-
Freeform og anonymitet
-
Apple indsamler forskellige data, hvoraf nogle er knyttet til din Apple‑konto. Du kan begrænse brugen af visse analyseredskaber ved at gå til Indstillinger > Apps > Freeform.
Freeform er udviklet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du vil dele.

-
- Når du åbner Freeform, indsamler Apple oplysninger om sessionens varighed, appversion, enhedstype, landekode, tilfældige id’er, operativsystem og abonnementsoplysninger for at forstå og lave samlede målinger af ydeevnen.
- Data om din brug af Freeform anvendes med henblik på at levere, udvikle og forbedre Freeform og Apple Creator Studio og er ikke knyttet til din Apple‑konto. Du kan fravælge brugen af bestemte analysedata til disse formål som beskrevet herunder.
- Hvis du abonnerer på Apple Creator Studio, bruger vi oplysninger om status for dit abonnement, der er knyttet til din Apple‑konto, til at levere tjenesten og sende dig markedsføringsmateriale og push-notifikationer.
Åbning af Freeform
Når du åbner Freeform, kan du udforske Apple Creator Studio-tjenester og se Freeform-funktioner. Apple indsamler oplysninger om sessionens varighed, appversion, enhedstype, landekode, tilfældige id’er, operativsystem og abonnementsoplysninger. Disse oplysninger, der opbevares med et tilfældigt id og ikke er knyttet til din Apple‑konto, samles med henblik på at lave rapporter, så vi kan forstå og måle ydeevnen af Freeform.
Indsamling af analysedata
Apple indsamler analysedata om din brug af Freeform, herunder oplysninger om antallet og typerne af tavler, du opretter, oplysninger om hardware- og operativsystemspecifikationer, statistik over ydeevne, data om din brug af enheder og apps, handlinger, der fører til, at du abonnerer, f.eks. hvis du følger et eksternt link eller lukker appen via et link til et andet Apple-produkt, de funktioner og det indhold i Freeform, du ser eller interagerer med, dine interaktioner med notifikationer, dine sprogindstillinger og andre diagnostiske og adfærdsrelaterede data. Hvis du åbner Apple Creator Studio via et link fra en marketingkampagne, f.eks. en e-mail eller en digital reklame, registrerer Apple oplysninger om marketingkampagnen.
Apple bruger disse oplysninger til at levere, udvikle og forbedre tjenesten. Apple bruger også oplysningerne om marketingkampagnerne med henblik på at yde anerkendelse af marketingkampagnernes afsendere og forbedre vores marketingkampagner. Du kan framelde dig brugen af disse analyseoplysninger til disse formål. Det gør du på dine iOS- og iPadOS-enheder ved at gå til Indstillinger > Apps > Freeform og trykke på Del analysedata. I Freeform på din Mac skal du gå til Freeform > Anonymitet og analyse og fravælge Del analysedata.
Nulstilling af dit id
Ovennævnte oplysninger opbevares med tilfældige, roterende id’er, der er specifikke for Apple Creator Studio og ikke er knyttet til din Apple‑konto. Du kan nulstille id’erne på dine iOS- og iPadOS-enheder ved at gå til Indstillinger > Apps > Freeform og trykke på Nulstil id. I Freeform på din Mac skal du gå til Freeform > Anonymitet & analyse og klikke på Nulstil id.
Abonnement på Apple Creator Studio
Hvis du køber et abonnement på Apple Creator Studio, bruger vi personlige data, der er nødvendige til behandling af dine købstransaktioner, f.eks. dine konto- og betalingsoplysninger, som du kan se og ændre i Indstillinger, og din købshistorik. Vi kan også bruge dine personlige data til at kontrollere, om du er berettiget til en gratis prøveperiode eller et særligt tilbud fra Apple.
Vi bruger oplysninger om dine aktive abonnementer på Apple-tjenester, der er købt via App Store, til at kontrollere, om du er berettiget til at få adgang til yderligere abonnementsindhold i Apple Creator Studio.
Hvis du åbner Freeform, mens du er logget på en administreret Apple‑konto, som du har fået af din organisation eller uddannelsesinstitution, er et abonnement på Apple Creator Studio og tilhørende tjenester ikke tilgængelige. Oplysninger indsamlet af Apple opbevares på baggrund af tilfældige id’er som beskrevet ovenfor og knyttes ikke til din administrerede Apple‑konto.
