Servicevilkår for TestFlight

Oversigt over væsentligste vilkår:

• Logfiler over nedbrud og statistiske oplysninger angående din brug af hvert program i betaversion leveres automatisk til Apple og programudbyderen som led i TestFlight.

• Du kan fremsende forslag og ideer til programudbyderen af programmer i betaversionen.

• Programmer i betaversionen kan bryde ned og medføre tab af data i de pågældende programmer.

• Hvis du allerede har den fuldstændige version af et program, kan installation af et program i betaversionen medføre tab af data.

• Du kan ophøre med at deltage i betatest af et program i betaversionen ved at slette programmet fra din enhed.

-----

Din brug af tjenesten TestFlight ("TestFlight"), herunder eventuel betatest af en foreløbig udgave af programmer til Mac, iPhone, iPad, Apple Watch, Apple TV eller andet Apple-brandet hardware hentet via TestFlight ("programmer i betaversion"), reguleres af følgende vilkår og betingelser ("Servicevilkår for TestFlight"). Undtagen som særskilt ændret nedenfor gælder de fuldstændige vilkår og betingelser for Apple Media Services i din region og inkorporeres ved henvisning, og definerede begreber har de betydninger, der er anført i vilkår og betingelser for Apple Media Services, undtagen som anført heri. Hvad angår disse servicevilkår for TestFlight, skal begrebet "program med licens" omfatte programmer i betaversionen. Se vilkår og betingelser for Apple Media Services: https://www.apple.com/legal/internet-services/itunes/.

Særlige vilkår for betatestere

Børn under 13 år eller tilsvarende minimumsalder i den relevante jurisdiktion har ikke tilladelse til at anvende TestFlight. Hvis du er 13 år eller tilsvarende minimumsalder i den relevante jurisdiktion eller ældre, men under 18 år, skal du gennemgå denne aftale med din forælder eller værge for at sikre, at du og din forælder eller værge forstår og accepterer de følgende vilkår.

TestFlight er beregnet på at hjælpe tredjepartsudviklere ("programudbydere") med at betateste og forbedre ydelsen af deres foreløbige versioner af programmer til Mac, iPhone, iPad, Apple Watch og Apple TV eller andet Apple-brandet hardware og at levere programmer i betaversionen til betatestere. Hvis en programudbyder godkender dig som betatester, og du vælger at hente det relevante program i betaversion fra programudbyderen via TestFlight, giver programudbyderen dig, under forudsætning af din overholdelse af disse servicevilkår for TestFlight, en begrænset, ikke-eksklusiv licens, der ikke kan tildeles eller gives i underlicens, så du kan få adgang til, hente og bruge programmet i betaversion, som du er udvalgt til at betateste, og dertil hørende dokumentation, der stilles til rådighed online, udelukkende med henblik på betatest i en begrænset periode og underlagt disse servicevilkår for TestFlight.

I forholdet mellem dig og programudbyderen og ud over den ovenfor anførte, begrænsede licens ejer programudbyderen al ret, adkomst og interesse i programmet i betaversion, herunder, men ikke begrænset til, immaterielle rettigheder. I det af loven i videst muligt tilladte omfang må du ikke: (a) ændre, udføre reverse engineering, dekompilere eller adskille programmer i betaversion, (b) udleje, lease, udlåne, sælge, give i underlicens, distribuere eller på anden måde overføre programmer i betaversion, (c) lave kopier af eller på anden måde gengive programmer i betaversion eller (d) vise programmer i betaversion til uautoriserede tredjeparter uden tilladelse fra programudbyderen.

Du accepterer at gøre en rimelig indsats for at betateste programmer i betaversion.

Du anerkender, at du forstår, at programmer i betaversion er foreløbige versioner, alfaversioner eller betasoftware og kan være ufuldstændige eller indeholde fejl og unøjagtigheder. Du må ikke anvende programmer i betaversionen i et kommercielt driftsmiljø eller sammen med vigtige data. Du skal tage backup af alle oplysninger, før du tager programmer i betaversion i brug på din Apple-mærkede enhed. Hverken Apple eller programudbyderen er ansvarlig for eventuelle omkostninger, udgifter eller andre forpligtelser, du måtte pådrage dig som følge af brugen af programmer i betaversion, herunder, men ikke begrænset til tab eller beskadigelse af software, oplysninger eller data. Desuden er det ikke sikkert, at programmer i betaversionen er kompatible med programmer til produktion. Hvis du har en produktionsversion af et program i betaversion, der allerede er installeret på din Apple-mærkede enhed, skal du tage backup af oplysninger, der er knyttet til et sådant program, inden du installerer en betaversion, da oplysninger kan blive ødelagt eller gå tabt mellem forskellige versioner af det samme program. Du anerkender udtrykkeligt, at al brug af programmer i betaversionen alene sker på egen risiko.

