-
Trin for trin-hjælp og anonymitet
-
Når du bruger trin for trin-hjælp, indsamler Apple oplysninger om din enhed for at hjælpe dig med at diagnosticere og løse almindelige problemer med enheden på egen hånd. Hvis du vælger at kontakte Apple-support via trin for trin-hjælp, kan du dele yderligere oplysninger, så en Apple-rådgiver kan hjælpe dig.
Trin for trin-hjælp er udviklet til at beskytte din anonymitet.

-
- Når du bruger trin for trin-hjælp, indsamler Apple enhedens model, serienummer og operativsystem samt indstillinger til land og sprog for at kunne give dig anbefalinger, der kan hjælpe dig med at diagnosticere og løse almindelige problemer med enheden på egen hånd.
- Hvis du kontakter Apple-support via trin for trin-hjælp, kan du vælge at dele yderligere oplysninger med Apple, der er relateret til din brug af trin for trin-hjælp, så en Apple-rådgiver kan hjælpe dig. Disse oplysninger forbindes med din Apple‑konto og bruges til at åbne en supportsag.
Trin for trin-hjælp er opbygget helt fra bunden med det formål at beskytte din anonymitet. Vi arbejder hårdt for kun at indsamle de data, vi skal bruge for at gøre din oplevelse bedre. Når vi indsamler data, mener vi, at det er vigtigt for dig at vide, hvad vi indsamler, og hvorfor vi har brug for dem, så du kan vælge på et oplyst grundlag.
Support med selvbetjening
Trin for trin-hjælp indeholder hjælp til almindelige spørgsmål og fejlfinding. Du kan få adgang til trin for trin-hjælp når som helst ved at ringe til telefonnummeret til Apple-support fra din enhed og trykke på muligheden til trin for trin-hjælp, ved at bede Siri om hjælp til at løse et problem med din enhed eller ved at gå til appen Tips. Når du bruger trin for trin-hjælp, indsamler Apple oplysninger om din enhed, herunder model, serienummer og operativsystem samt indstillinger til land og sprog for at kunne anbefale indhold, der kan hjælpe dig med at diagnosticere og løse almindelige problemer med enheden på egen hånd.
Kontakt Apple-support
Hvis du ikke kan løse enhedens problemer på egen hånd vha. trin for trin-hjælp, kan du vælge at kontakte en Apple-rådgiver direkte via trin for trin-hjælp for at få mere hjælp. For at kunne gennemføre et effektivt skift fra trin for trin-hjælp til Apple-support kan du vælge at dele oplysninger, der er relaterede til din brug af trin for trin-hjælp og det bestemte problem, du forsøger at løse. Oplysningerne, du vælger at dele med Apple-support, bruges muligvis også til at opdage svindel. Du kan bl.a. dele følgende oplysninger:- Data i din Apple‑konto, f.eks. om du har en indstillet Apple‑konto, og navnet, e-mailadressen, telefonnummeret og det unikke id, der er knyttet til din Apple‑konto
- Indstillinger til Beskeder, f.eks. om iMessage er slået til
- Wi-Fi-status, f.eks. om dit Wi-Fi-netværk er tændt og forbundet
- Bluetooth-indstillinger og tilsluttede enheder, f.eks. om Bluetooth er slået til, og om trådløse øretelefoner er tilsluttet
- Kontoindstillinger til Mail, f.eks. om du har indstillet en e-mailkonto
- Indstillinger til automatiske opdateringer, f.eks. om automatiske opdateringer er slået til
- VPN-indstillinger, f.eks. om dit VPN er slået til og forbundet
- Softwareversion, og om der er en tilgængelig softwareopdatering til din enhed
- Dine interaktioner fra din session med trin for trin-hjælp, hvilket kan inkludere dine svar på spørgsmål under fejlfinding og søgninger, du indtastede i trin for trin-hjælp, handlinger, du udførte, baseret på forslag i trin for trin-hjælp, f.eks. at åbne anbefalede enhedsindstillinger, samt de artikler i trin for trin-hjælp, du fik anbefalet og åbnede
Data, der sendes til Apple, kan blive behandlet og opbevaret af pålidelige tredjepartsudbydere af tjenester.
Opbevaring
Vi opbevarer kun personlige data, så længe det er nødvendigt i forbindelse med de formål, de blev indsamlet til, herunder som beskrevet i Apples anonymitetspolitik i vores meddelelser om anonymitet for de relevante tjenester eller som lovgivningen foreskriver. Når vi fastslår længden på opbevaringsperioder, undersøger vi først grundigt, om det er nødvendigt at opbevare de indsamlede personlige data, og hvis opbevaring kræves, arbejder vi på at opbevare de personlige data i så kort tid, som det er muligt i henhold til lovgivningen. Hvis du åbner en supportsag hos Apple-support via trin for trin-hjælp, bliver de personlige data, der er knyttet til din supportsag, opbevaret i mindst otte år eller i den periode, som lovgivningen foreskriver i dit område. Når du åbner en supportsag, opbevarer vi muligvis også nogle af dine personlige data med henblik på at opdage svindel. Du kan sende en anmodning om sletning af kontoen via Apples side om data og anonymitet på privacy.apple.com. Hvis du har spørgsmål om, hvordan dine personlige data bruges i forbindelse med trin for trin-hjælp, eller du gerne vil tale med vores databeskyttelsesansvarlige, kan du kontakte os på www.apple.com/dk/privacy/contact.
Gældende juridisk grundlag for behandling af personlige data
Når du bruger trin for trin-hjælp eller kontakter Apple-rådgivere direkte via trin for trin-hjælp, behandler Apple dine personlige data som nødvendigt for at kunne give dig anbefalinger til enhedsspecifik fejlfinding og for at opfylde vores juridiske forpligtelser. Vi søger samtykke i overensstemmelse med de gældende love, hvor det betragtes som det gældende juridiske grundlag.
Hvor de gældende love gør det muligt, behandler vi personlige data som nødvendigt af hensyn til vores eller en tredjeparts legitime interesser med henblik på at forhindre svindel og andre ondsindede aktiviteter samt af sikkerhedsmæssige årsager.
Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy.
2025-12-12