Presseinformation fra Apple

Apple giver dig et smugkig på fremtiden for den professionelle skrivebordscomputer

SAN FRANCISCO – 10. juni 2013 – Apple viste i dag et smugkig på fremtiden for den professionelle skrivebordscomputer ved at løfte en flig af sløret for den næste generation af Mac Pro. Mac Pro er designet omkring en revolutionerende kombineret termisk kerne og introducerer en helt ny arkitektur og et nyt design, der hele vejen igennem er optimeret til ydeevne. Med næste generation af Xeon-processorer, GPU til to arbejdsstationer, Thunderbolt 2, PCIe-baseret flash-lagring og ultrahurtig ECC-hukommelse indeholder den nye Mac Pro med en højde på ca. 25 cm en utrolig mængde kraft i en utrolig lille indpakning.

“Med de nyeste Xeon-processorer, to FirePro GPU'er, ECC-hukommelse, PCIe-baseret flash og Thunderbolt 2 – alt sammen bygget omkring en revolutionerende termisk kerne – er den næste generation af Mac Pro den hidtil mest radikale Mac”, sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing. “Ydeevnen og udvidelsesmulighederne er pakket i et dramatisk nyt design, som kun fylder en ottendedel, og det bedste af det hele er, at den skal samles her i USA”.

Den næste generation af Mac Pro har en arkitektur, der er opbygget omkring en genial kombineret termisk kerne, som gør det muligt for computeren at fordele hele sin termiske kapacitet på alle processorerne. Resultatet er en professionel skrivebordscomputer med banebrydende ydeevne i et design, der kun fylder en ottendedel af den nuværende Mac Pro. Næste generations Intel Xeon E5-processorer med op til 12 kerner sikrer dobbelt så stor ydeevne ved beregninger med flydende komma. Med to AMD FirePro GPU'er er den helt nye Mac Pro op til 2,5 x hurtigere end den nuværende Mac Pro, og den leverer op til 7 teraflop beregningskraft. Den nye Mac Pro har også PCIe-baseret flash-lagring, som er op til 10 x hurtigere end konventionelle harddiske i skrivebordscomputere, og den har den nyeste ECC DDR3-hukommelse med fire kanaler, der arbejder ved 1866 MHz og giver en hukommelsesbåndbredde på 60 GBps.* Med al den kraft kan du nemt redigere 4K-video i fuld opløsning på den nye Mac Pro, samtidig med at du gengiver effekter i baggrunden.

Den næste generation af Mac Pro har flere udvidelsesmuligheder end nogen anden Mac, vi hidtil har bygget. Med seks Thunderbolt 2-porte, der kan levere op til 20 Gbps båndbredde til hver ekstern enhed, er Mac Pro perfekt til ekstern lagring, PCI-udvidelseschassis, lyd- og videoenheder og de nyeste eksterne skærme, inklusive 4K-skrivebordsskærme. Hver af de seks Thunderbolt 2-porte understøtter op til seks serieforbundne enheder, så du kan tilslutte op til 36 ydre enheder med stor ydeevne. Thunderbolt 2 er bagudkompatibel med alle eksisterende Thunderbolt-enheder og gør det hurtigere og nemmere end nogensinde at overføre data mellem Mac'er.

Den næste generation af Mac Pro kommer senere på året. Der findes flere oplysninger på www.apple.com/mac-pro.

*Oplysninger om ydeevne baseret på tekniske specifikationer for testmodeller af Mac Pro-hardware i juni 2013.

Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.

Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056

Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31319106


© 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh og Mac Pro er varemærker tilhørende Apple Inc. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36

Aftale om brug af billede

Vigtige oplysninger om brug af billede

Ved at kopiere og bruge nedenstående billede bekræfter du, at have læst og forstået samt accepterer nedenstående Aftale om brug af billede som bestemmende for brugen af billedet. Hvis du ikke er enig i aftalens betingelser, skal du ikke kopiere eller bruge billedet på nogen måde, medmindre du har en skriftlig tilladelse fra Apple.

Aftale om brug

I henhold til betingelserne i denne aftale må du kun benytte billedet i dets helhed til redaktionel brug i pressen og/eller til brug af brancheanalytikere. Brugsretten er din personlige og kan ikke overdrages til en anden part af dig. Billedet må ikke bruges til at reklamere for eller sælge noget produkt eller nogen teknologi (f.eks. i reklamer, brochurer, bogomslag, stock-billeder, T-shirts eller andet kampagnemateriale). Du må under ingen omstændigheder ændre eller redigere billedet, hverken helt eller delvist.

I forholdet mellem dig og Apple er Apple og vil Apple blive ved med at være eneejer af billedet. Du må ikke slette, ændre eller sløre evt. oplysninger om ejendomsret til billedet, og hver gang billedet vises, skal billedet være ledsaget af relevante oplysninger om ejendomsret.

Jeg har læst, forstået og accepterer betingelserne i Aftalen om brug af billede.

Accepter og download
Accepter ikke betingelser