PRESSEMEDDELELSER 13. juni 2016

Apple giver forsmag på iOS 10, den største iOS-lancering nogensinde

Med store opdateringer til Beskeder, ny app Hjem, helt nye Fotos-, Musik- og News-apps og flere muligheder for udviklere med Siri, Kort, Telefon og Beskeder

SAN FRANCISCO – 13. juni 2016 – Apple gav i dag et smugkig på iOS 10, den største lancering nogensinde af verdens mest avancerede styresystem til mobile enheder, der indeholder en stor opdatering til Beskeder, som giver mere udtryksfulde og animerede måder at sende beskeder til venner og familie på, bl.a. i form af klistermærker og effekter på fuld skærm. iOS 10 introducerer flere funktioner til Siri gennem samarbejde med apps, flotte nye design af appsene Kort, Fotos, Apple Music og News, samt appen Hjem, der tilbyder enkel og sikker styring af automatiske produkter i hjemmet på ét sted. iOS 10 åbner op for fantastiske muligheder for udviklere med Siri, Kort, Telefon og Beskeder.
 
“iOS 10 er vores største lancering nogensinde med herlige nye måder at udtrykke sig på i Beskeder, en native app til automatisering i hjemmet og flotte nye design af Musik, Kort og News, som nu er mere intuitive og effektive apps. Det gør alt, hvad du elsker ved din iPhone og iPad, endnu bedre,” udtalte Craig Federighi, Apples Senior Vice President for Software Engineering. “iOS 10 inddrager Siris intelligente funktioner i QuickType og Fotos, automatiserer dit hjem med den nye app Hjem og åbner nye døre for udviklere med Siri, Kort, Telefon og Beskeder – og forbedrer samtidig sikkerheden og beskyttelsen af brugernes anonymitet i kraft avancerede teknologier som Differential privacy.”
 
Personlige og udtryksfulde beskeder
Beskeder er den mest brugte iOS-app, og med iOS 10 bliver den kun sjovere og mere udtryksfuld takket være animerede og personlige måder at skrive til venner og familie på. Beskeder indeholder animationer såsom balloner, konfetti og fyrværkeri, der kan fylde hele skærmen ud for at fejre en særlig begivenhed, usynlig blæk til at sende en besked, der kun kan læses, når modtageren swiper henover den, og håndskrevne noter til at sætte et personligt præg. Automatiske forslag gør det nemt at erstatte ord med emojis, Tapback giver en hurtig og enkel måde at besvare med bare et tryk, og via såkaldte rich links kan du se integreret indhold og afspille medier uden at skulle forlade samtaletråden.
 
iOS 10 viderefører funktioner fra App Store til Beskeder, som giver udviklere nye muligheder for at skabe sjove nye måder, hvorpå brugerne kan kommunikere i en samtaletråd, bl.a. med klistermærker, der tages af og sættes ind i samtaler, og muligheden for hurtigt at sende personlige GIF-filer eller redigere billeder, sende betalinger eller reservere bord eller biografbilletter –alt sammen i Beskeder.
 
Siri åbner nye døre for udviklere
I iOS 10 kan Siri udvides til store nye områder og muliggøre flere funktioner ved at arbejde sammen med apps, du holder af at bruge. For første gang kan udviklere bygge videre på de intelligente funktioner, som Siri tilbyder, og lade brugerne interagere direkte med appsbare ved at bruge deres stemme. SiriKit hjælper udviklere med nemt at designe deres apps, således at de kan bruge Siri til beskeder, telefonopkald, fotosøgning, booking af vogn, personlige betalinger og træning, eller brugeSiri til at styre CarPlay-apps, tilgå kontrol af termostaten eller justere radioens indstillinger i apps fra bilproducenter.
 
Flot nyt design i Kort
Kort i iOS 10 får et flot nyt design, der gør appen endnu enklere og intuitiv at bruge. Med de nye udvidelser får udviklere flere muligheder i apps som OpenTable, der kan integrere bookinger direkte i Kort, og tjenester som Uber og Lyft. Det kan gøre det lettere for brugerne at bestille en vogn – uden at skulle forlade Kort-appen. Kort er endnu smartere som følge af ny intelligens, som proaktivt giver vejvisning til det næste sted, du højst sandsynligt vil hen, baseret på din rutine eller aftaler i din kalender. Når en rute er fastlagt, kan Kort søge efter tankstationer, restauranter, caféer med mere langs ruten og vurdere, hvor stor indflydelsestoppene har på turens  varighed. 
 
Genopdag minder i Fotos
Fotos i iOS 10 hjælper dig med at genopdage foretrukne og glemte begivenheder fra dit fotobibliotek ved automatisk at vise dem i Minder. Minder scanner alle dine billeder og videoer og finder foretrukne og glemte begivenheder, ture og personer og viser dem i en flot samling. Etminde indeholder også en Memory Movie, som er en automatisk redigeret film med temamusik, titler og filmiske overgange.
 
Minder bruger avanceret computersyn til at gruppere de personer, steder og ting på dine billeder i album med genkendelse af ansigter, genstande og scenen på enheden. Denne intelligens vækker Minder og tilknyttede billeder til live på en personlig måde, der betyder noget for dig, samtidig med at den beskytter dit privatliv.
 
Appen Hjem til enklere automatisering i hjemmet
Appen Hjem er dybt integreret i iOS og giveren enkel og sikker måde at indstille, administrere og styre dit hjem på ét sted. Tilbehør kan administreres individuelt eller grupperes i scener, så de arbejder sammen med en enkelt kommando og kan styres ved hjælp af Siri. De kan administreres eksternt eller indstilles til automatisering i hjemmet med Apple TV. De kan også reagere med automatiske udløsere indstillet efter tidspunkt på dagen, placering eller område.
 
