iOS 13

Et helt nyt look.
Med helt nye muligheder.

iOS 13 introducerer et smart nyt look, vigtige opdateringer i apps, du bruger hver dag, nye metoder, der hjælper dig med at beskytte din anony­mitet, og forbedringer på tværs af hele systemet, som gør din iPhone endnu hurtigere og sjovere at bruge.

Mørk-funktion.
Til dig, der satser alt på sort.

Mørk-funktion introducerer et dramatisk nyt look til iPhone. Funktionen er udviklet med fokus på at gøre hvert enkelt element på skær­men mere behageligt at se på, og den er elegant integreret i hele systemet. Samtidig er det nemt at aktivere den i Kontrolcenter eller indstille den, så den auto­matisk aktiveres om natten.

Fotos og Kamera

Styring af Portrætlys

Skab det look, du vil have, ved at ændre lysintensiteten i Portrætlys.

High‑key-monokromatisk

Giv dine billeder taget med Portræt-funktionen en smuk sort-hvid-effekt.1

Helt ny Fotos-fane

En ny personligt tilpasset visning af dine bedste øjeblikke hver dag, hver måned og hvert år.

Rede­signet redi­gering

Med de nye værktøjer kan du styre alle ændringer og filtre, så du kan finjustere dine billeder.

Effektiv videoredi­gering

Næsten alle de værktøjer og effekter, du bruger på dine billeder, kan bruges på videoer, som f.eks. rotér, beskær og auto­matisk optimering.

Anonymitet og sikkerhed

Sikker video i HomeKit

Vi præsenterer kameralagring de­signet med fokus på sikkerhed og anony­mitet.

Anonymitet

Vi indbygger anony­mitet i alt, hvad vi laver, og iOS 13 er ingen undtagelse.

Kort

Se dig omkring

Udforsk byer med en med­rivende 3D-oplevelse, som giver dig mulighed for at dreje 360 grader rundt om dig selv og bevæge dig ned ad gader i en glidende bevægelse.3

Nyt Kort

Et nyt kort viser flere detaljer om dine omgivelser.

Favoritter

Dit hjem, dit arbejde, din skole og din yndlingscafe kommer frem ved hjælp af et enkelt tryk.

Samlinger

Lav lister med lokale seværdigheder og steder, du vil besøge på din næste ferie, og del dem med vennerne.

Barcelona
17 steder

Siri

Deling af lyd med AirPods

Par to sæt AirPods med en iPhone, og lyt til den samme sang eller film sammen med en ven.*

Få beskeder i AirPods

Siri kan nu læse de beskeder, du modtager, højt. Så behøver du ikke at stoppe med det, du laver, for at finde din telefon frem.5

Genveje i Siri

Med den ind­byg­gede app Genveje samarbejder Siri nu med apps på mere effektive måder.

Memoji og Beskeder

Nye muligheder for tilpasning af Memoji

Gør din Memoji til noget helt særligt med nye frisurer og piercinger, hovedbeklædning og makeup.

Memoji-klistermærker

Memoji bliver auto­matisk til klistermærkepakker, som bor i dit tastatur. På den måde kan du bruge dem i Beskeder, Mail og apps fra tredjeparter.

Del dit navn og billede

Du bestemmer, hvordan dine venner skal se dig, ved at vælge det navn, det billede eller endda den Memoji, de ser, når du kontakter dem.

Påmindelser

Helt ny Påmindelser-app

Den helt nye version af Påmindelser gør det nemmere at opret­te påmindel­ser med smarte lister, Siris effektive intelligens og meget andet.

Hurtig værktøjslinje

Brug den nye hurtige værktøjslinje til at tilføje tidspunkter, datoer, placeringer, markeringer, billeder og scannede dokumenter til dine påmindelser.

Smarte lister

Smarte lister er blevet endnu mere nyttige, da de auto­matisk organiserer dine påmindel­ser og inddeler dem i grupper efter Markeret, Planlagt og I dag.

CarPlay

Dashboard i CarPlay

Vi præsenterer det helt nye dashboard i CarPlay, som giver en forenklet visning af vejen foran dig.

