PRESSEMEDDELELSER september 7, 2016

Apple præsenterer iPhone 7 og iPhone 7 Plus – den bedste og mest avancerede iPhone nogensinde

Den nye iPhone er udstyret med banebrydende nye kamerasystemer, har den hidtil bedste iPhone-batteritid og er nu også vand- og støvafvisende

SAN FRANCISCO – 7. september 2016 – Apple præsenterede i dag iPhone 7 og iPhone 7 Plus – den bedste og mest avancerede iPhone nogensinde, spækket med unikke, innovative funktioner, der optimerer alt det, iPhone bliver brugt til hver dag. Den nye iPhone byder på nye, avancerede kamerasystemer, der tager billeder som aldrig før, mere power og ydeevne med den hidtil bedste batteritid på en iPhone, stereohøjttalere med omsluttende lyd, et bredt farveområde på såvel kamera som skærm og to smukke, nye typer finish, og det er den første iPhone, der også er vand- og støvafvisende. iPhone 7 og iPhone 7 Plus kan fås i mere end 25 lande fra fredag den 16. september.
 
“iPhone 7 og iPhone 7 Plus gør hvert eneste aspekt af iPhone-brugeroplevelsen endnu bedre: Den når nye højder for innovation og præcision, som gør denne model til den bedste iPhone, vi nogensinde har fremstillet,” udtalte Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Product Marketing. “Kameraerne har fået et helt nyt design, så de tager utrolige billeder og videoer både dag og nat; A10 Fusion-chippen er den mest effektive chip i nogen smartphone og giver samtidig den hidtil bedste iPhone-batteritid; og et helt nyt lydsystem med stereohøjttalere leverer dobbelt så meget lyd, alt sammen pakket ned i den første vand- og støvafvisende iPhone.”
 
Nye avancerede kamerasystemer
iPhone 7 og iPhone 7 Plus tager verdens mest populære kamera og gør det endnu bedre i kraft af helt nye kamerasystemer. 12-megapixels-kameraet er udstyret med optisk billedstabilisering på både iPhone 7 og iPhone 7 Plus, og takket være en større ƒ/1.8-blændeåbning og en linse med seks elementer kan man tage endnu klarere og mere detaljerede billeder og videoer, mens et bredere farveområde giver mere livagtige farver og tydeligere detaljer. iPhone 7 Plus har det samme 12-megapixels-kamera med vidvinkel som iPhone 7, og dertil kommer et 12-megapixels-kamera med teleobjektiv, så de to kameraer tilsammen giver 2 x optisk zoom og op til 10 x digitalt zoom i billeder.
 
Senere pååret lanceres en funktion til det dobbelte 12-megapixels-kamerasystem, der giver en ny dybdeskarpheds-effekt, når man tager billeder med begge kameraer på iPhone 7 Plus. Desuden kan raffineret teknologi som maskinel indlæring adskille baggrunden og forgrunden, så man kan tage portrætter i en fantastisk kvalitet, der tidligere kun var mulig med digitale spejlreflekskameraer.
 
Andre avancerede kamerafunktioner omfatter bl.a.:
  • Ny Apple-designet billedsignalprocessor, som bearbejder mere end 100 mia. processer på et enkelt billede på helt ned til 25 millisekunder og dermed giver  utroligt livagtige billeder og videoer
  • Nyt 7 MP FaceTime HD-kamera med et bredere farveområde, avanceret pixelteknologi og automatisk billedstabilisering, så man kan tage endnu bedre selfies
  • Ny True Tone Flash med fire LED-dioder, der er 50 % kraftigere end på iPhone 6s og har en indbygget, innovativ sensor, som registrerer flimrende lys i omgivelserne og sørger for at udligne det i videoer og billeder.

 
Større ydeevne og længere batteritid
Den nye, specialudviklede A10 Fusion-chip fra Apple er opbygget med en ny arkitektur, der driver alle disse innovative finesser. Det gør den til den mest kraftfulde chip i en smartphone nogensinde, og samtidig sikrer den, at der kan gå længere tid mellem opladninger, idet den giver den hidtil længste iPhone-batteritid. CPU’en i A10 Fusion har nu fire kerner, idet to kerner med stor ydeevne, der kører op til to gange hurtigere end i iPhone 6, integreres helt problemfrit med to højeffektive kerner, som kan køre med helt ned til en femtedel af den strøm, de højtydende kerner kræver. Grafikydelsen er også endnu mere effektiv, idet den kører op til 3 gange hurtigere end i iPhone 6 og bruger helt ned til halvt så meget strøm, sårammerne for at bruge avancerede spil og professionelle apps udvides væsentligt.
 
