UPDATE 25. januar 2018

Logic Pro X-opdatering med funktionen Smart Tempo og kraftfulde effekt-plug-ins

Den seneste Logic Pro X-opdatering byder på teknologi til temporegistrering og en række nye effekt-plug-ins.
I dag præsenterede Apple den næste opdatering til Logic Pro X, virksomhedens software til professionel musikproduktion, som indeholder en banebrydende ny teknologi til temporegistrering og en række kraftfulde effekt-plug-ins. Alt dette giver musikere endnu mere kreativ kontrol og fleksibilitet, når de arbejder på deres projekter.   

Smart Tempo

Smart Tempo styrer automatisk tempoet på tværs af alt indhold i et projekt.
Smart Tempo er en ny avanceret teknologi til temporegistrering, som automatisk styrer tempoet på tværs af alt indhold i et projekt. Smart Tempo giver brugerne frihed til at indspille naturligt uden brug af metronom eller click track og sikrer samtidig, at de holder takten i forhold til andre tempobaserede elementer i deres projekt. Det er også nemt at kombinere optagelser fra forskellige kilder med varierende tempi, og det gør teknologien til et værdifuldt værktøj for elektroniske musikere, som laver remixes og mashups.  

Nye effekt-plug-ins  

Den nye ChromaVerb-plug-in giver lydspor ekstra rumlighed og dybde og byder på en farverig, interaktiv grænseflade.
ChromaVerb er en ny avanceret algoritmisk plug-in til rumklang med en farverig, interaktiv grænseflade, som gør det muligt for brugerne at give deres lydspor ekstra rumlighed og dybde samt simulere en lang række akustiske rum, f.eks. Rooms, Chambers, Theaters, Halls m.fl.   
Den nye Vintage EQ-plug-in indeholder efterspurgte hardware-equalizere fra 1950'erne til 1970'erne.
Vintage EQ består af tre plug-ins, der er udformet helt i tråd med nogle af de mest efterspurgte hardware-equalizere fra 1950'erne til 1970'erne – Vintage Graphic EQ, Vintage Tube EQ og Vintage Console EQ.  
Step FX tilfører rytmisk multieffekt-bearbejdning ved hjælp af tre effektive step-sequencere og en X/Y-pad.
Phat FX er en kraftfuld ny multieffekt, der giver synthesizere, guitar, bas og trommer mere varme, gennemslagskraft og nærvær. Step FX tilfører rytmisk bevægelse til ethvert lydspor ved at arrangere filtre, effekter og uafhængige step-sequencere på en måde, der styrer behandlinger over tid.   
Logic Pro X indeholder også et udvalg af nyt indhold, bl.a. to trommeslagere, der spiller roots- og jazz-inspirerede whisker-stilarter, to vintage whisker-sæt til funktionen Trommesætdesigner, over 800 yderligere loops og et nyt bibliotek til Alchemy-synthesizere med 150 filmiske forudindstillinger.    
Priser og tilgængelighed  
Logic Pro X 10.4 kan hentes i dag og er gratis for alle eksisterende brugere. Nye brugere kan købe programmet i Mac App Store for Kr 1.699. Flere oplysninger findes på apple.com/logic-pro.   

Mediemateriale

Billeder af Logic Pro X 10.4

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

martin@kudos.dk

33 42 22 36