PRESSEMEDDELELSER 30. september 2014

iPhone 6 og iPhone 6 Plus fås i Kina fra fredag d. 17. oktober

Kan forudbestilles fra på fredag d.10. oktober

BEIJING – 30. september 2014 – Apple annoncerede i dag, at iPhone 6 og iPhone 6 Plus, som repræsenterer de største fremskridt i iPhones historie, vil kunne fås i Kina fra og med fredag. d. 17. oktober, hvor de kan købes gennem Apple Online Store, Apples egne butikker og et stort netværk af butikker, som forhandler produkter fra landets tre største mobilselskaber, samt autoriserede Apple-forhandlere. Fordi iPhone 6 og iPhone Plus understøtter TD-LTE og FDD-LTE, får kunderne adgang til 4G/LTE-netværk fra China Mobile, China Telecom og China Unicom over hele det kinesiske fastland. Kunderne kan forudbestille iPhone 6 og iPhone 6 Plus i Apple Online Store fra og med fredag d. 10. oktober. Fra og med tirsdag d. 14. oktober kan kunderne bestille de nye iPhone-modeller til afhentning i butikkerne fra fredag d. 17. oktober og fremefter.
“Vi er begejstrede over, at vi kan gøre iPhone 6 og iPhone 6 Plus tilgængelige for vores kunder i Kina via alle tre udbydere allerede ved lanceringen,” udtalte Apples CEO, Tim Cook. “Fordi de nye iPhones understøtter TD-LTE og FDD-LTE, får kunderne adgang til lynhurtige netværk fra China Mobile, China Telecom og China Unicom, som vil give dem en fantastisk oplevelse.”
iPhone 6 og iPhone 6 Plus repræsenterer de største fremskridt i iPhones historie i form af to nye modeller, der har imponerende Retina HD-skærme på 4,7" og 5,5", og som er spækket med innovative teknologier i et helt nyt og utroligt tyndt design med fine overgange, der gør, at man får en telefon, som stadig ligger godt i hånden og er nem at bruge. Begge modeller overgår forgængerne på alle mulige måder og indeholder den Apple-designede A8-processor med 2. generation af 64-bit-arkitektur som i stationære computere, der giver enormt hurtig ydeevne og energieffektivitet, avancerede iSight- og FaceTime HD-kameraer samt ultrahurtig trådløs teknologi.
De nye iPhones leveres med iOS 8, som er den største lancering siden App Store og giver en enklere, hurtigere og mere intuitiv brugeroplevelse med nye funktioner i Beskeder og Fotos, forslag, mens man skriver med Apples QuickType-tastatur, og Familiedeling. iOS 8 fås også med den nye app Sundhed, som giver dig et klart overblik over dine sundheds- og fitnessdata, samt iCloud Drive, så du kan opbevare og åbne filer, uanset hvor du er.
Priser og tilgængelighed
iPhone 6 fås i guld, sølv og space grey og forhandles i Kina til en vejledende udsalgspris på 5.288 (RMB) for 16 GB modellen og 6.088 (RMB) for 64 GB modellen, og som noget helt nyt findes der nu også en 128 GB model til 6.888 (RMB). iPhone 6 Plus fås i guld, sølv og space grey og forhandles i Kina til en vejledende udsalgspris på 6.088 (RMB) for 16 GB modellen, 6.888 (RMB) for 64 GB modellen og 7.788 (RMB) for den nye 128 GB model. Begge modeller vil kunne fås i Kina i Apple Online Store, kun efter forudbestilling i Apples egne butikker samt hos China Mobile, China Telecom, China Unicom og Apple-autoriserede forhandlere fra og med fredag d. 17. oktober. Kunderne kan forudbestille iPhone 6 og iPhone 6 Plus i Apple Online Store fra og med fredag d. 10. oktober. Fra og med tirsdag d. 14. oktober kan kunderne bestille de nye iPhone-modeller til afhentning i butikkerne fra fredag d. 17. oktober og fremefter.
Pressekontakt:
Nikki Thompson
Apple
nikkithompson@apple.com
+44 207 1841232
Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
33 42 22 36

    © 2014 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iPhone, Retina, iSight, FaceTime, App Store, QuickType og iCloud Drive er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.