Presseinformation fra Apple

Apple annoncerer den 8. udgave af den årlige iTunes Festival i London

iTunes Festival vender tilbage til det legendariske spillested Roundhouse til 30 dage med verdens største navne som Maroon 5, Pharrell Williams, Beck, Sam Smith, Blondie, Kylie, David Guetta, 5 Seconds of Summer, Calvin Harris, Chrissie Hynde og mange flere.

LONDON – 21. juli 2014 – Apple præsenterede i dag Maroon 5, Pharrell Williams, Beck, Sam Smith, Blondie, Kylie, David Guetta, 5 Seconds of Summer, Calvin Harris, Chrissie Hynde og mange flere af verdens største kunstnere som hovednavne ved dette års iTunes Festival. Efter en uge med fænomenale livekoncerter i marts på SXSW i Austin i Texas vender iTunes Festival tilbage til Storbritannien. Dette er 8. gang på engelsk jord, og over 60 kunstnere stiller op på legendariske Roundhouse i september. iTunes-koncerter kan opleves af millioner af iOS-brugere i hele verden live eller via on-demand på iPhone, iPad eller iPod touch og iTunes på computeren eller i blændende HD med Apple TV. Billetter er kun gratis for konkurrencevindere.

“iTunes Festival i London er tilbage med endnu et formidabelt program, som består af musikere i verdensklasse og fantastiske nye kunstnere,” sagde Eddy Cue, Apples vicedirektør for Internet Software and Services “Disse liveshows fanger essensen af iTunes, og vi elsker at give dem til vores kunder i Roundhouse såvel som til millioner af mennesker, som ser med gratis over hele verden.”

Musikentusiaster fra hele verden kan vinde billetter til iTunes Festival via konkurrencer, som udbydes af lokale mediepartnere. I Storbritannien kan fans vinde billetter ved at deltage i afstemninger på iTunes samt igennem udvalgte mediepartnere, herunder Global Radio og London Evening Standard.

Siden den første festival på Institute for Contemporary Arts i London i 2007 har over 430 kunstnere optrådt foran flere end 430.000 fans og mange millioner seere på nettet og via on-demand. Her på sit ottende år har iTunes Festival været vært for kunstnere som Adele, Coldplay, Elton John, Foo Fighters, Justin Timberlake, Kings of Leon, Lada Gaga, Katy Perry, Muse, Sir Paul McCartney og mange, mange flere.

Besøg www.iTunesFestival.com for opdateringer, billetter og yderligere oplysninger, eller deltag i samtalen på @iTunesfestival og #iTunesfestival.

Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.

Pressekontakt:
Adam Howorth
Apple
adamh@apple.com
+44 (0) 20 7184 1202

Christina Vedel
Apple
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06
christina@pencilpr.dk

© 2014 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iTunes, iPhone, iPad, iPod touch og Apple TV er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36