-
Apple Messages for Business og anonymitet
-
Beskeder i Apple Messages for Business krypteres, og Apple læser ikke indholdet af dine beskeder med andre virksomheder. Oplysninger om dine sessioner kan blive brugt til at levere og forbedre tjenesten.
Apple Messages for Business er udviklet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du vil dele.
-
- Beskeder i Apple Messages for Business krypteres mellem din enhed og Apples servere, og når Apple sender dem til virksomheden.
- Apple læser ikke indholdet af dine beskeder med andre virksomheder.
- Din enhed vil foreslå, hvilke telefonnumre der understøtter Apple Messages for Business, ved at spørge Apples servere på en måde, der beskytter anonymiteten.
Du kan bruge Apple Messages for Business til at interagere med virksomheder, inkl. foretage betalinger vha. Apple Pay. Disse beskeder har en grå baggrund, så du kan skelne mellem dem og iMessages samt almindelige SMS-beskeder. Beskeder i Apple Messages for Business krypteres mellem din enhed og Apples servere, og når Apple sender dem til virksomheden. Apple læser ikke indholdet af dine samtaler med andre virksomheder i Apple Messages for Business.
Apple kan kontrollere, om din enhed er berettiget til, at Apple starter en samtale med dig vha. Apple Messages for Business. Når du skriver med Apple, modtager Apple et id, der er knyttet til din Apple‑konto eller dit telefonnummer. Disse oplysninger, og din samtale, kan blive brugt til at understøtte din samtale med Apple.
Når du starter en samtale med en anden virksomhed, får de et sessions-id. Andre virksomheder vil muligvis også modtage begrænsede yderligere oplysninger. Hvis du f.eks. søger i Kort efter en bank og starter en samtale vha. Apple Messages for Business, kan virksomheden få oplyst, hvilken afdeling du vælger. Mens virksomheden er i besiddelse af oplysningerne, samt andre oplysninger du giver, er de underlagt deres anonymitetspolitikker. Vi anbefaler, at du sætter dig ind i vilkår, anonymitetpolitikker og forretningsbetingelser for de virksomheder, du skriver med, og forstår, hvordan de bruger og deler disse oplysninger.
Du kan abonnere på virksomhedsopdateringer ved at give dit telefonnummer og godkendelse direkte til en virksomhed. Med virksomhedsopdateringer kan en virksomhed sende beskeder til dig med opdateringer, f.eks. oplysninger om dit køb. Hvis du svarer på en virksomhedsopdatering, stiller Apple sessions-id’et fra din samtale i Apple Messages for Business til rådighed for virksomheden for at forbedre kundeserviceoplevelsen. Hvis du ikke længere ønsker at modtage virksomhedsopdateringer, kan du slå dem fra ved at gå til Indstillinger > Apps > Beskeder > Virksomhedsbeskeder > Virksomhedsopdateringer.
Din enhed vil foreslå, hvilke telefonnumre der understøtter Apple Messages for Business. Når et telefonnummer vælges, vil enheden spørge Apples servere, om nummeret understøtter Apple Messages for Business, på en måde, som beskytter anonymiteten. Din enhed vil bede Apples servere om en blok telefonnumre, som måske/måske ikke indeholder det valgte nummer. Din enhed vil bruge de oplysninger, der returneres fra Apples servere, til at afgøre, om numrene understøtter Apple Messages for Business.
Gældende juridisk grundlag for behandling af personlige data
Når du bruger Apple Messages for Business, behandler vi dine personlige data som nødvendigt for at levere tjenesten og opfylde vores juridiske forpligtelser. Vi søger samtykke i overensstemmelse med de gældende lokale love, hvor det betragtes som det gældende juridiske grundlag.
Hvor de gældende lokale love gør det muligt, behandler vi følgende kategorier af personlige data som nødvendigt af hensyn til vores eller en tredjeparts legitime interesser:
- Om du har slået Apple Messages for Business til, og om din enhed kan modtage beskeder
- Dine sessioner, f.eks. varighed og antal sendte beskeder
- Dine samtaler med Apple
Disse legitime interesser inkluderer:
- At fejlfinde, forhindre svindel eller kriminelle aktiviteter eller forbedre relaterede produkter og tjenester, f.eks. Apple Kort og Spotlight
- At hjælpe med at vedligeholde arkitekturen til Apple Messages for Business og forbedre og optimere tjenesten for dig og andre
Hvis din forespørgsel er relateret til Apple Card og bliver sendt til Goldman Sachs med henblik på behandling, vil Apple dele oplysningerne om dig og din forespørgsel med Goldman Sachs, så de bedre kan hjælpe dig. Goldman Sachs er klar til at hjælpe dig døgnet rundt hele ugen. Du kan også kontakte Goldman Sachs via telefon på +1 877-255-5923 eller via post til Goldman Sachs Bank USA, P.O. Box 45400, Salt Lake City, Utah 84115-0400.
Opbevaring
Apple opbevarer kun personlige data, så længe det er nødvendigt i forbindelse med de formål, de blev indsamlet til, herunder som beskrevet i Apples anonymitetspolitik i vores meddelelser om anonymitet for de relevante tjenester eller som lovgivningen foreskriver. Når vi fastslår længden på opbevaringsperioder, undersøger vi først grundigt, om det er nødvendigt at opbevare de indsamlede personlige data, og hvis opbevaring kræves, arbejder vi på at opbevare de personlige data i så kort tid, som det er muligt i henhold til lovgivningen.
Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy
Udgivelsesdato: 6. november 2024