Ny Kalender-app

Få overblik over hele din dag, mens du er på farten. Eller tryk for at få vist vej eller ringe ind til et telefonmøde. Helt enkelt.

Apples Musik-app

Musik viser nu albumbilleder, så det er nemmere at finde det perfekte soundtrack til din køretur.

Ydeevne

Lås op hurtigere

iOS 13 er endnu hurtigere end iOS 12. Nu låser Face ID for eksempel op for din enhed op til 30 % hurtigere.6

Hurtigere appstart

Apps åbner op til to gange så hurtigt som tidligere og fylder mindre i download-størrelse.7

Augmented reality

ARKit 3

AR-apps kan nu placere virtuelle objekter foran eller bagved personer på en naturlig måde, der giver nye og mere med­rivende oplev­elser.

Og meget,
meget mere.

Apple Arcade.

Spil over 100 bane­brydende nye spil, hvor historie og design kommer op på et niveau, der aldrig er set før – alt sammen som en del af et spilabonnement uden sidestykke.

Læs mere

Stemmekontrol.

Styr din iPhone blot ved hjælp af stemmen. Redigeringsfunktioner til tekstformatering gør det muligt at lave ændringer, imens du dikterer. Du kan navigere på mange forskel­lige måder med stemme­kommandoer og be­vægel­ser. Og du kan endda se tal eller navne ved siden af alt, hvad du kan trykke på, og lægge et gitter hen over skærmen, som du kan trykke på, når der ikke er nogen kontrol­funktioner.

Værktøjer til tekstformatering i Mail.

Nu kan du skrive mails, der ser profes­sionelle ud, mens du er på farten, med formateringsindstil­linger til skrifttype, størrelse, farve, justering, indrykning og udrykning af tekst samt nummererede og punktinddelte lister.

Noter i ny og forbedret udgave.

En ny gallerioversigt og mere effektiv søgning hjælper dig med at finde præcis den note, du skal bruge, præcis når du har brug for den. Den nye tjeklisteindstilling hjælper dig med at få mere fra hånden, og delte mapper gør det nemmere at samarbejde med andre i mapper og noter.

En mere personlig Sundhed-app.

Det er nemmere end nogen­sinde at få adgang til de oplys­ninger, der betyder mest for dig. Og nu kan du bruge registrering af cyklus til at hjælpe dig med at få viden om din menstruationscyklus og få et bedre indblik i dit over­ordnede helbred.

Forbedret startside i Safari.

Den opdaterede startside indeholder favoritter og ofte besøgte websites, så du hurtigt kan finde det, du leder efter.

Mere avanceret Arkiver-app.

Få adgang til, administrér og organisér filer, der er gemt på eksterne drev eller filservere direkte fra appen Arkiver.

Tekstredigering og -navigation.

Nu er det endnu nemmere at flytte cursoren og vælge tekst. Scroll hurtigt gennem lange dokumenter, websites og mails ved at holde scrollelinjen nede og trække den til bunden eller toppen af skærmen.

Styring af skrifttyper.

Lav smukke dokumenter, der afspejler dit projekts stil og karakter, med personligt tilpassede skrifttyper, som du kan installere fra App Store.

Se en liste over alle
nyhederne i iOS 13.

Læs mere

iOS 13 er kompatibelt
med disse enheder.

Læs mere om iPhone

Læs mere om iPod touch

  • iPhone 11
  • iPhone 11 Pro
  • iPhone 11 Pro Max
  • iPhone XS
  • iPhone XS Max
  • iPhone XR
  • iPhone X
  • iPhone 8
  • iPhone 8 Plus
  • iPhone 7
  • iPhone 7 Plus
  • iPhone 6s
  • iPhone 6s Plus
  • iPhone SE
  • iPod touch (7. generation)**

Se, hvordan du opgraderer til iOS 13.

Læs mere

Udviklerne bliver også vilde med iOS 13.

Læs mere om softwareudvikling til iOS 13

iPadOS

Det er ikke kun navnet,
der er nyt.

Se nyhederne