Nye programmer med Universal-symbolet kan afvikles på både Intel- og PowerPC-baserede Mac-computere. Men hvad med de programmer, du har i forvejen? Her kommer Rosetta ind i billedet. Du vil ikke se det, du skal ikke konfigurere det, og du behøver aldrig at tænke på det. Det er indbygget i Mac OS X for at sikre, at de fleste af de eksisterende programmer får et langt og produktivt liv.
Beskyt din investering
Her er alle de instruktioner, du har brug for: Dobbeltklik på programsymbolet. I baggrunden oversætter Rosetta dynamisk de fleste af dine PowerPC-baserede programmer, så de kan bruges med en Intel-baseret Mac. Der er ingen emulering. Ingen andenklasses programmer. Det ser ud og føles som før. Det er jo det, du forventer af en Mac.
Den universelle sandhed
De fleste af de programmer, der følger med en Intel-baseret Mac, er Universal-programmer, som er designet til en fantastisk ydeevne med de nye Intel-processorer. Det gælder Mac OS X, iLife 06, Safari og Mail. De fleste eksisterende programmer vil fortsat kunne bruges takket være Rosetta. Alle Apples Pro-programmer inklusive Final Cut Studio, Logic Pro og Aperture er nu tilgængelige i Universal-versioner (se en komplet liste ved siden af). Ældre versioner af disse programmer understøttes ikke af Rosetta. Programmer fra tredjeparter, som kræver afspilning i realtid med stor præcision, virker måske bedre i Universal-versioner. Der findes en opdateret liste over Universal-programmer fra tredjeparter i Mac-produktguiden.