-
Numbers og anonymitet
-
Apple indsamler forskellige data, hvoraf nogle er knyttet til din Apple‑konto. Du kan begrænse brugen af visse analysedata i Numbers ved at gå til Anonymitet & analyse.
Numbers er designet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du vil dele.

-
- Når du åbner Numbers, indsamler Apple oplysninger om sessionens varighed, appversion, enhedstype, landekode, tilfældige id’er, operativsystem og abonnementsoplysninger for at forstå og lave samlede målinger af ydeevnen.
- Data om din brug af Numbers anvendes med henblik på at levere, udvikle og forbedre Numbers og Apple Creator Studio og er ikke knyttet til din Apple‑konto. Du kan fravælge brugen af bestemte analysedata til disse formål som beskrevet nedenfor.
- Hvis du abonnerer på Apple Creator Studio, bruger vi oplysninger om status for dit abonnement, der er knyttet til din Apple‑konto, til at levere tjenesten og sende dig markedsføringsmateriale og push-notifikationer.
Åbning af Numbers
Når du åbner Numbers, kan du udforske Apple Creator Studio-tjenester og se Numbers-funktioner. Apple indsamler oplysninger om sessionens varighed, appversion, enhedstype, landekode, tilfældige id’er, operativsystem og abonnementsoplysninger. Disse oplysninger, der opbevares med et tilfældigt id og ikke er knyttet til din Apple‑konto, samles med henblik på at lave rapporter, så vi kan forstå og måle ydeevnen af Numbers.
Indsamling af analysedata
Apple indsamler analysedata om din brug af Numbers, herunder oplysninger om antallet og typerne af regneark, du opretter, oplysninger om hardware- og operativsystemspecifikationer, statistik over ydeevne, data om din brug af enheder og apps, handlinger, der fører til, at du abonnerer, f.eks. hvis du følger et eksternt link eller lukker appen via et link til et andet Apple-produkt, de funktioner og det indhold i Numbers, du ser eller interagerer med, dine interaktioner med notifikationer, dine sprogindstillinger og andre diagnostiske og adfærdsrelaterede data. Hvis du åbner Apple Creator Studio via et link fra en markedsføringskampagne, f.eks. en e-mail eller en digital reklame, registrerer Apple oplysninger om markedsføringskampagnen.
Apple bruger disse oplysninger til at levere, udvikle og forbedre tjenesten. Apple bruger også oplysningerne om markedsføringskampagner til at beregne betaling til markedsføringskilderne og forbedre vores markedsføringskampagner. Du kan fravælge brugen af analysedata til disse formål. Det gør du på dine iOS-, iPadOS- og visionOS-enheder ved at gå til Indstillinger > Apps > Numbers og trykke på Del analysedata. I Numbers på din Mac skal du gå til Numbers > Anonymitet & analyse og fravælge Del analysedata.
Nulstilling af dit id
Ovennævnte oplysninger opbevares med tilfældige, roterende id’er, der er specifikke for Apple Creator Studio og ikke er knyttet til din Apple‑konto. Du kan nulstille id’erne på dine iOS-, iPadOS- og visionOS-enheder ved at gå til Indstillinger > Apps > Numbers og trykke på Nulstil id. I Numbers på din Mac skal du gå til Numbers > Anonymitet & analyse og klikke på Nulstil id.
Abonnement på Apple Creator Studio
Hvis du køber et abonnement på Apple Creator Studio, bruger vi personlige data, der er nødvendige til behandling af dine købstransaktioner, f.eks. dine konto- og betalingsoplysninger, som du kan se og ændre i Indstillinger, og din købshistorik. Vi kan også bruge dine personlige data til at kontrollere, om du er berettiget til en gratis prøveperiode eller et særligt tilbud fra Apple.
Vi bruger oplysninger om dine aktive abonnementer på Apple-tjenester, der er købt via App Store, til at kontrollere, om du er berettiget til at få adgang til yderligere abonnementsindhold i Apple Creator Studio.
Kommunikation med dig
Apple kan bruge oplysninger om din konto, f.eks. om hvilke Apple-produkter du ejer, hvilke enheder der er registreret til din konto, og om dine abonnementer på Apple-tjenester, til at sende dig materiale om Numbers og andre relaterede Apple produkter, -tjenester og -tilbud, du kan være interesseret i. Enhedens serienummer kan blive brugt til at kontrollere, om du er berettiget til servicetilbud. Hvis du er medlem af en familiedelingsgruppe, kan Apple sende dig materiale om produkter, tjenester og tilbud, der er tilgængelige for dig via Familiedeling. Hvis du køber et abonnement på Apple Creator Studio, kan vi sende dig e-mails og push-notifikationer om nye funktioner, indhold og tilbud, der er tilgængelige i Apple Creator Studio. Du kan ændre dine e-mailindstillinger og fravælge at modtage disse e-mails på account.apple.com. Du kan opdatere indstillingerne til notifikationer på dine iOS-, iPadOS og visionOS-enheder ved at gå til Indstillinger > Notifikationer. Gå til Systemindstillinger > Notifikationer på din Mac.
Gældende juridisk grundlag for behandling af personlige data
Vi behandler dine personlige data i Numbers og dit abonnement på Apple Creator Studio generelt for at opfylde din kontrakt med Apple, for at levere tjenesten og for at overholde vores juridiske forpligtelser. Når samtykke er det relevante juridiske grundlag, anmoder vi om det i overensstemmelse med gældende lokal lovgivning.
Når gældende lokal lovgivning tillader det, behandler vi personlige data som nødvendigt for at varetage vores eller en tredjeparts legitime interesser med henblik på:
- At levere Apple Creator Studio til dig
- At kontrollere, om du er berettiget til tilbud, og sende dig materiale om Apple Creator Studio og andre relaterede Apple-produkter, -tjenester og -tilbud, som du måske er interesseret i
- At forhindre svindel og anden skadelig aktivitet
De anvendte data omfatter:
- Personlige data, der er nødvendige for at behandle dine købstransaktioner, f.eks. dine konto- og betalingsoplysninger
- Oplysninger om dine aktive abonnementer på Apple-tjenester, der er købt via App Store
Opbevaring
Vi opbevarer kun personlige data relateret til Numbers og dit abonnement på Apple Creator Studio, så længe vi har brug for dem, så længe vi er forpligtet til det, eller så længe loven kræver det. Nogle oplysninger, f.eks. købshistorik for abonnementer, men ikke registrerede kortoplysninger, kan dog opbevares som virksomhedsoptegnelser, selv efter at du har lukket din konto eller har opsagt abonnementet på Apple Creator Studio. Når vi vurderer opbevaringsperioder, undersøger vi først nøje, om det er nødvendigt at opbevare de indsamlede personlige data, og hvis opbevaring er nødvendig, bestræber vi os på at opbevare de personlige data i den kortest mulige periode, der er tilladt ved lov
Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy.
2026-01-13