PRESSEMEDDELELSER juni 13, 2016

Med appen Swift Playgrounds er det nemt og sjovt at kode

Ny iPad-app lærer kodningskoncepter og opmuntrer til kreativ eksperimenteren

SAN FRANCISCO – 13. juni 2016 – I dag præsenterede Apple Swift Playgrounds, som er en innovativ ny app til iPad, der gør det sjovt og nemt for alle at lære at kode. Swift Playgrounds gør kodning levende med en interaktiv grænseflade, der opmuntrer studerende og nybegyndere til at udforske, hvordan det er at arbejde med Swift – programmeringssproget fra Apple, der er nemt at lære, og som anvendes af professionelle udviklere til at skabe apps og programmer i verdensklasse. Swift Playgrounds indeholder programmeringslektioner udviklet af Apple. Her skal de studerende skrive kode, som fører personerne på skærmen gennem en fængslende grafisk verden, hvor de skal løse opgaver og overvinde udfordringer, mens de lærer vigtige kodningskoncepter. Appen har også indbyggede skabeloner, der opmuntrer brugerne til at udtrykke deres kreativitet og lave rigtige programmer, der kan deles med vennerne ved hjælp af Mail eller Beskeder eller endda lægges op på nettet.
 
“Jeg ville ønske, at Swift Playgroundsfandtes, da jeg begyndte at lære at kode,” sagde Craig Federighi, Apples senior vice president of Software Engineering. “Swift Playgrounds er den eneste app af denne type, der både er let nok at bruge for studerende og nybegyndere, og samtidig effektiv nok til at skrive rigtig kode. Det er en nyskabende måde til at gøre rigtige kodningskoncepter spændende og give den næste generation defærdigheder, de skal bruge til at udtrykke deres kreativitet.”
 
“Den nye Swift Playgrounds-app fra Apple er en af de mest effektive og samtidigt tilgængelige kodningsapps til undervisningsbrug, vi nogensinde har set. Vi kan næsten ikke vente med at tage den med i vores kommende læseplan til lejren,” sagde Jean MacDonald, grundlægger af App Camp for Girls. “Den gør det sjovt og intuitivt for vores studerende at lære de grundlæggende principper for kodning ved hjælp af iPad. Og de bliver samtidigt dygtige til Swift – et sprog, der kan vokse med dem, uanset hvad de vælger at lave.”
 
Biblioteket med programmeringslektioner udviklet af Apple hjælper de studerende med at lære vigtige kodningskoncepter, f.eks. at udstede kommandoer, skabe funktioner, udføre sløjfer og bruge betinget kode og variabler. De vil således gradvist opbygge selvtillid og kompetence. Apple kommer regelmæssigt med nye selvstændige udfordringer, så de studerende fortsat kan forbedre deres kodningsevner, efterhånden som deres kompetencer og interesser udvikler sig. Undervisere og udviklere kan også bruge Xcode til at skabe deres egne unikke udfordringer til appen.
 
Ud over lektionerne kommer Swift Playgroundsmed en række indbyggede skabeloner, der hjælper spirende udviklere med at udtrykke deres kreativitet. Studerende og udviklere kan ændre og bygge videre på denne kode og gøre den til deres egen ved at tilføje grafik- og berøringsinteraktioner. Med Swift Playgrounds kan du skabe en praktisk talt ubegrænset variation afinteraktive programmer ved hjælp af Swift- og iOS-frameworks. Du kan lave tomme playgrounddokumenter eller bruge en af de indbyggede skabeloner, der understøtter grafik og brugergrænseflade, som udgangspunkt for at opbygge effektive apps, der reagerer ved berøring og accelerometer, eller som styrer Bluetooth-enheder. Og eftersom Swift Playgrounds bruger rigtig Swift-kode, kan projekter eksporteres direkte til Xcode for at lave programmer til iOS og MacOS, der i sidste ende kan forvandles til komplette apps og programmer.
 
Da Swift Playgrounds blev opbygget fra grunden til Multi-Touch-grænsefladen på iPad, kan du lave hele programmer med nogle få tryk. Ved hjælp af et nyt kodningstastatur kan du hurtigt indtaste ekstra tegn, der er almindelige i Swift-programmering, ved at swipe langs tasten. En genvejslinje viser samtidigt de næste kommandoer eller værdier, der er mestsandsynlige ud fra konteksten. Og ved hjælp af et lokaltastatur kan du redigere et tal på stedet, berøre en farveværdi for at få vist en farvevælger og endda trække grænserne af en sløjfe- eller funktionsdefinition for at ombryde eksisterende kode, blot med et enkelt tryk. Du kan også trække almindelige kodeudsnit fra et bibliotek for at skabe ny, effektiv kode, hvor det kun er nødvendigt at indtaste meget lidt eller slet ingenting. Dine programmer ser fantastiske ud i fuld skærmstørrelse på Retina-skærmen på iPad og er utroligt fængslende, da de reagerer på berøringer og iPad-accelerometeret ved interaktion.
 
Tilgængelighed
En preview-version af Swift Playgrounds er nu tilgængelig for medlemmer af Apple Developer Program som en del af iOS 10-udviklerversionen, og den bliver tilgængelig med den offentlige betaversion af iOS 10 i juli. Den endelige version af Swift Playgrounds kan fås gratis i App Store til efteråret. Swift Playgrounds er kompatibel med alle iPad Air- og iPad Pro-modeller samt iPad mini 2 og nyere med iOS 10. Få flere oplysninger, herunder videoer, billeder og demoer, påapple.com/swift/playgrounds.
 
Apple revolutionerede markedet for personlige teknologiprodukter med lanceringen af Macintosh-computeren i 1984. I dag erApple verdensførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV. Apples fire softwareplatforme – iOS, macOS, watchOS og tvOS – giver problemfrie overgange mellem alle Apple-enheder og styrker brugerne gennem banebrydende tjenester som App Store, Apple Music, Apple Pay og iCloud. Apples 100.000 medarbejdere brænder for at skabe de bedste produkter i verden – og for at gøre verden til et bedre sted.
 
Pressekontakt:
Erik Yström
Apple
eriky@apple.com
+46 (0)8-703 30 48
Martin Lund Nielsen
martin@kudos.dk

© 2016 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Swift Playgrounds, iPad, Swift, Xcode, macOS, Multi-Touch, Retina, App Store, iPad Air, iPad Pro og iPad mini er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.