Presseinformation fra Apple

Apple introducerer iPad med Retina-skærm på 128 GB

Tilbyder dobbelt så meget lagringskapacitet, så du kan skabe og nyde endnu mere fantastisk indhold

CUPERTINO, Californien – 29. januar 2013 – Apple offentliggjorde i dag en ny version på 128 GB* af den fjerde generation af iPad med Retina-skærm. iPad på 128 GB med Wi-Fi og iPad med Wi-Fi + Cellular-modeller har dobbelt så stor lagringskapacitet som modellerne på 64 GB, så de kan indeholde endnu mere værdifuldt indhold som fotografier, dokumenter, projekter, præsentationer, film, tv-udsendelser, musik og apps.

“Med mere end 120 mio. solgte iPads er det klart, at kunder i hele verden er vilde med deres iPad, og hver dag opdager de endnu flere årsager til at arbejde, lære og spille på deres iPad i stedet for på deres gamle pc”, sagde Philip Schiller, Apples senior vice president of Worldwide Marketing. “Med dobbelt så stor lagringskapacitet og et enestående udvalg af mere end 300.000 originale programmer til iPad har firmaer, undervisere og kunstnere endnu flere grunde til at bruge iPad til alle deres arbejdsmæssige og personlige behov”.

iPad har fortsat stor indflydelse i erhvervslivet, hvor næsten alle Fortune 500-selskaber og over 85% af Global 500-selskaberne anvender eller tester iPad. Firmaer, der regelmæssigt bruger store mængder data, f.eks. 3D CAD-arkiver, røntgenbilleder, filmredigeringer, musikspor, blåtryk af projekter, kursusvideoer og servicehåndbøger, vil alle drage fordel af det større udvalg af lagringsmuligheder til iPad. De over 10 mio. brugere af iWork og kunder, som bruger fantastiske apps som Global Apptitude til analyse af team-film og oprettelse af digitale manuskripter, optagesystemet Auria med hele 48 spor eller AutoCAD til udarbejdelse af arkitekt- eller ingeniør-tegninger vil også have stor fordel af at kunne vælge en iPad med større lagringskapacitet.

“Vores AutoCAD WS-app til iOS blev udviklet til at give kunderne problemfri adgang til deres design overalt og til hver en tid”, sagde Amy Bunszel, vice president i AutoCAD products for Autodesk. “Disse dokumenter er ofte store og yderst detaljerede, så det er en virkelig fordel for iPad-brugere at have denne tynde og lette iPad med dens Multi-touch-skærm, integreret kamera og et batteri, der holder hele dagen, så de kan se, redigere og dele deres AutoCAD-data”.

“Funktionerne og funktionaliteten i iPad giver os mulighed for at sætte nye standarder for optagelse på flere spor og redigering på en mobil enhed”, sagde Rim Buntinas, WaveMachine Labs’ CEO. “Brugere af Auria-appen kan afspille 48 24 bit/96 kHz mono- eller stereospor samtidig, optage samtidig på op til 24 af disse spor og også redigere og mikse med velkendte værktøjer. Med dens bærbarhed og fantastiske batteritid har iPad revolutioneret optagelse for lydprofessionelle, fordi kunstnere kan optage overalt”.

“Det vigtigste for vores kunder er at vinde fodboldkampe, og iPad med GamePlan-løsningen hjælper uden tvivl spillerne med at være så velforberedte som muligt”, sagde Randall Fusee, medstifteren af Global Apptitude. “Med iPads uovertrufne kombination af sikkerhed, lethed og en utrolig Retina-skærm samt tilstrækkelig kraft til at håndtere store mængder data kan vi levere et produkt, der bringer filmstudier til et nyt niveau og i sidste ende giver brugerne den bedste mulighed for at forberede sig, spille og vinde”.

Den fjerde generation af iPad har en fantastisk 9,7" Retina-skærm, A6X-processor designet af Apple, FaceTime HD-kamera, iOS 6.1 og ultrahurtig trådløs ydeevne**. iOS 6.1 understøtter yderligere LTE-netværk i hele verden***, og abonnenter på iTunes Match kan hente sange enkeltvis til deres iOS-enheder fra iCloud®.

iPad kan afvikle over 800.000 apps, der fås i App Store, inklusive over 300.000 apps designet specielt til iPad i en lang række kategorier, f.eks. bøger, spil, erhverv, nyheder, sport, sundhed, opslagsbøger og rejse. iPad understøtter også de mere end 5.000 aviser og tidsskrifter, der tilbydes i Bladkiosk, og de mere end 1,5 millioner bøger i iBookstore.

Priser & tilgængelighed
De nye 128 GB versioner af fjerde generation af iPad vil kunne fås fra tirsdag den 5. februar i sort og hvid til en vejledende udsalgspris på DKK 6.099 (4.879,20 ex. moms) for iPad med Wi-Fi og DKK 7.099 (5.679,20 ex. moms) for iPad med Wi-Fi + Cellular. Alle versioner af iPad med 128 GB vil blive solgt via Apple Online Store (www.apple.com/dk), og udvalgte autoriserede Apple-forhandlere.

* 1 GB = 1 mia. byte. Den faktiske kapacitet efter formatering er mindre.
**Netværkshastigheder afhænger af operatørens netværk. Kontakt din operatør for at få flere oplysninger.
***Der findes oplysninger om LTE-operatører på www.apple.com/ipad/LTE.

Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.

Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056

Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31319106

© 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iPad, Retina, iWork, FaceTime, iTunes Match, iCloud, App Store og iBookstore er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36

Aftale om brug af billede

Vigtige oplysninger om brug af billede

Ved at kopiere og bruge nedenstående billede bekræfter du, at have læst og forstået samt accepterer nedenstående Aftale om brug af billede som bestemmende for brugen af billedet. Hvis du ikke er enig i aftalens betingelser, skal du ikke kopiere eller bruge billedet på nogen måde, medmindre du har en skriftlig tilladelse fra Apple.

Aftale om brug

I henhold til betingelserne i denne aftale må du kun benytte billedet i dets helhed til redaktionel brug i pressen og/eller til brug af brancheanalytikere. Brugsretten er din personlige og kan ikke overdrages til en anden part af dig. Billedet må ikke bruges til at reklamere for eller sælge noget produkt eller nogen teknologi (f.eks. i reklamer, brochurer, bogomslag, stock-billeder, T-shirts eller andet kampagnemateriale). Du må under ingen omstændigheder ændre eller redigere billedet, hverken helt eller delvist.

I forholdet mellem dig og Apple er Apple og vil Apple blive ved med at være eneejer af billedet. Du må ikke slette, ændre eller sløre evt. oplysninger om ejendomsret til billedet, og hver gang billedet vises, skal billedet være ledsaget af relevante oplysninger om ejendomsret.

Jeg har læst, forstået og accepterer betingelserne i Aftalen om brug af billede.

Accepter og download
Accepter ikke betingelser