Presseinformation fra Apple

Apple åbner iBookstore i Japan

TOKYO – 6. marts 2013 – I dag annoncerede Apple, at iBookstore er åbnet i Japan med titler fra store og uafhængige forlæggere, inkl. en stor samling af bøger fra Kodansha, KADOKAWA, Bungeishunju, Gakken og Gentosha. iBookstore indeholder en stor samling af nye og etablerede forfattere, inkl. Shyotaro Ikenami, Jiro Akagawa, Atsuko Asano og Ryu Murakami. Bogelskere finder ikke noget bedre sted at gennemse, købe og læse bøger på iPhone, iPad og iPod touch end i iBookstore i Japan.

“Vi er meget glade for at åbne iBookstore i Japan med at stort udvalg af japanske forlæggere og forfattere”, sagde Eddy Cue, Apples senior vice president of Internet Software and Services. “Vi er overbeviste om, at kunderne vil elske at læse de interessante og interaktive bøger og vil være begejstrede for, hvor smukke de er på iPad”.

“Vi er henrykte over at have vores bøger i iBookstore”, sagde Tsuguhiko Kadokawa, formand for bestyrelsen i KADOKAWA Group Holdings. “Jeg synes mere end noget andet, at det er fantastisk, at iBookstore lader os tilbyde vores læsere et stort udvalg af læseoplevelser, som de ikke kan få nogen andre steder, og som de kun kan få på deres iOS-enhed”.

Kunderne i iBookstore kan vælge blandt et stort udvalg af forbedrede bøger, der ser helt utrolige ud på iPad, samt titler, som kun findes digitalt, inkl. Ryu Murakamis romaner “At the Airport”, “Exodus of Middle-School Students” og “I’ll Always Be With You, Always,” som har interaktive e-mails i hvert kapitel, så de kan trænge endnu længere ind i historien.

“Jeg er begejstret over at kunne tilbyde tre af mine værker kun til iBookstore og håber, at læserne vil holde lige så meget af dem, som jeg gør”, sagde skribent, romanforfatter og filmproducent Ryu Murakami. “Som skribent og Apple-bruger gennem 20 år har iBookstore givet mig mulighed for at fortælle historier, som man simpelthen ikke kan fortælle i en fysisk bog”.

Elskede børnebøger, inkl. “Piyo-chan: A Letter for Piyo”, bliver levendegjort med interaktivitet, overgange og lyd, mens nye favoritter, inkl. “Toy Story 3: So Long Partner”, lader læserne læse højt i deres eget tempo.

“Vi kan slet ikke beskrive, hvor fantastisk ‘Piyo-chan: A Letter for Piyo’ ser ud på iBookstore”, sagde Hiroaki Miyahara, President og Representative Director for Gakken Holdings. “Vi har taget denne elskede japanske børnebog og gjort den mere interessant med fantastiske animationer og interaktivitet, der gør læring sjovere”.

Kogebøger er endnu mere nyttige på iBookstore med titler som “I Love Cheesecakes!” fra madspecialisten Kiyomi Ishizawa, hvor kokke let kan søge efter opskrifter og ingredienser. Desuden tilbyder iBookstore bestsellere som romanerne “Sora-Tobu Kouhoushitsu” af Hiro Arikawa, “Suzumiya Haruhi no Yuutsu” af Nagaru Tanigawa og “Tenchi Meisatsu” af Tow Ubukata. Det er også muligt i iBookstore at købe og hente verdenskendte Manga-titler, inkl. Eiichiro Odas “ONE PIECE”, Mari Yamazakis “THERMAE ROMAE” og Hirohiko Arakis komplette farveversion af “JOJO’S BIZARRE ADVENTURE” Part 4, som kun kan fås i en digital version på iBookstore.

iBookstore er tilgængelige i 51 lande og tilbyder hundredvis af kategorier, inkl. kogebøger, historiebøger, billedbøger og børnebøger med gratis bøger i 155 lande. Appen iBooks til iPhone, iPad og iPod touch er blevet hentet 130 millioner gange i hele verden.

Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.

Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056

Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31319106

© 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iBookstore, iPhone, iPad og iPod touch er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36