Nyhedsbreve fra Apple News og anonymitet

Nyhedsbreve fra Apple News er designet til at beskytte dine oplysninger og samtidig give dig mulighed for at modtage personligt tilpassede nyhedsbreve.

Privacy Icon

  • Du kan tilmelde dig for at modtage nyhedsbreve fra Apple News med de bedste artikler udvalgt af redaktørerne ved at give os din e-mailadresse.
  • I nogle lande kan du vælge, at du vil modtage en personligt tilpasset version af nyhedsbrevet fra Apple News med artikler, der passer til dine interesser.
  • Din læsehistorik i personligt tilpassede nyhedsbreve i News bliver på din enhed. De samlede oplysninger, der sendes til Apple, afspejler ikke, hvilke artikler du har læst, så Apple kender ikke din læsehistorik.

Nyhedsbreve fra Apple News er tilgængelige i USA, Canada, Australien og Storbritannien. I nogle lande er det også muligt at få personligt tilpassede nyhedsbreve.

Nyhedsbreve fra Apple News

Du kan give Apple din e-mailadresse, så vi kan sende dig et nyhedsbrev med de bedste artikler udvalgt af Apple News-redaktører og andre vigtige opdateringer om Apple News. Du kan vælge eller fravælge e-mail fra Apple News i appen News. På en iOS- eller iPadOS-enhed skal du rulle til bunden af listen Following og vælge Notifications & Email under Manage. På en Mac skal du vælge File > Manage Notifications & Email. Du kan også til- eller framelde dig alle de steder, hvor du administrerer indstillingerne til dit Apple-id. Du kan administrere indstillingerne til dit Apple-id i Indstillinger på en iOS- eller iPadOS-enhed, i Systemindstillinger på en Mac og på appleid.apple.com.

Personligt tilpassede nyhedsbreve fra Apple News

I nogle lande kan du vælge, at du vil modtage en personligt tilpasset version af nyhedsbrevet fra Apple News. Det personligt tilpassede nyhedsbrev indeholder de bedste artikler udvalgt af Apple News-redaktører og artikler, der er udvalgt af redaktørerne, fordi de passer til dine interesser.

Hvis du vælger, at du vil modtage det personligt tilpassede nyhedsbrev, bliver dine læsevaner analyseret på enheden vha. kunstig intelligens med henblik på at gruppere dig med tusindvis af andre brugere med lignende interesser, og der bliver sendt et overblik over disse interesser til Apple, som tilpasser nyhedsbrevet til dig.

Din læsehistorik i Apple News bliver på din enhed. De samlede oplysninger, der sendes til Apple, afspejler ikke, hvilke artikler du har læst, så Apple kender ikke din læsehistorik. Hvis du abonnerer på Apple News+, modtager du også nye udgivelser af de magasiner, du følger, i dit nyhedsbrev. Listen med de Apple News+-kanaler, du følger, sendes til Apple, og oplysningerne knyttes til dit Apple‑id.

Hvis du ikke ønsker at modtage det personligt tilpassede nyhedsbrev, kan du fravælge det i appen News. På en iOS- eller iPadOS-enhed skal du rulle til bunden af listen Following og vælge Notifications & Email under Manage. På en Mac skal du vælge File > Manage Notifications & Email. Du kan også framelde dig alle de steder, hvor du administrerer indstillingerne til dit Apple-id. Du kan administrere indstillingerne til dit Apple-id i Indstillinger på en iOS- eller iPadOS-enhed, i Systemindstillinger på en Mac og på appleid.apple.com.

Hvis du ønsker at modtage det personligt tilpassede nyhedsbrev i lande, hvor det er tilgængeligt, skal du tilmelde dig i appen News. Hvis du tilmelder dig i Indstillinger, Systemindstillinger eller på appleid.apple.com, vil du modtage det nyhedsbrev, som ikke er personligt tilpasset.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

da_apple-news-newsletter_index[DATE]