Offentlige myndigheder – Succeshistorier – Tokyo Metro
Tokyo Metro, Japan
Holder Tokyo kørende. Med iPad og iPhone.
I hjertet af en af verdens mest dynamiske byer er Tokyo Metro en uundværlig del af infrastrukturen. Virksomheden holder byen forbundet og sørger for, at det hele kører på skinner. Med mere end 6,5 millioner rejsende om dagen er metroen et bevis på præcision, effektivitet og en utrættelig indsats for at holde byen i bevægelse.
180stationer
2,5 mia.rejsende om året
7.500iPad-enheder
Med iPad kan inspektionshold registrere og rapportere uregelmæssigheder i realtid, så analyser og vedligeholdelse kan gennemføres hurtigere.
Sikkerhed og enestående service danner grundlaget for Tokyo Metros arbejde med at holde Tokyo forbundet. Effektivitet. Pålidelighed. Innovation. Det er mere end bare ord. Det er de kerneværdier, der kendetegner Tokyo Metro. For at leve op til de værdier og samtidig fortsætte med at udvikle og forbedre driften har virksomheden valgt Apple som samarbejdspartner.
Med sikkerhed som højeste prioritet er vedligeholdelsesmedarbejderne i tunnelerne nu udstyret med iPad, og det har forandret måden, de arbejder på. Inspektionsholdene anvender iPad og en specialudviklet app til nøje at inspicere tunnelerne for fejl og registrere resultater i realtid helt uden papirarbejde eller kameraer. Med iPad er observationsnoter og fotos nu samlet i én nem arbejdsgang. Når inspektionen er afsluttet, overføres feltdata automatisk fra iPad til en database og deles straks med alle relevante parter, hvilket eliminerer manuel indtastning og reducerer kontorarbejdet med 80 %, så planlægningen af reparationer kan starte uden forsinkelse.
“Med en iPad ved hånden kan medarbejderne få flere muligheder og bruge de nyeste teknologier til at opnå sikker togdrift.”
Tokyo Metro
Alle nye lokomotivførere hos Tokyo Metro får nu tildelt en iPad.
På den ikoniske Marunouchi-linje er hver lokomotivfører udstyret med en personlig iPad. Delte computere og risikoen for at overse kritiske beskeder hører fortiden til. Vigtige opdateringer og information i realtid leveres nu direkte og problemfrit. Skræddersyede apps håndterer justeringer af køreplanen og sikrer punktlig drift. Og med øjeblikkelig adgang til flersprogede meddelelsesværktøjer kan lokomotivførerne kommunikere med passagerer fra hele verden, når der opstår en nødsituation eller sikkerhedshændelse.
”iPhone hjælper vores medarbejdere med at tage hånd om alle rejsende. Med appen kan vi koordinere støtte på alle stationer, så personer med handicap får en god rejse. Og med indbygget oversættelse kan vi med glæde byde internationale besøgende velkommen.”
Takuji Nomachi,
direktør for stationsdriftsafdelingen ved hovedkontoret
Med iPhone kan stationspersonalet nemt hjælpe passagererne.
For stationspersonalet er det et enormt ansvar at hjælpe alle passagerer, især folk med et handicap. Tidligere var hjælpen til passagerer med særlige behov en manuel papirbaseret proces, der ofte skabte forsinkelser og i sidste ende øgede ventetiden for alle passagerer. iPhone har nu vendt op og ned på den oplevelse. Med en enkel QR-kodescanning kan personalet øjeblikkeligt informere medarbejdere ved endestationen om, hvor passagerer, der har brug for hjælp, befinder sig på toget, så de kan få assistance ved ankomst. Oversættelsesapps hjælper også med at nedbryde sprogbarrierer, så medarbejderne kan kommunikere med alle rejsende og yde enestående service.
Ved at bruge Apple-teknologi opretholder Tokyo Metro sin høje standard og hæver samtidig barren. Apple-teknologi hjælper Tokyo Metro med at være et skridt foran ved f.eks. at klæde lokomotivførere bedre på, gøre hjælpen til passagerer med handicap mere effektiv og markant forbedre vedligeholdelsen af tunneler. På den måde kan Tokyo fortsat bevæge sig sikkert og effektivt ind i fremtiden.
Specielt udviklede AR-apps på iPad bruges til simulering og træning, der hjælper vedligeholdelsesmedarbejderne med at forberede sig på enhver tænkelig situation.
Endestationer får besked, når passagerer med særlige behov har brug for assistance, og bruger et QR-kodesystem til at finde og hjælpe dem ved ankomst.
En skræddersyet app på iPad informerer lokomotivførerne om ændringer af køreplaner, hvilket sikrer punktlig drift.
Flere historier som denne.
Energy Queensland, Australien
Fuld spænding på innovationen. Med Apple.
Se, hvordan Energy Queensland bruger Apple-enheder til at bringe elektricitet, effektivitet og innovation til Queensland.
Se, hvordan den eneste jernbane, der forbinder Nordamerika, bruger iPad til at sørge for en sikker og effektiv drift og samtidig oplever rekordhøj medarbejdertilfredshed.
Hej. Lad os oprette et tilpasset abonnement til din virksomhed.
For at starte skal du besvare et par korte spørgsmål, og så ringer en Apple Business Team-medarbejder til dig for at drøfte, hvilke produkter, software og tjenester, der passer til dig.
Ved at klikke på “Indsend“ accepterer du at dele dine oplysninger med vores autoriserede partnere og forhandlere, så vi kan behandle din anmodning. Dine oplysninger bliver kun brugt i forbindelse med den kommunikation, der er nødvendig til drift og transaktioner.