iOS 11

Et stort skridt for iPhone. Et kæmpe spring for iPad.

iOS 11 sætter en ny standard for det, der allerede er verdens mest avancerede mobile styresystem. iPhone bliver endnu bedre. iPad kan klare mere end nogensinde før. Og de får begge to helt nye og fantastiske augmented reality-muligheder i apps og spil. Med iOS 11 bliver iPhone og iPad mere effektive, mere intelligente og endnu mere personlige.

iPad.
Skruet helt op på 11.

iPad har altid været en helt særlig måde at arbejde, spille og lære på. Og snart får iOS 11 alt på den til at virke mere levende end nogen­sinde før. De nye funktioner og muligheder gør, at du kan langt mere, både hurtigere og nemmere, så du får en endnu mere personlig iPad-oplevelse med masser af power. Brug den til lige præcis det, du vil. For det kan du nu.

Filer. Findes de, findes de her.

Den nye app Arkiver samler alle dine filer, så du nemt kan browse, søge og organisere dine filer på ét sted. Der er også et specielt sted til dine seneste filer. Både dem på din iPad og dem i apps på dine andre iOS-enheder, i iCloud Drive og på tværs af andre tjenester som f.eks. Box og Dropbox.

Den nye Dock. Endnu mere power på bundlinjen.

Den nye Dock er en helt grund­læggende ændring for iPad. Og den er tilgængelig, uanset hvor du er på din iPad. Der skal bare et enkelt swipe til, så kan du åbne og skifte mellem apps med det samme. Og du kan indstille den til at indeholde flere af dine favoritter. I højre side af Docken vises de apps, du har brugt for nylig, og dem, der er åbne lige nu på din iPhone eller Mac.

Multitasking.
Bedre på multimange måder.

iOS 11 gør det nemmere og mere intuitivt at multitaske. Når du er i en app, kan du åbne endnu en app direkte fra Docken, og så forbliver de begge to aktive – i både Slide Over og Split View. Bruger du Slide Over, kan du placere app nummer to i enten venstre eller højre side af skærmen. Og i den redesignede Appskifter kan du nemt komme tilbage til dine foretrukne App Spaces.

Træk og placér
med et tryk.

Nu kommer Træk og placér til iPad, så du kan flytte rundt på tekst og billeder og flytte filer fra én app til en anden. Og fordi funktionen er blevet designet til iPads store Multi-Touch-skærm, er det nærmest helt magisk at flytte rundt på tingene. Du kan trykke og flytte rundt på stort set hvad som helst overalt på skærmen.

Det tegner rigtig godt for dig og Apple Pencil.

Med iOS 11 bliver Apple Pencil til iPad Pro mere fleksibel og effektiv – og endnu mere naturlig at bruge. Den er mere præcis og anvendelig til alle typer opgaver, uanset om du tager noter, arbejder eller tegner og er kreativ.

Øjeblikkelig markering

Nu er det hurtigere og nemmere at markere i PDF'er og screenshots. 1) Tag din Apple Pencil i hånden. 2) Sæt den på skærmen. 3) Begynd at skrive. Det er ikke for ingenting, vi kalder det Øjeblikkelig markering.

Øjeblikkelige noter

Med det samme du sætter spidsen af Apple Pencil på låseskærmen, kan du begynde at tage noter. Alt det, du skriver – eller tegner – bliver gemt i Noter-appen.

Integreret tegning

Når du tegner eller skriver noget i Noter, kan den omkringstående tekst automatisk flytte sig til siden. Du kan også bruge integreret tegning i Mail.

Scan og underskriv

Den nye dokumentscanner i Noter kan automatisk registrere og scanne et dokument, beskære kanterne og udbedre hældninger eller genskin. Derefter kan du udfylde de tomme felter eller skrive under med Apple Pencil for så at gemme eller dele dokumentet – helt nemt.

QuickType-tastatur.
Tast løs med et lille svirp.

Bogstaver, tal, symboler og tegn­sætning ligger nu på det samme tastatur – så du slipper for at skifte frem og tilbage. Bare svirp ned på en tast for hurtigt at vælge det, du skal bruge.

Augmented reality.
Apps, der forandrer verden.

iOS er verdens største augmented reality-platform. Og nu kan spil og apps give dig så utroligt med­rivende og glidende oplevelser, at du glemmer både tid og sted. Ved at udnytte det nyeste nye inden for AR-teknologi bliver mulighederne nærmest uendelige. Du kan give dit hjem en fuld makeover, udforske en by, du altid gerne har villet se, og endelig få afprøvet den der dragetatovering – alt sammen digitalt og helt uforpligtende.

iPhone og iPad. Gør almindelige hverdagsting ualmindeligt godt.

Med iOS 11 er iPhone og iPad så intelligente, at de kan lære af dig. Så funktionelle, at de giver dig mere nyttig og personlig hjælp. Og så meget i takt med dig, at de gør ting for dig – allerede inden du har bedt om det.

Kamera.
Klassisk inspiration til tidløse filtre.

De nye filtre, som henter inspiration fra klassiske fotostilarter, løfter iPhone-kameraet til næste niveau. Portrætbilleder bliver mere udtryksfulde. Hudtoner mere naturlige. Og med næste generations komprimerings­teknologi kan du tage nye billeder med samme gode kvalitet som før, men i et filformat, der kun fylder det halve.1

Den helt nye App Store.

