Presseinformation fra Apple

iTunes U når over en milliard overførsler

CUPERTINO, Californien – 28. februar 2013 – Apple meddelte i dag, at iTunes U har nået en mia. overførsler. iTunes U indeholder verdens største online katalog med gratis uddannelsesindhold fra de bedste skoler og kendte biblioteker, museer og organisationer, og hjælper undervisere med at oprette kurser, inklusive forelæsninger, opgaver, bøger, prøver m.m. til iOS-brugere i hele verden.

“Det er inspirerende at se, hvad undervisere og studerende af alle typer foretager sig med iTunes U”, sagde Eddy Cue, Senior Vice President for Internet Software og Services hos Apple. “Med det utrolige indhold, der tilbydes i iTunes U, kan studerende lære som aldrig før – der er nu iTunes U-kurser, som har mere end 250.000 tilmeldte studerende, og det er et fænomenalt skift i den måde, vi underviser og lærer på”.

Mere end 1.200 universiteter og gymnasier og 1.200 skoler og distrikter er vζrt for over 2.500 offentlige og tusindvis af private kurser, der omfatter kunstneriske fag, naturfag, sundhed og medicin, uddannelse, erhverv m.m. Førende universiteter, inklusive Duke, Yale, Cambridge, MIT og Oxford, fortsætter med at udvide deres rækkevidde ved at indskrive mere end 100.000 studerende på enkelte iTunes U-kurser, og Stanford University og The Open University er hver især nået op på over 60 millioner overførsler af indhold. Matthew “Dr. Fus” Stoltzfus’ kursus i grundlæggende kemi fra Ohio State University havde over 100.000 tilmeldte iTunes U-studerende i det første år, det blev udbudt.

“Den interesse, som mit iTunes U-kursus får fra studerende, der ikke går på universitetet, er overvældende”, sagde Professor Stoltzfus. “Jeg har arbejdet med gymnasielærere, der bruger mit iTunes U-materiale som forberedelse til undervisning af deres egne klasser, gymnasieelever i hele verden, der bruger kurset til at vejlede deres klassekammerater, og endda pensionister, der henter mit iTunes U-kursus for at holde sig intellektuelt aktive”.

Over 60 % af overførslerne i iTunes U stammer fra områder uden for USA, hvilket giver alle typer skoler mulighed for at dele deres indhold med et verdensomspændende publikum. iTunes Us uforlignelige udbredelse i hele verden giver undervisere som Irvine Professor Dan Stokols på University of California international anerkendelse inden for deres områder.

“På grund af iTunes U har jeg kunnet introducere studerende og kolleger i Kina til forbindelsen mellem kronisk multi-tasking, for mange oplysninger og stress, diskutere publiceret forskning og eksamensopgaver med studerende i Europa og udveksle oplysninger om, hvorvidt design i nærsamfundet har indflydelse på samfundets fysiske aktivitet og fedme, med studerende i Australien”, sagde Professor Stokols, hvis kurser i miljøpsykologi har over 170.000 tilmeldte studerende på iTunes U. “Muligheden for at udøve indflydelse på så mange studerende, som får interesse for miljøpsykologi ved at tage mine gratis kurser på iTunes U, har været yderst givtige og tilfredsstillende for mig både som underviser og studerende”.

“Jeg ser succesen udfolde sig lige foran mig hver eneste dag”, siger Chrissy Boydstun, en lærer fra Mansfield Independent School District i Texas, som forsyner alle deres 10.000 gymnasieelever og ansatte i skolevæsenet med en iPad. “Eleverne er interesserede og arbejder hårdt, når de bruger de utrolige mængder oplysninger, som de har lige ved hænderne, på en måde, der både er meningsfyldt og gør en forskel. Jeg elsker den måde, som iTunes U leverer en køreplan, der bringer eleverne langt videre end en typisk undervisningstime kunne have gjort”.

Undervisere kan fremstille iTunes U-kurser i 30 lande, inkl. de sidst tilkommende: Brasilien, Sydkorea, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater. Disse kurser og andet uddannelsesindhold findes på iTunes U i 155 lande. Ud over tusindvis af individuelt undervisningsmateriale på iTunes U findes der mere end 75.000 apps til uddannelse til iOS-enheder på App Store. Desuden kan forfattere og forlæggere med den gratis app iBooks Author på Mac App Store fortsætte med at bringe ideer og historier til live og dele flere end 10.000 originale Multi-Touch-bøger med hele verden.

Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.

Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056

Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31319106

© 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iTunes U, iPad, App Store, iBooks og Multi-Touch er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36