Send indhold til tredjeparter
Du kan vælge at bruge funktioner, der håndteres af OpenAI, i Apple Creator Studio, hvor de er tilgængelige. Hver af disse funktioner angiver, at de håndteres af OpenAI. Du styrer, hvornår du bruger disse funktioner, og du behøver ikke have en OpenAI-konto for at bruge dem.
Når du bruger en funktion, der håndteres af OpenAI, kan du vælge, hvilket indhold der sendes til OpenAI. Din anmodning og dine bilag, f.eks. indholdet i en tavle, samt begrænsede data, der er knyttet til anmodningen, f.eks. aktuel tidszone, land, enhedstype, sprog og den funktion, der bruges, når anmodningen foretages, sendes til OpenAI for at besvare din anmodning, så OpenAI kan levere nøjagtige og relevante resultater til dig.
Når du bruger en funktion, der håndteres af OpenAI, er din IP-adresse skjult for OpenAI. Din generelle lokalitet, som anslås omtrentligt ved at matche IP-adressen på din internetforbindelse med et geografisk område, angives til OpenAI, f.eks. for at gøre det muligt for OpenAI at forhindre svindel og overholde den gældende lovgivning.
OpenAI modtager ikke nogen oplysninger, der er knyttet til din Apple‑konto. OpenAI skal behandle dine oplysninger udelukkende med det formål at besvare din anmodning og må ikke opbevare dine oplysninger eller eventuelle svar – medmindre det kræves i henhold til gældende love. OpenAI må heller ikke bruge dine oplysninger til at træne sine modeller.
Kommunikation med dig
Apple bruger muligvis oplysninger om din konto, f.eks. hvilke Apple-produkter, du ejer, enheder, der er registreret i din konto, og dine abonnementer på Apple-tjenester, til at sende dig information om Freeform og andre relaterede Apple-produkter, -tjenester og -tilbud, der måske interesserer dig. Enhedens serienummer kan blive brugt til at kontrollere, om du er berettiget til servicetilbud. Hvis du er en del af en familiedelingsgruppe, kan Apple sende dig oplysninger om produkter, tjenester og tilbud, der er tilgængelige for dig via Familiedeling. Hvis du køber et abonnement på Apple Creator Studio, kan vi sende dig e-mails og push-notifikationer om nye funktioner, indhold og tilbud, der er tilgængelige i Apple Creator Studio. Du kan ændre dine e-mailindstillinger og fravælge at modtage disse e-mails på account.apple.com. Gå til Indstillinger > Notifikationer på dine iOS-, iPadOS- og visionOS-enheder for at opdatere dine indstillinger til notifikationer. På Mac skal du gå til Systemindstillinger > Notifikationer.
Gældende juridisk grundlag for behandling af personlige data
Vi behandler dine personlige data i Freeform og dit abonnement på Apple Creator Studio generelt for at opfylde din kontrakt med Apple og som nødvendigt for at levere tjenesten og opfylde vores juridiske forpligtelser. Vi søger samtykke i overensstemmelse med de gældende lokale love, hvor det betragtes som det gældende juridiske grundlag.
Hvor de gældende lokale love gør det muligt, behandler vi personlige data som nødvendigt af hensyn til vores eller en tredjeparts legitime interesser med henblik på:
- At levere Apple Creator Studio til dig
- At kontrollere, om du er berettiget til tilbud, og sende dig materiale om Apple Creator Studio og andre relaterede Apple-produkter, -tjenester og -tilbud, som du måske er interesseret i
- Forhindring af svindel og andre ondsindede aktiviteter
De anvendte data indeholder:
- Personlige data, der er nødvendige for at behandle dine købstransaktioner, f.eks. dine konto- og betalingsoplysninger
- Oplysninger om dine aktive abonnementer på Apple-tjenester, der er købt via App Store
Opbevaring
Vi opbevarer kun personlige data relateret til Freeform og dit abonnement på Apple Creator Studio, så længe vi har brug for dem, så længe vi er forpligtet til det, eller så længe loven kræver det. Nogle oplysninger, f.eks. købshistorik for abonnementer, men ikke registrerede kortoplysninger, kan dog opbevares som virksomhedsoptegnelser, selv efter at du har lukket din konto eller har opsagt abonnementet på Apple Creator Studio. Når vi fastslår længden på opbevaringsperioder, undersøger vi først grundigt, om det er nødvendigt at opbevare de indsamlede personlige data, og hvis opbevaring kræves, arbejder vi på at opbevare de personlige data i så kort tid, som det er muligt i henhold til lovgivningen.
Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy.
2026-03-30