App Store er blevet redesignet helt fra bunden, så du nemmere kan finde frem til de bedste spil og apps. Du kan se daglige historier fra eksperter, en fane kun med spil, lister med alle mulige slags apps og meget mere. Det er det største, der er sket i App Store – siden apps.

Læs mere om App Store

Beskeder.
Skyd genvej til alt det sjove.

Nu kommer du endnu hurtigere til alt det sjove. Appskuffen er blevet redesignet, og du kan dele klister­mærker, emojis og spil med dine venner bare ved at swipe hen over den. Mere sjov, mindre besvær.

Siri.
En mere personlig assistent.

Med iOS 11 bliver verdens mest populære intelligente assistent endnu mere hjælpsom. Ved hjælp af avanceret maskinlæring og kunstig intelligens kan Siri sende en besked, indstille en alarm, være din person­lige DJ og meget, meget mere. Du skal bare spørge.

Apple Music. Opdag ny musik. Til dig og dine venner.

Nu kan dine venner hjælpe dig med at finde nye sange og kunstnere.2 I kan alle have hver jeres profil på Apple Music – og her kan du se de spillelister, dine venner har delt, og de album og stationer, de hører mest.

Læs mere om Apple Music

AirPlay 2. Den gode musik er i huset.

Med den nye AirPlay 2 kan du styre dit lydanlæg og alle dine højttalere.3 Du kan afspille en sang i stuen og i køkkenet på samme tid, justere lydstyrken i et hvilket som helst rum eller få din musik til at spille synkront på alle højttalere på samme tid.

Kontrolcenter.
Gør det til dit helt eget.

I iOS 11 kan du tilpasse det nydesignede Kontrolcenter og ændre indstillingerne for de apps og funktioner, du bruger mest. Vil du være klar, lige når inspirationen rammer? Så lav en genvej til Memoer-appen. Vil du dæmpe belysningen i stuen med et enkelt tryk? Så lav en genvej til Hjem-appen. Eller brug 3D Touch til at få adgang til endnu flere kommandoer i Kontrolcenter.

Låst skærm.
Alle dine meddelelser samlet på ét sted.

Låseskærmen er blevet endnu mere nyttig. For at se alle dine meddelel­ser og notifikationer skal du bare swipe ned fra toppen af skærmen. Og så kan du kaste et hurtigt blik på dine seneste meddelel­ser og finde dem, du er gået glip af – på et og samme sted.

Forstyr ikke.
Få lidt tid for dig selv i bilen.

Nu kan din iPhone registrere, at du muligvis kører bil, og sørge for, at du ikke bliver distraheret af opkald, beskeder og med­delelser, mens du kører. Folk, der prøver at sende dig en besked, kan få et autosvar om, at du er ude at køre.

Kort.
Hold kursen. Indenfor og udenfor.

Uanset om du skal på nye eventyr mange kilometer væk eller bare besøge et shoppingcenter, kan Kort gøre turen meget nemmere. Se detaljerede kort over hundredvis af større lufthavne og shoppingcentre i verden. Og find ud af, hvilke restauranter der findes efter sikkerhedskontrollen i lufthavnen, eller hvilke butikker der er på tredje etage i shoppingcenteret.

QuickType-tastatur.
Det fuldt ud optimerede 1-finger-system.

Har du en kaffe i den ene hånd og din iPhone i den anden? Så skal du bare holde emoji- eller globe-tasten nede og vælge muligheden for at skrive med én hånd – så flytter tasterne sig fluks tættere på din tommelfinger.

Automatisk opsætning.
Kom hurtigt i gang.

Du skal bare holde din nye iPhone eller iPad i nær­heden af en iOS-enhed for automatisk at logge ind med dit Apple-id. Så vil mange af dine personlige ind­stillinger, præferencer, ting og sager blive importeret på hurtig og sikker vis. Som vi siger på fagsprog: ultrameganemt.

Softwareudvikling til iOS 11 med ARKit og Core ML.

Udviklere har et hav af muligheder med iOS 11. ARKit gør det let at indbygge fantastiske oplevelser med augmented reality i apps. Og med Core ML kan udviklere bruge maskinlæring til at lave apps, der bliver mere intelligente.

Læs mere om softwareudvikling til iOS 11

iOS 11 er kompatibelt med disse enheder.

iPhone

  • iPhone X
  • iPhone 8
  • iPhone 8 Plus
  • iPhone 7
  • iPhone 7 Plus
  • iPhone 6s
  • iPhone 6s Plus
  • iPhone 6
  • iPhone 6 Plus
  • iPhone SE
  • iPhone 5s

iPad

  • 12,9" iPad Pro
    (2. generation)
  • 12,9" iPad Pro
    (1. generation)
  • 10,5" iPad Pro
  • 9,7" iPad Pro
  • iPad Air 2
  • iPad Air
  • iPad
    (5. generation)
  • iPad mini 4
  • iPad mini 3
  • iPad mini 2

iPod

  • iPod touch
    (6. generation)

Det er gratis og nemt at opdatere.

Se, hvordan du opgraderer til iOS 11