Den nye MacBook Pro er designet til dem, der bryder grænserne og ændrer verden. Uden tvivl den mest powerfulde bærbare, vi nogensinde har produceret. En intens 16" Retina-skærm, superhurtige processorer, næstegenerations grafik, den største batterikapacitet i en MacBook Pro nogensinde, et nyt Magic Keyboard og enorme mængder lagerplads. Den ultimative bærbare til professionelle brugere.
16" Retina-skærm giver en intens visuel oplevelse.
Op til 8-core processor med power til krævende arbejdsopgaver.
Op til 8 TB SSD-lagerplads
– den største kapacitet i en bærbar.
Op til 64 GB hukommelse til redigering af store filer og nem multitasking.
Grafik fra AMD
Radeon Pro 5000M-serien til hurtig rendering og problemfri afspilning.
Lydsystem med seks højttalere og mikrofoner i studiekvalitet giver dramatisk lyd og utroligt rene og klare optagelser.
Retina-skærm
Imponerende smuk. Til imponerende smukke projekter.
Grænser er til for at blive brudt.
Chris Burkard
Adventure-fotograf
Grænser er til for at blive brudt.
Chris Burkard
Adventure-fotograf
Den nye MacBook Pro har en strålende 16" Retina-skærm – den største på en bærbar Mac nogensinde. Den producerer en lysstyrke på 500 nits, der giver fantastiske highlights og lysende hvide farver. Og samtidig leverer den dybe sorte farver takket være den nøjagtige billedjustering af flydende krystalmolekyler. Det bredere farveområde (P3) giver funklende, naturtro billeder og video. Så uanset hvor du er, kan du se dit arbejde i det bedste lys.
En forstærket, spejllignende reflektorskærm i baggrundsbelysningen reflekterer over 98 procent af det indfaldende lys. Derfor kan MacBook Pro opnå en lysstyrke på 500 nits på en effektiv måde.
Et Apple-patenteret metallag i tyndfilmtransistoren (TFT) maksimerer transmissionen af pixels, forbedrer lysstyrken og ensarter farverne. Samtidig reduceres pixel-interferenserne, der kan give visuelle forstyrrelser.
Oxidtyndfilmtransistoren (TFT) viser pixels 10 gange hurtigere end den traditionelle TFT i amorft silicium. Den stabiliserer pixelspændingen i strømbesparende tilstande med lav opdateringsfrekvens, så opløsningen er knivskarp, og batteriet holder længere.
Takket være LED-baggrundsbelysningen med smalbånd kan MacBook Pro vise det bredere farveområde (P3) korrekt, så dine billeder og videoer vises i strålende, naturtro farver.
Processor og hukommelse
Lige så lynhurtig på tasterne, som du er.
Denne MacBook Pro er virkelig nyskabende.
Oak Felder
GRAMMY®-nomineret
sangskriver og producer
Denne MacBook Pro er virkelig nyskabende.
Oak Felder
GRAMMY®-nomineret
sangskriver og producer
Med 16" MacBook Pro når den bærbare en ydeevne på et helt nyt niveau. Takket være et mere avanceret design, der styrer temperaturen, kan Intel Core i9-processoren med en processorkraft på op til 8 kerner og 16 tråde opretholde en bedre ydeevne i længere perioder – og den er op til 2,1 x hurtigere end en quad-core MacBook Pro. Derfor får du alting gjort på ingen tid. Både produktion af flere lydspor og effekter, rendering af 3D-modeller samt kompilering og test af kode.
Mere avanceret opbygning til temperaturstyring øger processorhastigheden. Opbygningen til temperaturstyring i MacBook Pro er fuldstændigt redesignet med større ventilatorer med forbedrede ventilatorvinger, der optimerer luftgennemstrømningen, og flere varmeafledende vinger, som gør afkølingen mere effektiv. Resultatet er en større kølekapacitet, som gør det muligt for MacBook Pro at levere op til 12 W større maksimal vedvarende effekt.
Op til 64 GB DDR4-hukommelse giver mere effektiv multitasking. 16" MacBook Pro bruger en hurtig 2666 MHz DDR4-hukommelse – op til 64 GB – der sørger for stabil ydeevne, uanset om du indlæser hundredvis af lydklip, redigerer billeder med milliarder af pixels eller kører flere virtuelle maskiner ad gangen.
Grafik
Det kræver båndbredde at skubbe til virkeligheden.
Det er utroligt meget power at bære rundt på.
Charmaine Chan
VFX-designer
Industrial Light & Magic
Det er utroligt meget power at bære rundt på.
