PRESSEMEDDELELSER 16. april 2012

Den nye iPad kommer til Sydkorea og 11 andre lande i denne uge

CUPERTINO, Californien – 16. april 2012 – Apple meddelte i dag, at den nye iPad, den tredje generation af den mobile enhed, der har defineret en hel kategori, kommer til Sydkorea og 11 andre lande på fredag den 20. april. Den nye iPad har en smuk ny Retina-skærm, Apples nye A5X-processor med quad-core-grafik og et 5 megapixel iSight-kamera med avanceret optik til optagelse af fantastiske fotografier og 1080p HD-video. Den nye iPad har den samme batteritid på 10 timer*, dvs. en hel dag, selvom den stadig er forbavsende tynd og let
Foruden Sydkorea kan den nye iPad fås i Brunei, Kroatien, Cypern, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Guatemala, Malaysia, Panama, St. Maarten, Uruguay og Venezuela fra fredag den 20. april. Fra fredag den 27. april kan den nye iPad fås i Colombia, Estland, Indien, Israel, Letland, Litauen, Montenegro, Sydafrika og Thailand.
Den nye iPad Wi-Fi og iPad Wi-Fi + 4G** fås i sort og hvid med 16 GB, 32 GB eller 64 GB lagringskapacitet***. Desuden fås iPad 2 til en mere overkommelig pris.
*Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og andre faktorer. Faktiske resultater varierer.
**4G LTE understøttes kun på AT&T- og Verizon-netværk i USA og på Bell-, Rogers- og Telus-netværk i Canada. Dataabonnementer sælges separat.
***Oplysninger om pris og tilgængelighed fås hos lokale Apple-forhandlere og -distributører.
Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.
Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056
Christina Vedel
Pencil PR
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06

    © 2012 Apple Inc. All rights reserved. Apple, the Apple logo, Mac, Mac OS, Macintosh, iPad, Retina and iSight are trademarks of Apple. Other company and product names may be trademarks of their respective owners.