Understøttelse af HomeKit fortsætter sin ekspansion på verdensplan med knapt 100 automatiske produkter til hjemmet, som tager HomeKit i anvendelse i år. De bringer dermed understøttelse af termostater, lys, elektriske persienner, låse, videokameraer med mere til appen Hjem. Senere på året vil førende byggevirksomheder, herunder Brookfield, KB Home, Lennar Homes og R&F Properties, begynde at integrere mange af disse HomeKit-enheder i nye huse.
 
 Helt nyt design til Apple Music & News
Apple Music har fået helt nyt design med en større tydelighed og enkelthed i alle aspekter af oplevelsen. Den bruger et nyt designsprog, som sætter musikken i fokus og tilføjer en ny struktur, der gør det nemt at navigere rundt og opdage ny musik. Fanerne Bibliotek, Til dig, Browse og Radio har fået helt nyt design og er nu mere hensigtsmæssigt placeret, og vi har tilføjet en søgefane, så det er nemmere at finde musik.Samlet set udgør alle disse ændringer et klart og intuitivt design. iOS 10 indeholder en nydesignet News-app med den nye fane Til dig, som er ordnet efter bestemte afsnit, der gør det nemmere at finde historier, understøttelse af meddelelser om breaking news samt betalingsabonnementer.
 
iOS-oplevelsen
I iOS 10 er det nemmere og hurtigere end nogensinde at tilgå information, du skal bruge. “Løft for at afbryde” vækker automatisk skærmen, når du løfter din iPhone, hvilket gør det nemmere at sealle dine meddelelser i et glimt, direkte fra låseskærmen. Meddelelser, dagsoversigten og Kontrolcenter kan åbnes med et enkelt swipe eller tryk, og større 3D Touch-integration med iPhone 6s og iPhone 6s Plus gør det endnu lettere at interagere med apps.
 
 Ekstra funktioner i iOS 10
  • Siri-intelligens kommer med nye QuickType-funktioner, bl.a. kontekstbaserede forudsigelser, som viser relevante oplysninger baseret på placering, kalendertilgænglighed eller kontakter, ogforudsigende indtastning understøtter flere sprog uden at skulle skifte tastatur.
  • I appen Telefon tilføjes der integration af tredjeparts VoIP-opkald, transskription i telefonsvarer samt en ny udvidelse til at identificere, hvem der ringer, i tilfælde af spam.
  • Indbyggede opdateringer til apps omfatter Safaris Split View til iPad, Noter-samarbejde og redigering af Live Photos.
  • Apple Pay kan nu bruges til at foretage nemme, sikre og private køb på omfattede websites ved hjælp af Safari, foruden betaling i butikker og i apps.
  • Med Bedtime Alarm i Ur-appen kan du indstille et fast søvnskema og få påmindelser, når det er tid til at sove. 

Anonymitet i iOS 10
Sikkerhed og anonymitet er grundlæggende aspekter for udviklingen af alt Apples hardware, software og tjenester. iMessage, FaceTime og HomeKit bruger kryptering hele vejen fra afsender tilmodtager og beskytter dermed dine data ved at gøre dem ulæselige for Apple og andre. iOS 10 bruger intelligens på enheden til at identificere personer, genstande og scener i Fotos, samt give stærke QuickType-forslag. Tjenester som Siri, Kort og News sender data til Apples servere, men disse data bruges ikke til at opbygge brugerprofiler.
 
I iOS 10 og fremtidige versioner bruger Apple en teknologi kaldet Differential privacy til at kortlægge brugsmønstrene for et stort antal brugere uden at gå på kompromis med individuelle brugeres anonymitet. I iOS 10 vil denne teknologi være med til at forbedre QuickType- og emoji-forslag, Spotlight-forslag med dybe links samt tips til opslag i Noter.
 
Tilgængelighed
Udviklerversionen af iOS 10 er tilgængelig for medlemmer af iOS Developer Program på developer.apple.com fra og med i dag, og et offentligt betaprogram til iOS-brugere bliver tilgængeligt i juli på beta.apple.com. Til efteråret vil iOS 10 blive tilgængeligt som en gratis opdatering til iPhone 5 og nyere modeller, alle iPad Air- og iPad Pro-modeller, iPad (4. generation), iPad mini 2 og nyere modeller, iPod touch (6. generation). Få mere at vide på visit apple.com/ios/ios10-preview. Der tages forbehold for ændringer i funktionerne. Nogle funktioner er måske ikke tilgængelige i alle lande eller på alle sprog.
 
Apple revolutionerede markedet for personlige teknologiprodukter med lanceringen af Macintosh-computeren i 1984. I dag erApple verdensførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV. Apples fire softwareplatforme – iOS, macOS, watchOS og tvOS – giver problemfrie overgange mellem alle Apple-enheder og styrker brugerne gennem banebrydende tjenester som App Store, Apple Music, Apple Pay og iCloud. Apples 100.000 medarbejdere brænder for at skabe de bedste produkter i verden – og for at gøre verden til et bedre sted.
 
Pressekontakt:
Erik Yström
Apple
eriky@apple.com
+46 (0)8-703 30 48
 
Martin Lund Nielsen
martin@kudos.dk

© 2016 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Siri, Apple Music, App Store, SiriKit, CarPlay, Apple TV, HomeKit, iPhone, 3D Touch, QuickType, Safari, iPad, LivePhotos, Apple Pay, iMessage, FaceTime, Spotlight, iPad Air, iPad Pro, iPad mini and iPod touch er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.