iOS 15

Hold fokus.
Og kontakten.

iOS 15 er spækket med nye funktioner, der hjælper dig med at holde kontakten til andre, være til stede, udforske verden og bruge kraftfuld indbygget intelligens til at gøre mere med iPhone end nogen­sinde.

Nye oplev­elser.
Tætte for­bindelser.

Det er vigtigere end nogen­sinde at holde kontakten. Med SharePlay kan du se en film eller lytte til musik sammen med venner og familie og dele din skærm direkte i FaceTime.1 FaceTime-opkald lyder og føles også mere naturlige. Og Beskeder gør det endnu nemmere at finde og nyde de fantastiske delte oplev­elser.

FaceTime

Vi introducerer SharePlay

Hold gang i FaceTime-samtalerne ved at se film og serier, lytte til musik eller dele din skærm med SharePlay. Det er en helt ny måde at dele oplev­elser med familie og venner på, uanset hvor langt I er fra hinanden.*

Se det sammen

Stream film og serier under FaceTime-opkald med vennerne. Med syn­kroniseret afspilning og delte betjenings­muligheder vil alle grine, blive overraskede og reagere på de samme ting sam­tidig. Og lydstyrken justeres auto­matisk, så I kan blive ved med at snakke imens.

Lyt til det sammen

Lyt til et album sammen med vennerne. Alle i gruppen kan se det næste nummer og tilføje sange til en delt kø med syn­kroniseret afspilning og brugervenlige betjenings­muligheder.

Rumlig lyd

Stemmerne lyder, som om de kommer fra den retning, hvor personerne er placeret på din skærm. Det får samtalen til at flyde mere naturligt.2

Netoversigt

Netoversigt viser deltagerne i dit FaceTime-opkald i billedfelter af samme størrelse, så du nemmere kan føre samtaler med en stor gruppe. Den person, der har ordet, bliver auto­matisk fremhævet, så du altid ved, hvem der taler.

Portræt

Sørg for, at fokus er på dig i stedet for ting i bag­grund­en med denne nye videoeffekt inspireret af Portræt-funk­tionen i Kamera.2

Mikrofontilstande

Stemmeisolering minimerer baggrundsstøj og lægger din stemme forrest. Bredt spektrum sørger for, at baggrundslydene ikke filtreres, hvis din musik eller lydene omkring dig er lige så vigtige som det, du har at sige.2

Inviter hvem som helst til et FaceTime-møde

Nu kan du sende venner og familie et link til en snak over FaceTime. Også selvom de bruger Windows eller Android.1 Og for­bindelsen er stadig end-to-end-krypteret, så dit opkald er lige så privat og sikkert som ethvert andet FaceTime-opkald.

Beskeder og Memoji

Delt med dig

Nu findes de links, billeder og andet indhold, som deles med dig i Beskeder, i en ny Delt med dig-sektion i den relevante app. Du kan endda svare direkte fra appen, du ser indholdet i, uden at gå tilbage til Beskeder.

Delt med dig i apps

Delt med dig er indbygget i Fotos, Safari, Apple Music, Apple Podcasts og Apple TV-appen.

Ny Memoji

Nu kan du vælge outfits til din Memoji og udtrykke dig med nye klister­mærker. Giv den dit look og din stil med hoved­beklædninger i flere farver. Og tilpas den med tilgænge­ligheds­tilbehør som cochlear-implantater, iltslanger og beskyttelses­hjelme.

Billedsamlinger

Flere billeder i Beskeder vises nu som en collage eller en elegant stak billeder, som du kan bladre igennem. Tryk for at se dem alle i en oversigt, eller giv dem et hurtigt tapback. Og gem dem i dit bibliotek med et par tryk.

Stil skarpt på det,
der er vigtigt.

Et stærkt nyt sæt værktøjer giver dig mere kontrol over, hvordan du prioriterer din tid og din opmærksomhed. Så du kan finde den rette balance og holde fokus på det, du laver netop nu.

Fokusfunktion

Brug denne funktion til at afspejle din tankegang

Fokusfunk­tionen hjælper dig med at være til stede i nuet, når du har brug for at koncentrere dig eller bare vil være i fred. Vælg en fokusfunktion, eller lav din egen, som kun tillader de notifikationer, du ønsker. På den måde kan du være effektiv på det helt rigtige tidspunkt eller nyde en middag uden forstyrrelser.

Vis din status

Det er nemmere at få ro, hvis andre ved, at du har travlt. Så når du bruger fokusfunk­tionen, vil din status auto­matisk blive vist i Beskeder og i de andre kommu­nika­tionsapps, du vælger. Og hvis noget virkelig haster, kan folk stadig få fat i dig.