Begge modeller understøtter op til 25 4G LTE-bånd, som gør dem til de bedste på markedet til roaming i hele verden, og 4G LTE Advanced giver tre gange hurtigere datahastigheder end på iPhone 6 med op til 450 Mbps. ¹For kunder i Japan vil iPhone nu understøtte den førende kontaktløse teknologi fra FeliCa, så det bliver muligt at bruge kreditkort og forudbetalte kort, bl.a. på de japanske iD- og QuicPay-netværk, samt Suica, som er Japans mest brugte rejsekort fra verdens største transportselskab, JR East.
 
En suveræn lydoplevelse

Nye stereohøjttalere leverer suveræn og omsluttende lyd med dobbelt så meget styrke som i iPhone 6s, et bredere dynamisk lydspektrum og en højttalertelefon i endnu bedre kvalitet. Den nye iPhone leveres med EarPods med Lightning-stik, som giver utroligt god lyd, samt et 3,5 mm-jackstik til hovedtelefoner, så kunderne stadig kan bruge deres gamle hovedtelefoner og tilbehør.
 
Med de nye AirPods – trådløse hovedtelefoner i Apples eget innovative, nye design – går enkelthed og trådløs teknologi op i en højere enhed, som gør hovedtelefonerne særligt nemme at bruge. Takket være den nye Apple-chip W1 er den trådløse kommunikation i AirPods enormt effektiv, og resultatet er bedre forbindelser med en af de bedste batteritider på markedet i dag. AirPods udnytter også funktionerne i Siri, så man bare skal trykke et par gange for at få fat i sin personlige assistent.
 
Et design, der holder til mere
iPhone 7 og iPhone 7 Plus fås i et fantastisk smukt design med finish i sølv, guld og rosaguld, og nu lanceres der også to helt nye varianter i sort: en smuk,  sort finish med et mat og anodiseret look samt en dyb, jetsort finish i en særligt innovativ, højblank udførelse. Den nye finish i jetsort opnås gennem en innovativ proces med ni forskellige stadier af anodisering og polering, som skaber en ensartet, skinnende overflade. Kabinettet er udført i en helt ny konstruktion, og resultatet er en vandafvisende iPhone, der er mere modstandsdygtig end nogensinde før over for spildte væsker, stænk og støv.²
 
Den nye iPhone er udstyret med den klareste og mest farverige Retina HD-skærm, der hidtil er set på iPhone, som nu byder på et bredere farveområde til farvegengivelser i biografkvalitet, større farvemætning og de bedste funktioner til indstilling af farver, der findes i smartphonebranchen i dag. På iPhone 7 er der en helt ny, avanceret Hjem-knap med solid state-teknologi, designet specielt til at være robust og reagerehurtigt, og sammen med den nye Taptic Engine giver den mere præcis taktil feedback, der kan brugertilpasses.
 
Nu med iOS 10, den største iOS-lancering nogensinde.
iPhone 7 og iPhone 7 Plus leveres med iOS 10, den største lancering nogensinde af verdens mest avancerede styresystem til mobile enheder. iOS 10 introducerer en enorm opdatering af Beskeder, så man kan sende mere udtryksfulde og animerede beskeder til familie og venner, nye funktioner, så Siri kan mere ved at arbejde sammen med apps, nye metoder til at interagere med apps og endnu flere steder at bruge 3D Touch, smukke, nye design af de populære apps Kort, Fotos, Apple Music og News, og appen Hjem, som gør det nemt og sikkert at styre produkter til hjemmeautomatisering fra ét sted. iOS 10åbner også fantastiske muligheder for udviklere via API’er til Siri, Kort, Telefon og Beskeder, så kunderne kan bruge deres foretrukne apps til endnuflere ting.
 
