Genius
Når De tilmelder Genius funktionen ved at sætte kryds i boksen nedenfor, vil Apple fra tid til anden automatisk indsamle oplysninger, der kan anvendes til at identificere medier i Deres iTunes bibliotek på denne computer, som f.eks. Deres spillehistorik og spillelister. Dette omfatter medier, der er købt gennem iTunes, og medier fra andre kilder. Disse oplysninger vil blive lagret anonymt og vil aldrig blive forbundet med Deres navn eller iTunes konto. Når De bruger Genius funktionen, vil Apple bruge oplysningerne og indholdet af Deres iTunes bibliotek såvel som andre oplysninger til give Dem personlige anbefalinger.
Apple må kun bruge disse oplysninger og kombinere dem med samlede oplysninger fra iTunes bibliotekerne for andre brugere, der også tilmelder denne funktion, Deres iTunes Store købshistorik, samlet købshistorik for andre iTunes Store brugere samt andre oplysninger, der er indhentet fra tredjeparter, til at:
• Oprette personlige spillelister til Dem fra Deres iTunes bibliotek.
• Give Dem anbefalinger vedrørende medier og andre produkter og tjenester, som De måske måtte ønske at købe.
• Give anbefalinger vedrørende produkter og tjenester til andre brugere.
Deres oplysninger vil til enhver tid blive behandlet i overensstemmelse med Apples politik med hensyn til beskyttelse af kunders identitet, der kan ses på: www.apple.com/dk/legal/privacy/.
Når De har tilmeldt Genius funktionen, vil De kunne oprette Genius spillelister på enheder, der har Genius funktionen. De skal synkronisere med Deres iTunes bibliotek, efter at De har valgt i iTunes at aktivere Genius funktionen på en enhed.
Hvis De foretrækker, at vi ikke indsamler og bruger oplysninger fra Deres iTunes bibliotek på denne måde, bør De ikke aktivere Genius funktionen. De kan til enhver tid tilbagekalde Deres tilmelding ved at vælge at slukke for Genius funktionen fra Store menuen. Når De framelder funktionen, vil iTunes ikke længere sende oplysninger om Deres iTunes bibliotek til Apple. Hvis De har valgt at dele Deres bibliotek fra flere computere, skal De slukke for Genius funktionen på hver enkelt computer.
Ved at tilmelde Genius funktionen giver De samtidig samtykke til brugen af Deres oplysninger som beskrevet ovenfor og som beskrevet i Apples politik med hensyn til beskyttelse af kunders identitet.