Charmaine Chan
VFX-designer
Industrial Light & Magic
AMD Radeon Pro 5000M-serien leverer flere hestekræfter til grafikken end nogensinde før i en MacBook Pro. 16" MacBook Pro-grundmodellen er mere end dobbelt så hurtig som den forrige generation af grundmodellen. Det giver problemfri afspilning og hurtigere rendering af video i ultrahøj opløsning. Og hvis du vælger en konfiguration med 8 GB GDDR6 VRAM, får du op til 80 procent hurtigere ydeevne til opgaver som colour grading i DaVinci Resolve sammenlignet med Radeon Pro Vega 20.
Tastatur
Alt spiller med det perfekte arbejdsredskab.
Alt er, hvor det skal være, og det hele giver mening.
Laure De Mey
Spiludvikler
ustwo games
Alt er, hvor det skal være, og det hele giver mening.
Laure De Mey
Spiludvikler
ustwo games
16" MacBook Pro hæver effektiviseringen af workflowet til et helt nyt niveau. Det nye Magic Keyboard har en endnu bedre saksemekanisme med 1 mm vandring, som giver en responsiv, behagelig og støjsvag skriveoplevelse. Touch Bar sørger for, at praktiske genveje er lige ved hånden, og med Touch ID får du hurtig autentificering. En separat Escape-tast gør det nemt at skifte mellem funktioner og visninger. Og piletasterne i omvendt T giver jævn og smidig navigation, uanset om du arbejder med koder, navigerer i regneark eller spiller spil.
Lyd
Så' der bas.
Og en bedre mikrofon.
MacBook Pro taler både højt og tydeligt. Lydsystemet med seks højttalere leverer bred stereolyd, der fylder rummet på en måde, du aldrig har oplevet en bærbar gøre. To vibrationsdæmpende bashøjttalere reducerer systemvibrationerne markant. Det gør lyden mere klar og naturlig og basområdet en halv oktav dybere. Og de tre mikrofoner i studiekvalitet er helt på højde med professionelle mikrofoner fra tredjeparter og gør det muligt at lave utroligt rene og klare podcasts eller musikoptagelser på farten.
Lydsystem med seks højttalere inkl. to vibrationsdæmpende bashøjttalere.
Tre mikrofoner i studiekvalitet med højt signal-til-støj-forhold.
Lagerplads
Tag hele studiet med dig.
16" MacBook Pro har op til 8 TB SSD-lager – mere end i nogen anden bærbar. Så du kan tage dine billed- og videobiblioteker med dig, lige meget hvor du skal hen. Og med superhurtige hastigheder kan du indlæse enorme filer og starte processorkrævende programmer på et øjeblik.
Batteri
Et batteri, der virkelig arbejder igennem.
16" MacBook Pro har den største batterikapacitet, vi nogensinde har indbygget i en bærbar. 100 Wh litiumpolymerbatteriet leverer ikke bare strøm til den større skærm og sørger for højere maksimal vedvarende effekt. Det giver også længere batteritid – op til 11 timers trådløs surfing på nettet og afspilning af video21. Så du får mere tid til at arbejde mellem hver opladning, uanset om du kører på batteri eller strømforsyning.
Apple T2 Security-chip
Den næste generation af sikkerhed.
Alle MacBook Pro-computere er udstyret med Apple T2 Security-chippen – anden generation af vores specialudviklede Mac-chip, som er designet til at gøre alt, hvad du gør, endnu mere sikkert. Den indeholder en Secure Enclave-hjælpeprocessor, der danner grundlaget for sikker opstart og krypterede lagringsfunktioner. Den samler desuden mange separate controllere som f.eks. systemcontrolleren, lydcontrolleren og SSD-controlleren i én.
Thunderbolt 3
En port med power og endnu mere potentiale.
Thunderbolt 3 kombinerer ultrahurtig båndbredde med den superalsidige USB‑C-branchestandard og giver dig en universalport med fuld fart på. Den integrerer dataoverførsel, opladning og videoudgang i én port og leverer en hastighed på op til 40 Gb/s – dobbelt så stor båndbredde som Thunderbolt 2. MacBook Pro er udstyret med fire porte, så du kan klare det hele fra begge sider. Du kan nemt tilslutte dine andre enheder med et kabel eller mellemstik. Og det vendbare stik vender altid rigtigt, uanset hvordan du sætter det i.
macOS Catalina
Macpower.
Og lidt til.
Særlige apps til musik, TV og podcasts. Smarte nye funktioner som Sidecar, effektiv teknologi til udviklere og dine yndlingsapps på iPad nu på Mac.