Hvis du har den fuldstændige version af et program, der er installeret på din enhed, og du installerer det samme program i betaversion, kan dine programoplysninger bliver beskadiget eller gå tabt og kan muligvis ikke gendannes. Du bør tage backup af dine oplysninger, før du installerer et program i betaversionen. Kun med henblik på at teste et program i betaversion og kun i løbet af en sådan test vil eventuelle køb i appen, der er foretaget i programmet i betaversionen, blive gjort tilgængelige for dig gebyrfrit, og sådanne køb vil ikke blive opkrævet på din konto. Hvis du køber eller henter programmet fra App Store, vil dine oplysninger muligvis ikke forblive tilgængelige fra den fuldstændige version. Vi anbefaler, at du tager backup af dine oplysninger, før du sletter programmet i betaversion eller køber den fuldstændige version i App Store.

Programmer i betaversion, der leveres af Apple og/eller tredjepartsudviklere, er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle lande, og Apple garanterer ikke, at programmer i betaversion er egnet eller tilgængelige til brug på et bestemt sted. I det omfang du vælger at tilgå og bruge programmet i betaversionen via TestFlight, sker det på eget initiativ, og du er selv ansvarlig for at overholde eventuelle relevante love. Programmer i betaversion er tidsbegrænsede, og TestFlight kan ændre, begrænse eller ophøre med at give adgang til programmer i betaversion når som helst uden varsel eller ansvar over for dig. Du forstår og accepterer endvidere, at visse oplysninger om et program i betaversion, der hentes via TestFlight, muligvis ikke er tilgængelige for dig, før du henter det, herunder, men ikke begrænset til, aldersgrænsen, minimumshardwarekrav og tilgængeligheden af varer, der kan købes via programmet i betaversion (dvs. køb via appen). Ved at downloade et program i betaversion samtykker du i at anvende programmet i betaversion uden sådanne oplysninger og videregivelse.

Du anerkender, at du ikke modtager kompensation for at bedømme betaversioner eller for betainput, og at du vil dække alle dine egne omkostninger i forbindelse med brug af TestFlight og eventuelle betaversioner (f.eks. udgifter til mobiludbyder og -data). Desuden anerkender du, at indholdet i og din brug af betaversioner, som ikke allerede er offentligt tilgængelige, skal anses for fortroligt, medmindre programudbyderen udtrykkeligt giver tilladelse til offentliggørelse. Du accepterer at opbevare programmet i betaversion sikkert og behandle det fortroligt, ved f.eks. ikke at dele det med andre, der ikke har installeret programmet i betaversion.

Hvis du har en klage over et program i betaversionen, skal du sende den direkte til programudbyderen. Du anerkender, at programudbyderen og ikke Apple har det fulde ansvar for alle programmer i betaversion, medmindre Apple er licensgiver af et sådant program i betaversion.

Data til betatest og beta-feedback

Når du anvender et program i betaversionen gennem TestFlight, indsamler Apple og programudbyderen automatisk logfiler over nedbrud og brugerdata ("betatestdata"), og du kan ikke fravælge indsamlingen af betatestdata.

TestFlight giver dig også mulighed for at indsende skriftlig eller visuel feedback (f.eks. skærmbilleder og kommentarer) om programmer i betaversion til Apple og/eller programudbydere ("beta-feedback"). Hvis du sender beta-feedback, anerkender du, at du gør det på eget initiativ, og at programudbyderen (herunder Apple, hvis det er Apples program i betaversion) har ret til at anvende din beta-feedback som angivet nedenfor. Du garanterer over for programudbyderen, at du har alle nødvendige rettigheder til at give beta-feedback og til at tildele rettighederne til programudbyderen.

Programudbyderen kan anvende betatestdata og beta-feedback til at forbedre sit program og relaterede produkter og kan kontakte dig angående din brug af vedkommendes program i betaversion. Programudbyderens brug af betatestdata og beta-feedback er underlagt begrænsninger og krav, som Apple har angivet i licensaftalen for Apples licensaftale til udviklere og programudbyderens anonymitetspolitik. Apple kan anvende data fra betatesten til at forbedre sine produkter og tjenester.

Betatestdata og beta-feedback kan indeholde identitetsoplysninger, herunder de skærmbilleder du leverer, såsom når et skærmbillede omfatter dine fotos eller billeder og ligheder, og oplysninger om din enhed, herunder, men ikke begrænset til, forskellige unikke enhedsidentifikatorer, hardware og specifikationer af operativsystem, ydelsesstatistik samt oplysninger om, hvordan du anvender din enhed, systemet og applikationssoftware, netværksoplysninger og eksterne enheder. Når du anvender TestFlight og programmet i betaversion, gives der nærmere detaljer om, hvilke oplysninger der sendes til Apple og programudbyderen, og hvordan oplysningerne kan bruges. Du kan få mere at vide ved at besøge https://testflight.apple.com/#privacy-data . Apple vil til enhver tid håndtere dine oplysninger i overensstemmelse med vores anonymitetspolitik, som kan ses på https://www.apple.com/legal/privacy/.

Apple er engageret i mangfoldighed og at tilbyde alle en sikker oplevelse uden chikane. Beta-feedback skal være respektfuld og må ikke indeholde stødende, ondsindet eller nedsættende skrift, billeder eller skærmbilleder.

