Derfor vil du elske en Mac

En Mac fungerer med alt dit udstyr.

Er det arkiver fra en pc, et digitalt kamera, det trådløse netværk, som du brugte flere timer på at indstille, eller måske din kopi af Windows XP? En Mac arbejder sammen med det hele. Uden problemer.

Den arbejder med dine eksisterende pc-arkiver.

En Mac virker med de arkiver, du har i forvejen – Microsoft Office-dokumenter, fotografier, MP3-arkiver, videoer, ZIP-arkiver m.m. Og du får adgang til din e-post og dine yndlingswebsteder uden problemer.

Få hjælp til at flytte

Med OS X kan du flytte alle oplysningerne fra din gamle PC til din nye Mac. Det indbyggede program til overførsel fra Windows til Mac i OS X overfører automatisk dokumenter, musik, kontakter, kalendere og email-konti (Outlook og Windows Live Mail) og anbringer dem i de relevante mapper og programmer på den nye Mac.

Åbn pc-arkiver.

Hvis du skifter til Mac, kan du være sikker på, at du kan tage dine pc-arkiver med dig. OS X leveres med indbygget understøttelse af de mest almindelige arkivtyper, f.eks. .doc, .xls, .mp3, .jpg og .pdf. Og du kan se eksempler på Word-, Excel- og PowerPoint-dokumenter, selvom Microsoft Office til Mac ikke er installeret. Vælg bare arkivet, tryk på mellemrumstasten, og brug Vis – en OS X-funktion – til at se dokumentet på skærmen.

Få adgang til din email.

I modsætning til Windows 7 indeholder OS X et email-program. Det hedder Mail og indeholder automatisk indstilling af populære email-konti som Google Mail, Yahoo!1 og AOL. Mail understøtter endda Microsoft Exchange Server, hvilket en pc ikke en gang gør, medmindre du køber ekstra software (til en voldsom pris). Med Mail kan du administrere alle dine konti – POP3 og IMAP – på et sted. Og det er nemt og hurtigt at indstille. I de fleste tilfælde skal du bare skrive din email-adresse og adgangskoden – så er du i gang.

Overfør dine bogmærker.

Safari, som er den webbrowser, der følger med alle Mac-computere, giver dig mulighed for at importere webbogmærker fra pc'en. Når de er overført til Safari, kan du organisere dem, som du vil. Og du kan endda se dem med Cover Flow, ligesom du gør med musik i iTunes.

Tilbage til toppen

Den er kompatibel med dine enheder.

Næsten alle enheder, der tilsluttes via USB, lydkabel eller trådløs Bluetooth-teknologi, virker med en Mac. Du kan begynde at bruge disse enheder, fra det øjeblik du tilslutter dem.

Behold dine ydre enheder.

Når du skifter til Mac, betyder det ikke, at du skal sige farvel til din fantastiske fotoprinter eller de fede højttalere. Dem fortsætter du bare med at bruge. Det samme gælder det digitale kamera, den eksterne harddisk, tastaturet og musen med to knapper. Tilslut bare enhederne, så finder Mac OS X selv de nødvendige drivere. Du kan installere dem med et klik og begynde at bruge enhederne med det samme.

Opret forbindelse til alle netværk.

Med en Mac kan du oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk – endda et Windows-netværk – næsten uden at røre en finger. En Mac genkender nemlig straks trådløse netværk i området. Og det kræver kun et par klik at oprette forbindelse. Du behøver ikke at konfigurere indstillinger eller følge komplicerede instruktioner for at logge ind i hjemmet, på arbejdet, på skolen eller i din yndlingscafe. Mac husker endda de Wi-Fi-netværk, du har brugt, og opretter automatisk forbindelse, når du er inden for et kendt netværks rækkevidde.

Tilbage til toppen

Den kan afvikle
Microsoft Office.

Microsoft Office findes til Mac, så du kan bruge Word, Excel og PowerPoint, ligesom du altid har gjort.

Opret og del Word-, Excel- og PowerPoint-arkiver.

Med Microsoft Office til Mac kan du oprette Word-dokumenter, Excel-regneark og PowerPoint-præsentationer på en Mac på samme måde som på en pc.2 Og hvis en pc-bruger sender dig et arkiv, kan du åbne det, foretage ændringer og sende det tilbage - og være sikker på, at alt ser ud, som det skal.

Tilbage til toppen

Den afvikler Windows og Windows-programmer.

Lad ikke et enkelt vigtigt Windows-program holde dig fanget i pc-land. En Mac kan afvikle Windows, så du kan bruge Windows-programmer, når du har brug for det.

Fortsæt med at bruge den specielle software.

Hvis du bruger software, som ikke findes til Mac, f.eks. et databaseprogram som Microsoft Access, et pc-spil eller et andet specielt program, er det ikke noget problem. Du kan installere Windows på en Mac, så du kan bruge de programmer.3

Tilbage til toppen

Prøvekør en Mac.

Før du virkelig kan forstå, hvorfor du vil elske en Mac, skal du selv opleve en.

Besøg nærmeste Apple Premium Reseller.

Find en lokal Apple Premium Reseller, og få svar på dine spørgsmål af venlige og veluddannede medarbejdere. Læs mere

Prøv Mac i en Apple-butik.

Besøg en Apple-butik i dag, og oplev, hvorfor din næste computer skal være en Mac. Læs mere

Tal med en Apple-specialist.

Få gode råd om Mac overalt.

Ring til 80 24 08 35.

Ring og tal direkte med en veluddannet Apple-specialist når som helst på dagen.

 

  1. Yahoo! Mail Plus-konto kræves; evt. mod betaling.
  2. Microsoft Office sælges separat.
  3. Microsoft Windows sælges separat. MacBook Air understøtter kun Windows 7-versionen af Windows.