Presseinformation fra Apple

Apple offentliggør resultatet for 2. kvartal

37,4 millioner solgte iPhones; 19,5 millioner solgte iPads

CUPERTINO, Californien – 23. april 2013 – Apple offentliggjorde i dag det økonomiske resultat for andet kvartal af regnskabsåret 2013, der sluttede den 30. marts 2013, med en omsætning på 43,6 mia. dollar og en nettofortjeneste på 9,5 mia. dollar eller 10,09 dollar pr. aktie. Disse resultater skal sammenlignes med en omsætning på 39,2 mia. dollar og en nettofortjeneste på 11,6 mia. dollar eller 12,30 dollar pr. aktie i samme kvartal året før. Bruttoavancen var på 37,5 % i forhold til 47,4 % i samme kvartal sidste år. 66 % af kvartalets omsætning stammede fra internationalt salg.

Selskabet solgte 37,4 mio. iPhones i kvartalet i forhold til 35,1 mio. i kvartalet året før. Apple solgte også 19,5 mio. iPads i kvartalet i forhold til 11,8 mio. i kvartalet året før. Der blev solgt lige under 4 mio. Mac-computere i forhold til 4 mio. i samme kvartal året før.

“Vi er glade for at kunne annoncere en rekordstor omsætning i martskvartalet takket være et fortsat stærkt salg af iPhone og iPad”, sagde Tim Cook, Apples CEO. “Vores folk arbejder hårdt på spændende ny hardware, software og tjenester, og vi er meget begejstrede for de produkter, vi har på bedding”.

“Vores kontantbeholdning er stadig meget stor med en pengestrøm på 12,5 mia. dollar fra driften i løbet af kvartalet og en slutbeholdning i likvide midler på 145 mia. dollar”, sagde Peter Oppenheimer, Apples CFO.

Apple leverer følgende vejledning til det tredje kvartal af regnskabsåret 2013:

• Omsætning på mellem 33,5 mia. og 35,5 mia. dollar
• Bruttofortjeneste på mellem 36 % og 37 %
• Driftsudgifter på mellem 3,85 mia. og 3,95 mia. dollar
• Andre indtægter/(udgifter) på 300 mio. dollar
• Skatteprocent på 26 %

Apple vil levere direkte streaming af pressekonferencen om resultatet af 2. kvartal i regnskabsåret 2013 kl. 23.00 den 23. april 2013 på www.apple.com/quicktime/qtv/earningsq213. Denne webcast vil derefter også være tilgængelig i omkring to uger.

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede budskaber, inklusive – men ikke begrænset til – budskaber om firmaets forventede indtjening, bruttofortjeneste, driftsomkostninger, andre indtægter/(udgifter) og skatteprocent. Disse budskaber er behæftet med risici og usikkerheder, og de faktiske resultater kan variere. Risici og usikkerheder inkluderer uden begrænsning virkningen af konkurrencemæssige og økonomiske faktorer og firmaets reaktion på disse faktorer, på forbrugeres og virksomheders beslutninger om køb af firmaets produkter; fortsat konkurrencepres på markedet; firmaets evne til i rette tid at levere produkter til markedet og stimulere kundernes efterspørgsel af nye programmer, produkter og teknologiske innovationer; den evt. virkning af produktintroduktioner og -overgange, ændringer i produktpriser og -sammensætninger og/eller stigende komponentpriser på firmaets bruttofortjeneste; risikoen ved lagerbeholdning i forbindelse med firmaets behov for at bestille eller forpligte sig til at bestille produktkomponenter, før kundeordrer modtages; den fortsatte tilgængelighed på acceptable vilkår – eller i det hele taget – af visse komponenter og tjenester, der er vigtige for virksomheden, og som firmaet i øjeblikket får leveret fra en enkelt eller et begrænset antal kilder; den evt. virkning af firmaets afhængighed af produktion og logistiktjenester leveret af tredjeparter på kvaliteten, kvantiteten og prisen på de leverede produkter og tjenester; risici i forbindelse med firmaets internationale aktiviteter; firmaets afhængighed af tredjeparters immaterielle rettigheder og digitale indhold; den potentielle betydning, hvis firmaets får en dom for at have krænket andres immaterielle rettigheder; firmaets afhængighed af den måde, distributører, fragtfirmaer og forhandlere af firmaets produkter driver virksomhed på; den evt. virkning af problemer med kvaliteten af produkter og tjenester på firmaets fortjeneste på salg og drift; fortsat beskæftigelse og tilgængelighed af nøglepersoner i ledelsen og nøglemedarbejdere; krig, terrorisme, problemer med offentlig sundhed, naturkatastrofer og andre omstændigheder, der kan afbryde forsyninger og leverancer og mindske efterspørgslen efter produkter; samt ufavorable resultater af andre juridiske processer. Der findes af og til flere oplysninger om de potentielle faktorer, der kan få betydning for firmaets økonomiske resultater, i afsnittene “Risk Factors” og “Management’s Discussion and Analysis of Financial Condition and Results of Operations” i firmaets offentlige rapporter, der er indleveret til SEC, inklusive firmaets Form 10-K for det regnskabsår, der sluttede den 29. september 2012, dets Form 10-Q for det regnskabskvartal, der sluttede den 29. december 2012 og dets Form 10-Q for det regnskabskvartal, der sluttede den 30. marts 2013, og som skal indleveres til SEC. Firmaet forpligter sig ikke til at opdatere nogen fremadrettede budskaber eller oplysninger, som er gældende på de respektive datoer for offentliggørelsen.

Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.

Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056

Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31319106

© 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS og Macintosh er varemærker tilhørende Apple Inc. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36