Genius

Når De tilmelder Dem Genius for Apps-funktionen ved at trykke på “Agree”-knappen nedenfor, vil Apple fra tid til anden automatisk indsamle oplysninger relateret til applikationerne på Deres enhed, så som Deres forbrugte tid ved hver applikation og antallet af gange en applikation startes. Disse oplysninger vil blive opbevaret anonymt og vil ikke være associeret med Deres navn eller Deres iTunes konto. Når De bruger Genius for Apps-funktionen, vil Apple bruge oplysningerne, såvel som anden information, herunder Deres downloadhistorie over applikationer, til at give Dem personlige anbefalinger.

Apple må bruge disse oplysninger og kombinere den med samlede oplysninger fra andre brugere, som tilmelder sig denne funktion, købshistorik fra Deres iTunes Store, Deres App Store-data over downloads, data over samlede downloads af applikationer fra andre brugere og andre oplysninger så som kundevurderinger af applikationer til at:

- give Dem App anbefalinger vedrørende applikationer, medier og andre produkter og tjenester, som De måtte ønske at købe, downloade eller benytte.

- Give anbefalinger til andre brugere.

Deres oplysninger vil til enhver tid blive behandlet i overensstemmelse med Apples politik om beskyttelse af kunders privatliv, der kan ses på: www.apple.com/dk/legal/privacy/.

Når De har tilmeldt Dem Genius funktionen, vil De kunne oprette Genius anbefalinger på enheden.

Hvis De foretrækker, at vi ikke indsamler og bruger oplysninger fra Deres enhed på denne måde, bør De ikke aktivere Genius funktionen. De kan til enhver tid tilbagekalde Deres tilmelding ved at slukke for Genius funktionen via App Store konto-siden på Deres enhed. Hvis De har valgt at dele Genius for Apps oplysninger fra flere enheder, skal De slukke for Genius funktionen på hver enkelt enhed.