Priser og tilgængelighed
  • iPhone 7 og iPhone 7 Plus vil kunne fås i sølv, guld, rosaguld og den nye finish i sort til modeller med 32 GB, 128 GB og 256 GB til priser fra 5.799 kr., og den nye finish i jetsort vil kun kunne fås til modellerne med 128 GB og 256 GB på apple.com/dk/, i Apple Stores, hos autoriserede Apple-forhandlere og udvalgte udbydere.
  • Kunderne vil kunne bestille iPhone 7 og iPhone 7 Plus fra og med fredag den 9. september, og modellerne vil være tilgængelige fra og med fredag den 16. september i Australien, Østrig, Belgien, Canada,Kina, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Hongkong, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, Mexico, Holland, New Zealand, Norge, Portugal, Puerto Rico, Singapore, Spanien, Sverige, Schweiz, Taiwan, Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Jomfruøerne (USA) og USA.
  • iPhone 7 og iPhone 7 Plus vil være tilgængelig i Andorra, Bahrain, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Grønland, Guernsey, Ungarn, Island, Isle of Man, Jersey, Kosovo, Kuwait, Letland, Liechtenstein, Litauen, Maldiverne, Malta, Monaco, Polen, Qatar, Rumænien, Rusland, Saudi-Arabien, Slovakiet og Slovenien fra og med fredag den 23. september. iPhone 7 og iPhone 7 Plus vil også være tilgængelig for kunder i Indien fra og med fredag den 7. oktober.
  • De nye trådløse Apple-designede AirPods inklusive ladeetui vil kunne fås til 1379 kr. på apple.com/dk/ og i Apple Stores fra ultimo oktober. Alle iPhone 7 og iPhone 7 Plus-modeller leveres med EarPods med Lightning-stik og et 3,5 mm-jackstik til hovedtelefoner, som også kan købes separat på apple.com/dk/ og i Apple Stores til henholdsvis 249 kr. og 75 kr.
  • Tilbehør i Apples design, herunder læder- og silikone-etuier i et stort udvalg af farver, fås fra 299 kr., og Smart Battery Case til iPhone 7 vil kunne fås i sort og hvid til 829 kr. på apple.com/dk/ og i Apple Stores. Lightning Docks med metallisk finish i en række matchende farver vil også kunne fås til xx kr. Priserne er inklusive moms.
  • Alle kunder, som køber en iPhone 7 eller iPhone 7 Plus hos Apple, får tilbud om Personlig indstilling, enten i butikken eller online⁴, så de kan få hjælp til at tilpasse deres nye iPhone ved at indstille mail, få vist nye apps i App Store og meget mere.
  • Alle, der ønsker at få mere at vide om den nye iPhone 7, iPhone 7 Plus eller iOS 10, kan tilmelde sig gratis workshops i alle Apple Stores.

 
¹ Kræver dataabonnement. 4G LTE er tilgængeligt i visse lande og hos bestemte udbydere. Hastigheden varierer alt efter de lokale forhold og udbyderen. Få mere at vide om 4G LTE-understøttelse: Kontakt din udbyder, eller besøg apple.com/iphone/LTE.
² iPhone 7 og iPhone 7 Plus er stænk-, vand- og støvafvisende og blev testet under kontrollerede laboratorieforhold med en IP67-godkendelse i henhold til IEC standard 60529. De stænk-, vand- og støvafvisende egenskaber er ikke beregnet til at modstå vedvarende belastning og kan aftage som følge af normal slitage. Undgå forsøg på at oplade en våd iPhone – se brugerhåndbogen for at få oplysninger om rengøring og tørring. Væskeskader dækkes ikke af garantien.
 
Apple revolutionerede den personlige teknologi med introduktionen af Macintosh i 1984. I dag er Apple verdensførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV. Apples fire softwareplatforme – iOS, macOS, watchOS og tvOS – giver problemfrie overgange mellem alle Apple-enheder og styrker brugerne gennem banebrydende tjenester som App Store, Apple Music, Apple Pay og iCloud. Apples 100.000 medarbejdere brænder for at skabe de bedste produkter i verden – og for at gøre verden til et bedre sted.
 
Pressekontakter:

Erik Yström
Apple
eriky@apple.com
+46 (0)87 03 30 48
 
Martin Lund Nielsen
Apple
martin@kudos.dk

© 2016 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, iPhone, FaceTime, True Tone, EarPods, Lightning, AirPods, Siri, Retina, Taptic Engine, 3D Touch, Apple Music, Apple Care, App Store og Apple Store er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.