Presseinformation fra Apple

Salg fra App Store på over 10 mia. dollar i 2013

Rekorden blev slået i december med et salg på over 1 mia. dollar

CUPERTINO, Californien – 7. januar 2014 – Apple meddelte i dag, at kunderne brugte over 10 mia. dollar i App Store i 2013, inklusive over 1 mia. dollar i december måned. App Store-kunder hentede næsten 3 mia. apps i december, hvilket gør det til den bedste måned i App Stores historie. Apples utrolige udviklere har nu tjent 15 mia. dollar på App Store.

“Vil vil gerne takke vores kunder for at have gjort 2013 til det hidtil bedste år i App Store”, sagde Eddy Cue, Apples Senior Vice President of Internet Software and Services. “Udbuddet af apps op til jul var fantastisk, og vi glæder os til at se, hvad udviklerne finder på i 2014”.

Med introduktionen af iOS 7 blev udviklerne i stand til at skabe utrolige apps, der udnytter den nydesignede brugergrænseflade og de over 200 nye funktioner og API'er. Udviklere som Evernote, Yahoo!, AirBnB, OpenTable, Tumblr, Pinterest og American Airlines nytænkte brugeroplevelsen helt fra bunden og bragte indholdet helt frem i forreste række, samtidig med at de forbedrede appsenes effektivitet og ydeevne.

I 2013 kom der nogle overraskende succeser som Heads Up fra Ellen DeGeneres, Moves fra ProtoGeo, Afterlight fra Simon Filip og Impossible Road fra Kevin Ng. Mange af årets største succeser som Candy Crush Saga, Puzzles & Dragons, Minecraft, QuizUp og Clumsy Ninja blev skabt af internationale udviklere, mens Duolingo (USA), Simogo (Sverige), Frogmind (Storbritannien), Plain Vanilla Corp (Island), Atypical Games (Rumænien), Lemonista (Kina), BASE (Japan) og Savage Interactive (Australien) viste sig at være udviklere, som man skal holde øje med i 2014.

Den revolutionerende App Store har mere end en million apps til iPhone-, iPad- og iPod touch-brugere i 155 lande i hele verden og mere end 500.000 originale iPad-apps. App Store-kunder kan vælge mellem en utrolig række af apps i 24 kategorier, inklusive aviser og tidsskrifter i Bladkiosk, spil, erhverv, nyheder, sport, sundhed og fitness, rejser og børn.

Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.

Pressekontakter:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056

Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06

© 2014 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, App Store, iPhone, iPad og iPod touch er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36