INGEN GARANTI

DU ANERKENDER UDTRYKKELIGT, AT BRUG AF TESTFLIGHT OG ANDRE PROGRAMMER I BETAVERSION, DER HENTES VIA TESTFLIGHT, UDELUKKENDE SKER PÅ EGEN RISIKO, OG AT AL RISIKO MED HENSYN TIL TILFREDSSTILLENDE KVALITET, YDELSE, NØJAGTIGHED OG INDSATS LIGGER HOS DIG. PROGRAMMER i BETAVERSION KAN INDEHOLDE FEJL I SOFTWARE, TJENESTER OG ANDRE FEJL, OG DIN BRUG AF TESTFLIGHT OG/ELLER PROGRAMMER I BETAVERSIONEN HENTET VIA TESTFLIGHT ER MULIGVIS IKKE KONSTANT TILGÆNGELIGE, FEJLFRI ELLER UDEN VIRUS ELLER ANDEN SKADELIG KODE OG KAN MULIGVIS IKKE LAGRE DATA KORREKT ELLER OVERHOVEDET. EGENSKABER OG FUNKTIONALITET I TESTFLIGHT OG PROGRAMMER I BETAVERSION, DER HENTES VIA TESTFLIGHT, ER GENSTAND FOR ÆNDRINGER, OG DERES TILGÆNGELIGHED KAN TIL ENHVER TID OPHØRE MED ELLER UDEN VARSEL. I DET AF GÆLDENDE LOV VIDEST MULIGT TILLADTE OMFANG LEVERES TESTFLIGHT, PROGRAMMER I BETAVERSION, DER HENTES VIA TESTFLIGHT, OG ALLE TJENESTER, DER YDES ELLER LEVERES AF TESTFLIGHT OG/ELLER I FORBINDELSE MED SÅDANNE PROGRAMMER I BETAVERSION, "SOM DE ER OG FOREFINDES" MED ALLE MANGLER OG UDEN GARANTI AF NOGEN ART, OG APPLE OG PROGRAMUDBYDEREN FRASKRIVER SIG HERMED ALLE GARANTIER OG BETINGELSER ANGÅENDE TESTFLIGHT, PROGRAMMERNE I BETAVERSION OG ALLE DIREKTE, INDIREKTE ELLER LOVPLIGTIGE TJENESTER, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, INDIREKTE GARANTIER OG/ELLER BETINGELSER FOR SALGBARHED, TILFREDSSTILLENDE KVALITET, EGNETHED TIL BESTEMTE FORMÅL, NØJAGTIGHED OG UFORSTYRRET BESIDDELSE ELLER, AT TREDJEPARTERS RETTIGHEDER IKKE KRÆNKES. APPLE OG PROGRAMUDBYDEREN YDER INGEN GARANTI MOD FORSTYRRELSER I DIN BRUG AF TESTFLIGHT OG/ELLER PROGRAMMET I BETAVERSION, AT FUNKTIONER I ELLER TJENESTER, DER YDES ELLER LEVERES AF TESTFLIGHT OG/ELLER PROGRAMMET I BETAVERSION, OPFYLDER DINE KRAV, AT DRIFTEN AF PROGRAMMET I BETAVERSION ELLER TESTFLIGHT SKER UDEN AFBRYDELSER ELLER ER FEJLFRI, ELLER AT FEJL I PROGRAMMET I BETAVERSION ELLER TESTFLIGHT BLIVER RETTET. MUNDTLIGE ELLER SKRIFTLIGE OPLYSNINGER ELLER RÅD FRA PROGRAMUDBYDEREN ELLER DENNES AUTORISEREDE REPRÆSENTANT UDGØR INGEN GARANTI. SÅFREMT PROGRAMMET I BETAVERSION ELLER TESTFLIGHT VISER SIG AT VÆRE FEJLBEHÆFTET, PÅTAGER DU DIG ALLE UDGIFTER I FORBINDELSE MED NØDVENDIG SERVICE, REPARATION ELLER UDBEDRING AF FEJL. VISSE JURISDIKTIONER TILLADER IKKE UDELUKKELSE AF STILTIENDE GARANTIER ELLER BEGRÆNSNINGER AF EN FORBRUGERS LOVBESTEMTE RETTIGHEDER, SÅ DE OVENNÆVNTE UNDTAGELSER OG BEGRÆNSNINGER GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DIG.

Ophør

For at ophøre med din deltagelse i betatest af et særskilt program i betaversionen skal du slette programmet fra din enhed. Sletning af programmet i betaversionen fra din enhed sletter også eventuelle data, du har genereret i programmet i betaversionen, og kan slette eventuelle data, der er oprettet i en tidligere installeret, fuldstændig version af programmet. Sletning af programmet i betaversionen sletter ikke betatestdata eller beta-input, som du, TestFlight, eller programmet i betaversionen allerede har givet programudbyderen og Apple. For at anmode om sletning af dine personoplysninger bedes du kontakte programudbyderen eller Apple direkte. Apple og/eller programudbyderen forbeholder sig til enhver tid retten til efter eget skøn at afbryde din deltagelse i betatest af et program i betaversion. For eksempel kan en sådan afbrydelse ske, hvis du sender beta-feedback, der indeholder stødende eller upassende billeder, til programudbyderen.

21/06/2023