TIL MEDIERNE 27. oktober 2015

Apple offentliggør rekordresultat for 4. kvartal

iPhone, Apple Watch og App Store bag en omsætningsstigning på 22 %

CUPERTINO, Californien – 27. oktober 2015 – Apple præsenterede i dag resultatet for 4. kvartal af virksomhedens regnskabsår, der sluttede 26. september 2015. Virksomheden havde en omsætning på 51,5 mia. dollar og en nettofortjeneste på 11,1 mia. dollar i dette kvartal, eller 1,96 dollar pr. udvandet aktie. Disse resultater skal sammenlignes med en omsætning på 42,1 mia. dollar og en nettofortjeneste på 8,5 mia. dollar, eller 1,42 dollar pr. udvandet aktie, i samme kvartal året før. Bruttoresultatet var på 39,9 % i forhold til 38 % i samme kvartal sidste år. 62 % af kvartalets omsætning stammede fra internationalt salg.
 
Stigningen skyldes bl.a. et rekordhøjt salg af iPhone i 4. kvartal , den udvidede tilgængelighed af Apple Watch og det hidtil bedste resultat for salg af Mac samt omsætningen fra Apples tjenester.
 
“Regnskabsåret 2015 var Apples mest succesrige år nogensinde med en omsætningsstigning på 28 % til næsten 234 mia. dollar. Denne fortsatte success er resultatet af vores stræben efter at udvikle de bedste og mest innovative produkter på kloden, og det er et udtryk for vores teams fantastiske indsats,” sagde Tim Cook, Apples CEO. “Vi går julen i møde med vores stærkeste produktudvalg nogensinde, bl.a. iPhone 6s og iPhone 6s Plus, Apple Watch med et endnu større sortiment af etuier og remme, den nye iPad Pro og det helt nye Apple TV, som kan købes fra denne uge.”
 
“Apples rekordhøje resultater i september medførte en indtjening pr. aktie på 38 % og en pengestrøm fra driftsaktiviteter på 13,5 mia. dollar,” sagde Luca Maestri, Apples CFO. “Vi udbetalte 17 mia. dollar til vores investorer i kvartalet via udbytter og aktietilbagekøb, og vi har nu afviklet over 143 mia. dollar i vores kapitalafkastordning på 200 mia. dollar.”
 
Apple meddeler følgende vejledende tal for første kvartal af regnskabsåret 2016:
  • omsætning på mellem 75,5 mia. og 77,5 mia. dollar
  • bruttoresultat på mellem 39 og 40 %
  • driftsomkostninger på mellem 6,3 mia. og 6,4 mia. dollar
  • andre indtægter/(omkostninger) på 400 mio. dollar
  • skatteprocent på 26,2 %

Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 0,52 dollar pr. almindelig aktie i virksomheden. Dividenden udbetales den 12. november 2015 ved forretningstids ophør til aktieindehavere registreret pr. 9. november 2015.
 
Apple leverer direkte streaming af konferenceopkaldet om kvartalsregnskabet for 4. kvartal af 2015 fra kl. 2:00 p.m. PDT den 27. oktober 2015 på www.apple.com/quicktime/qtv/earningsq415. Denne webcast vil derefter være tilgængelig i omkring to uger.
 
Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udtalelser, inklusive – men ikke begrænset til – udtalelser om virksomhedens forventede omsætning, bruttoresultat, driftsomkostninger, andre indtægter/(omkostninger) og skatteprocent. Disse udtalelser er behæftet medrisici og usikkerheder, og de faktiske resultater kan variere. Risici og usikkerheder omfatter bl.a. virkningen af konkurrencemæssige og økonomiske faktorer samt virksomhedens reaktion på disse faktorer, på forbrugeres og andre virksomheders beslutninger om køb af virksomhedens produkter; fortsat konkurrencepres på markedet; virksomhedens evne til i rette tid at levere produkter til markedet og stimulere kundernes efterspørgsel på nye programmer, produkter og teknologiske innovationer; den evt. virkning af produktlanceringer og -overgange, ændringer i produktpriser og udbud og/eller stigende komponentpriser på virksomhedens bruttoresultat; risikoen ved lagerbeholdning i forbindelse med virksomhedens behov for at bestille eller forpligte sig til at bestille produktkomponenter, før kundeordrer modtages; den fortsatte tilgængelighed på acceptable vilkår – eller i det hele taget af visse komponenter og tjenester, der er vigtige for virksomheden, og som i øjeblikket leveres fra en enkelt eller et begrænset antal kilder; den evt. virkning af virksomhedens afhængighed af produktion og logistiktjenester leveret af tredjeparter på kvaliteten, kvantiteten og prisen på de leverede produkter og tjenester; risici i forbindelse med virksomhedens internationale aktiviteter; virksomhedens afhængighed af tredjeparters immaterielle rettigheder og digitale indhold; den potentielle betydning, hvis virksomheden får en dom for at have krænket andres immaterielle rettigheder; virksomhedens afhængighed af den måde, distributører, fragtfirmaer og forhandlere af virksomhedens produkter driver forretning på; de eventuelle konsekvenser af problemer med kvaliteten af produkter og tjenester for virksomhedens fortjeneste på salg og drift; fortsat beskæftigelse og tilgængelighed af nøglepersoner i ledelsen og centrale medarbejdere; krig, terrorisme, problemer med offentlig sundhed, naturkatastrofer og andre omstændigheder, der kan afbryde forsyninger og leverancer og mindske efterspørgslen på produkter; samt ufavorable resultater af eventuelle retssager. Der kan af og til findes flere oplysninger om de potentielle faktorer, der kan få betydning for virksomhedens økonomiske resultater, i afsnittene “Risk Factors” og “Management’s Discussion and Analysis of Financial Condition and Results of Operations” i virksomhedens offentlige rapporter, der er indleveret til SEC, inklusive virksomhedens Form 10-K for det regnskabsår, der sluttede den 27. september 2014, Form 10-Q for regnskabskvartalet, der sluttede den 27. december 2014, Form 10-Q for regnskabskvartalet, der sluttede den 28. marts 2015, Form 10-Q for regnskabskvartalet, der sluttede den den 27. juni 2015, samt Form 10-K for det regnskabsår, der sluttede den 26. september 2015, der vil blive indleveret til SEC. Virksomheden forpligter sig ikke til at opdatere nogen fremadrettede udtalelser eller oplysninger, som er gældende på de respektive datoer.
 
Apple revolutionerede markedet for personlige teknologiprodukter med lanceringen af Macintosh-computeren i 1984. I dag erApple verdensførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac og Apple Watch. Apples tre softwareplatforme – iOS, OS X og watchOS – giver problemfrie overgange mellem alle Apple-enheder og styrker brugerne gennem banebrydendetjenester som App Store, Apple Music, Apple Pay og iCloud. Apples 100.000 medarbejdere brænder for at skabe de bedste produkter i verden – og for at gøre verden til et bedre sted.
 
Pressekontakt:
Erik Yström
Apple
eriky@apple.com



    © 2015 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, iPhone, Apple Watch og Mac er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.