle iPod touch-funktioner. iOS 6 vil også kunne hentes som en gratis softwareopdatering til brugere af iPod touch (4. generation), så de kan opleve de fantastiske nye funktioner, inkl. Facebook-kompatible programmer og apps som Fotos, Fælles fotostreams via iCloud og Passbook, den enkleste metode til opbevaring af alle dine kort på et sted. 
 
iPod nano kan fås til oktober i pink, gul, blå, grøn, violet, sølv og skifer til en vejledende udsalgspris på kr. 1.299  (inkl. moms) i en 16 GB model via Apple Online Store (www.apple.dk) og autoriserede Apple-forhandlere. iPod shuffle kan fås fra i dag i pink, gul, blå, grøn, violet, sølv og skifer til en vejledende udsalgspris på kr. 389 (inkl. moms) i en 2 GB model via Apple Online Store (www.apple.dk) og autoriserede Apple-forhandlere. iPod shuffle kræver en Mac med en USB 2.0-port, Mac OS X v10.6.8 eller en nyere version og iTunes 10.7 eller en nyere version, eller en Windows-computer med en USB 2.0-port og Windows 7, Vista eller Windows XP Home eller Professional (Service Pack 3) eller en nyere version og iTunes 10.7 eller en nyere version. iPod nano kræver en Mac med en USB 2.0- eller USB 3.0-port, Mac OS X v10.6.8 eller en nyere version og iTunes 10.7 eller en nyere version, eller en Windows-computer med en USB 2.0-port og Windows 7, Vista eller Windows XP Home eller Professional (Service Pack 3) eller en nyere version og iTunes 10.7 eller en nyere version.
 
(PRODUCT) RED-modeller af iPod shuffle, iPod nano og iPod touch fås via Apple Online Store (www.apple.dk).
 
* Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og andre faktorer.  Faktiske resultater varierer.
** Nogle funktioner er ikke tilgængelige i alle lande.
*** AirPlay-skærmdublering understøttes kun på 5. generation af iPod touch.
**** Sælges separat.
***** Indhold varierer efter land.
 
Apple designer verdens bedste personlige computere sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medier og computerenheder med iPad.
 
Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
+46 08-703 3056
 
Christina Vedel
31319106

© 2012 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iPod touch, iPod nano, Retina, iSight, Siri, iPod, Multi-Touch, iCloud, iMessage, FaceTime, AirPlay, App Store, iTunes Store, Lightning, EarPods, Passbook, iPod shuffle og iTunes er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36

Aftale om brug af billede

Vigtige oplysninger om brug af billede

Ved at kopiere og bruge nedenstående billede bekræfter du, at have læst og forstået samt accepterer nedenstående Aftale om brug af billede som bestemmende for brugen af billedet. Hvis du ikke er enig i aftalens betingelser, skal du ikke kopiere eller bruge billedet på nogen måde, medmindre du har en skriftlig tilladelse fra Apple.

Aftale om brug

I henhold til betingelserne i denne aftale må du kun benytte billedet i dets helhed til redaktionel brug i pressen og/eller til brug af brancheanalytikere. Brugsretten er din personlige og kan ikke overdrages til en anden part af dig. Billedet må ikke bruges til at reklamere for eller sælge noget produkt eller nogen teknologi (f.eks. i reklamer, brochurer, bogomslag, stock-billeder, T-shirts eller andet kampagnemateriale). Du må under ingen omstændigheder ændre eller redigere billedet, hverken helt eller delvist.

I forholdet mellem dig og Apple er Apple og vil Apple blive ved med at være eneejer af billedet. Du må ikke slette, ændre eller sløre evt. oplysninger om ejendomsret til billedet, og hver gang billedet vises, skal billedet være ledsaget af relevante oplysninger om ejendomsret.

Jeg har læst, forstået og accepterer betingelserne i Aftalen om brug af billede.

Accepter og download
Accepter ikke betingelser