Notifikationer

Redesignede notifikationer

Notifikationer har fået et nyt look med f.eks. billeder af kontakter og større appsymboler, som gør dem nemmere at finde.

Resume over notifikationer

Få dine daglige notifikationer samlet i en hurtig opdatering på et tidspunkt, du selv vælger. Resumeet er endda inddelt, så de mest relevante notifikationer står øverst.

Se verden på helt nye måder.

Aldrig har det været så imponerende at udforske et kort. Kort rummer utrolige nye detaljer, som ikke bare viser dig vejen fra A til B. Og online byder Safari på endnu flere måder, du kan udforske verden på. Og med Wallet har du et enkelt, sikkert sted, hvor du kan opbevare dine mest person­lige oplys­ninger.

Kort

En helt ny oplev­else af byen

Udforsk byer, og se helt nye detaljer i byområder, på veje, træer, bygninger og meget andet. Besøg fantastiske 3D-seværdigheder som Golden Gate Bridge på kortet i både lys og mørk tilstand.3

Nye trafikfunktioner

Kort tilbyder nu bilister utrolige detaljer som drejebaner, fodgænger­felter og cykelstier, perspektiv på gadeniveau, når man nærmer sig et indviklet kryds, og et nyt dedikeret kort til kørsel, som giver et hurtigt overblik over aktuelle hændelser og trafikforhold.

Nye funktioner til offentlig transport

Integration med offentlig transport viser stationer i nærheden og afgangstider og giver dig mulighed for at fastgøre dine foretrukne ruter øverst. Og når du nærmer dig dit stop, giver Kort dig besked om, at det snart er tid til at stige af.

Safari

Fanelinjen nederst

Med fanelinjen nederst får du fuld kontrol. Swipe til venstre eller højre for at skifte mellem faner. Eller swipe op for at se alle dine åbne faner.

Fanegrupper

Gem og organiser dine faner på den måde, der fungerer bedst for dig, og skift nemt mellem dem. Fanegrupper synkroniseres på tværs af dine enheder, så du har adgang til dine faner hvor som helst.

Udvidelser

Nu kan du installere Safari-udvidelser på din iPhone. Og ligesom på Mac kan du vælge, hvornår udvidelserne skal være aktive.

Wallet

Nøglen til din hverdag

Nu kan din iPhone låse dit hjem, din garage, dit hotel­værelse og endda din arbejdsplads op.4

Intelligens designet til at hjælpe dig.

Dine billeder indeholder utroligt mange oplys­ninger – alt fra minde­værdige steder, du har besøgt, til hånd­skrevne familie­opskrifter. iOS 15 bruger sikker indbygget intelligens designet til at hjælpe dig med at dykke dybere ned i dine billeder, hurtigt finde, hvad du leder efter, og genopleve særlige øjeblikke.

Livetekst

Livetekst på billeder

Livetekst giver adgang til detaljerede og nyttige oplys­ninger på billeder, så du blot skal trykke på den fremhævede tekst på et billede for at ringe op, sende en mail eller få vist vej.5

Livetekst i Kamera

Livetekst fungerer også i Kamera-appen, så du kan pege dit iPhone-kamera mod tekst, når du er på farten, og hurtigt få adgang til nyttige oplys­ninger.

Oversættelse med Livetekst

Livetekst forstår syv forskel­lige sprog: engelsk, fransk, italiensk, kinesisk, portugisisk, spansk og tysk. Og oversættelser virker overalt i systemet, så det er bare at trykke og oversætte.

Spotlight

Bedre søgeresultater og billedsøgning

Spotlight giver dig nu lynhurtigt adgang til mere information om kunstnere, entertainere, TV-serier, film og endda dine kontakter. Du kan også søge efter dine billeder i Spotlight og efter tekst på dine billeder ved hjælp af Livetekst.

Fotos

Interaktive Minder med et nyt look

Minder har fået en ny interaktiv og med­rivende bruger­flade samt nye Minder-mix, hvor du kan gøre din historie til din helt egen med en sang og et look, der passer perfekt.

Apple Music + Minder

Millioner af sange i Apple Music er nu tilgængelige i Minder.

Sundhed

Opdateringer i appen Sundhed

Opdateringerne i appen Sundhed giver dig nye måder at dele data med dine nærmeste på, en måling, der evaluerer din risiko for at falde, og analyser, der hjælper dig med at opdage ændringer i dit helbred.

Anonymitet

Du skal ikke gå på kompromis med din anony­mitet for at få adgang til fantastiske funktioner. iOS 15 giver dig bedre indblik i, hvordan apps får adgang til dine data, beskytter dig mod uønsket indsamling af data og giver dig mere kontrol over, hvad du vælger at dele.

