Høresundhed

En person med AirPods Pro 3 i øret og lydbølger rundt om øret.

Toneangivende innovation.

Få ad­gang til funktion­erne Høreprøve,1 Høreapparat1 og aktiv Hørebeskyttelse2 med dine AirPods Pro 3 eller AirPods Pro 2 og enten en iPhone eller en iPad. Det er verdens første helhedsop­le­velse inden for høresundhed.

Funktion­erne Høreprøve og Høreapparat er regulerede sundheds­funktioner, der kræver god­kend­else. De vil være til rådighed, når god­kend­elsen er på plads. De tilgænge­lige funktioner varierer efter område.

Se hele listen

Opmærk­somhed

Tag en høreprøve. Derhjemme.

Mil­lioner af menne­sker lever med nedsat hørelse helt uden at vide det, og endnu flere bliver ikke testet. Men nu kan man både hurtigt, nemt og bekvemt få videnskabeligt godkendte resultater i sit eget tempo.1

Sådan tager du en høreprøve

Nemmere at have med at gøre. Ved hjælp af Aktiv støj­reduktion og øreproppernes tætsiddende pasform kan AirPods Pro simulere de forhold, der er nødvendige for at analysere og vurdere din hørelse. Bare find et stille og roligt sted, og sæt høreprøven i gang via AirPods-indstil­lingerne eller appen Sundhed. Systemet tjekker auto­ma­tisk, om dine AirPods Pro har den rigtige pasform, og vurderer sam­tidig støj­niveauerne i bag­grund­en inden opstart.

Lyt til lydene, og tryk på skær­men. Testen gør brug af rentonet audiometri, der er baseret på avanceret lydforskning, og afspiller en række toner, som du kan reagere på ved at trykke på skær­men. Du bliver guidet hele vejen af vejledende anima­tioner, tap‑back-effekter og status­indikatorer, og det hele tager cirka fem minutter. Med mere end 150.000 ægte audiogrammer og mil­lioner af simuleringer har vi udviklet en høreprøve, som er både pålidelig, nem og hurtig at tage.

Få resultatet med det samme. Hjælp lige ved hånden. Når du har gennemført testen, får du vist en personlig høreprofil med letforståelige resultater og viden om din hørelse. Hvis du har meget lidt eller slet intet høretab, men stadig kunne have gavn af at høre visse frekvenser tydeligere, kan du optimere lyden for medier og opkald ved at justere indstil­lingerne i Hjælp til medier. Og hvis du har en mild til moderat høre­nedsættelse, vil du blive bedt om at indstille funk­tionen Høreapparat.

Privat, sikkert og ligetil. Alle oplys­ninger fra din høreprøve bliver gemt sikkert og anonymt i appen Sundhed på din enhed. Du kan altid tage prøven igen, hvis du vil. Du kan også holde øje med din hørelse over tid, down­loade dine resultater fra høreprøven og læse nyttige artikler om høresundhed.

Hjælp

Et høreapparat på
klinisk niveau.

AirPods Pro 3 og AirPods Pro 2 giver ad­gang til verdens første softwarebaserede høreapparats­funktion,1 som er utroligt nem at bruge i løbet af dagen. Og med AirPods Pro 3 får du nu 67 % længere batteritid på en enkelt opladning med Transparent lyd slået til.3 Bare tænd for funk­tionen, så kan du høre det hele. Klart og tydeligt.

Læs mere om høreapparatsfunk­tionen

En forskel, der giver mening. Hvis du gennemfører høreprøven og har mild til moderat høre­nedsættelse, vil din person­lige høreprofil guide dig videre til funk­tionen Høreapparat. Med en hurtig opsætning vil du med det samme kunne høre mere klart og tydeligt. Og du kan altid justere indstil­lingerne i forhold til dine behov.

Introduktionsskærmen til funktionen Høreapparat

Op til 10 timers batteritid ved brug af høreapparats­funk­tionen.3

Baseret på lydinnovation skabt af Apple. Ved hjælp af avanceret intelligent lyd og den kraft­fulde H2-chip kan funk­tionen Høreapparat booste frekvenserne, så lyde fremstår mere klare og fyldige. Og med intelligent lyd får du justeringer i realtid, baseret på hvor du befinder dig i løbet af dagen.

Den indvendige udformning af en gennemsigtig AirPods Pro 3-enhed

Nyhed

Forebyggelse

Skån din hørelse for hverdagens støj.

AirPods Pro 3 og AirPods Pro 2 har aktiv Hørebeskyttelse2 i alle lytte­funktioner, så du nem­mere undgår at blive udsat for larm fra omgiv­elserne.

En ud af tre personer bliver regelmæssigt udsat for støj.

Skru ned for støjen. I miljøer med støj op til 110 dBA kan Hørebeskyttelse omsætte lyd­signaturerne fra det, du hører, til lavere niveauer. Maskin­læring på H2-chippen reducerer aktivt højere, mere uregel­mæssig støj hele 48.000 gange i sekundet, og ørepropperne giver passiv støj­reduktion.

orange decibelmåler blå decibelmåler Graf, som afspejler almindelig støj, der reduceres af Hørebeskyttelse med AirPods Pro 3
En DJ spiller til en livekoncert.

Mere sød musik i ørerne. Når du er til livekoncert, vil den forbed­rede multibånd­s­kompressor med højt dynamisk register beskytte din hørelse, mens musikken stadig lyder naturlig og levende.4

Skepta | Apple Music Live

Flere intelli­gente måder at lytte på.

AirPods Pro 3 og AirPods Pro 2 har et udvalg af funktioner, der støtter og forbedrer din hørelse i forskel­lige miljøer, omgiv­elser og situationer.

AirPods Pro 3 er de in‑ear-øretelefoner, der har verdens bedste aktive støj­reduktion. De fjerner op til dobbelt så meget baggrunds­støj, før lyden når dine ører.5

Tilpasset lyd indstiller auto­ma­tisk støjkontrollen efter omgiv­elserne i løbet af dagen.6

Adaptiv EQ finjusterer lytte­oplevelsen i forhold til netop dine ører nu og her, baseret på pasformen af dine AirPods Pro 3 eller AirPods Pro 2.

Forstærkning af tale skruer auto­ma­tisk op for stemmen på den person, du taler med, og dæmper distraherende støj omkring dig.

Baggrundslyde afspiller lyde som f.eks. havets brusen eller regnvejr, som kan hjælpe dig med at holde fokus.

Lydniveauer i hoved­telefoner gør det muligt at begrænse lydstyrken og måle, hvor længe og hvor ofte du lytter til høje lyde.