Anonymitetsrapport for apps

Se, hvordan apps bruger de tilladelser, du har givet dem, hvilke tredjeparts­domæner de kontakter,7 og hvornår de senest tog kontakt.

Siri

Når du spørger Siri, er det kun Siri, der lytter.

iCloud+

iCloud har altid sørget for, at dine vigtige oplys­ninger som f.eks. billeder, doku­menter og noter er sikre, opdaterede og tilgængelige på tværs af alle dine enheder. Nu går iCloud+ skridtet videre med et helt nyt abonnement, som erstatter eksisterende abonnementer på lagrings­plads.9

Vi introducerer iCloud+

Du får alt det, du allerede er glad for ved iCloud – plus nye funktioner som Privat datatrafik med iCloud, Skjul min e-mail­adresse og udvidet under­støttelse af Sikker HomeKit-video.10

Privat datatrafik med iCloud
Beta

Vær mere anonym på nettet.

Skjul min e-mailadresse

Genererer øjeblikkeligt unikke, tilfældige mailadresser, som videresender mails til din person­lige indbakke. På den måde behøver du ikke at dele din rigtige mailadresse, når du udfylder formularer på nettet eller tilmelder dig et nyhedsbrev. Skjul min e-mailadresse er indbygget i Mail,12 Safari og iCloud-indstil­linger.

Og der er meget mere.

Tilgænge­lighed.

Tilpas indstil­lingerne for skærm og tekststørrelse for hver enkelt app. Gør teksten fed eller stor, øg kontrasten, inverter farve­rne og meget andet – og kun i de apps, du vælger. Få mere at vide om mennesker, genstande, tekst og tabeller på billeder med VoiceOver. Naviger i kvitteringer og værdier i varedeklarationer i logisk række­følge. Og bevæg fingeren hen over et billede for at finde ud af, hvor en person befinder sig i forhold til andre genstande på billedet.

Vejr.

Det helt nye design med grafiske repræsentationer af vejrdata og smukt redesignede animerede baggrunde gør Vejr-appen mere spændende end nogen­sinde. Og sammen med kort over temperaturer er den også mere informativ.13

Noter.

Med produktivitets­opdateringerne i Noter kan du organisere noter med tags og samarbejde på nye måder med omtaler og en aktivitets­visning.

Oversæt.

Oversættelser virker overalt i systemet, så du kan bare markere tekst og oversætte, selv i mange tredjepartsapps. Med Oversæt auto­matisk og ansigt til ansigt-visning er det blevet nemmere at følge med i samtaler.

Widgets.

Få glæde af helt nye widgets til Find, Game Center, App Store, Søvn, Mail og Kontakter.

Find.

Se dine familie­medlemmer og venners placeringer med løbende opdateringer. Find dine enheder ved hjælp af Find-netværket, hvis de er blevet slettet eller i op til 24 timer efter, at de er blevet slukket.

Apple‑id.

Kontakter til kontogendannelse gør det nemmere end nogen­sinde at nulstille din adgangs­kode og sam­tidig beholde adgang til din konto. Og en ny ordning om digital arv giver dig mulighed for at udpege andre som digital arvtager, så de får adgang til din konto, hvis du dør.7

Siri.

Nu kan du bede Siri om at dele elementer på skær­men som billeder, websider, nyheder og meget andet. Hvis elementet ikke kan deles, vil Siri tilbyde at sende et skærmbillede i stedet.

Se listen over alle nyhederne i iOS 15.

Læs mere

iOS 15 er kompatibelt med disse enheder.

Læs mere om iPhone

Læs mere om iPod touch

  • iPhone 13
  • iPhone 13 mini
  • iPhone 13 Pro
  • iPhone 13 Pro Max
  • iPhone 12
  • iPhone 12 mini
  • iPhone 12 Pro
  • iPhone 12 Pro Max
  • iPhone 11
  • iPhone 11 Pro
  • iPhone 11 Pro Max
  • iPhone Xs
  • iPhone Xs Max
  • iPhone Xr
  • iPhone X
  • iPhone 8
  • iPhone 8 Plus
  • iPhone 7
  • iPhone 7 Plus
  • iPhone 6s
  • iPhone 6s Plus
  • iPhone SE (1st generation)
  • iPhone SE (2nd generation)
  • iPod touch (7th generation)

Sådan opdaterer

du til iOS 15.

Læs mere

Udviklerne bliver også vilde med iOS.

Læs mere om softwareudvikling til iOS

iPadOS 15

Få arbejde til at føles mindre som arbejde.

Læs mere