PRESSEMEDDELELSER 5. februar 2018

Cisco, Apple, Aon, Allianz lancerer helt ny løsning til cyberrisikostyring

En samlet indsats integrerer teknologi, tjenester og bedre cyberforsikring med henblik på at gøre virksomheder mere modstandsdygtige over for digitale trusler

Løsningen er beregnet til at hjælpe et bredt spektrum af organisationer med risikostyring af hyppige malware-relaterede cybertrusler.
San Jose, Californien – Cisco, Apple, Aon og Allianz annoncerede i dag en ny risikostyringsløsning til virksomheder som værn mod cyberangreb. Den består både af tjenester fra Aon til evaluering af virksomheders cyberberedskab mod digitale trusler, den sikreste teknologi fra Cisco og Apple samt muligheder for omfattende cyberforsikring fra Allianz. Den nye løsning er beregnet til at hjælpe et bredt spektrum af organisationer med bedre risikostyring og beskyttelse mod cyberangreb med ransomware og andre malware-relaterede trusler, der er de hyppigste trusler, som virksomheder og organisationer står over for i dag.
Omfanget af digitale sikkerhedstrusler er voksende. Økonomiske tab pga. cyberangreb er ved at overhale investeringer i IT-sikkerhed.1 Dette faktum i kombination med manglende tegning af cyberforsikringer,2 stor hackeraktivitet, et fragmenteret marked for sikkerhedsteknologi og en mangel på ekspertise betyder, at det er vanskeligt for mange organisationer at forstå og håndtere disse risici på en effektiv måde.
Den nye løsning dækker de primære områder inden for cyberbeskyttelse til erhvervslivet. Løsningens vigtigste elementer er:
  • Evaluering af beredskab mod cybertrusler: Eksperter i cybersikkerhed fra Aon vil vurdere interesserede kunders IT-sikkerhed og anbefale tiltag, der kan forbedre deres forsvar mod digitale trusler.
  • Cyberforsikring: Allianz har evalueret løsningens tekniske fundament fra Cisco og Apple og konkluderede, at kunder med Cisco Ransomware Defense og/eller omfattede Apple-produkter kan være berettigede til Allianz’ udvidede cyberforsikringsdækning pga. det høje sikkerhedsniveau, som Ciscos og Apples teknologi yder til virksomheder. Dette samt individuelle risikovurderinger med evaluering af cyberforsvaret giver Cisco og Apples erhvervskunder mulighed for at opnå den udvidede cyberforsikringsdækning. Den udvidede dækning omfatter markedsførende vilkår og betingelser for policer, herunder eventuel berettigelse til lavere, eller sågar ingen, selvrisiko. Cyberforsikringen tegnes hos Allianz Global Corporate & Specialty (AGCS).
    • Cisco Ransomware Defense er en del af Ciscos samlede sikkerhedsløsning, der benytter brancheførende sikkerhedsefterretninger fra Cisco Talos, som registrerer trusler én gang og derefter blokerer dem overalt. Løsningen inkluderer avanceret e-mailsikkerhed, næste generations ‘endpoint protection’ og cloud-baseret internetblokering af skadelige sites, der alt sammen styrker en organisations værn mod malware, ransomware og andre cybertrusler.
    • Apple-produkter: iPhone, iPad og Mac giver medarbejderne de bedste arbejdsoplevelser med den robuste beskyttelse, som virksomhederne har brug for. Den tætte integration af hardware, software og tjenester på iOS-enheder sikrer, at der er tillid til hver eneste komponent på systemet, lige fra ibrugtagning af enheden til installation af tredjepartsapps. Brugerne får fordel af hardwarekryptering, som altid er aktiveret, samt understøttelse af sikre netværksprotokoller som Transport Layer Security (TLS) og VPN lige fra enheden tages i brug.
  • Beredskabstjenester: Virksomhederne vil få adgang til Ciscos og Aons skadeafdelinger i tilfælde af malware-angreb.
Den nye løsning tilbydes fra i dag. Yderligere information kan læses på https://cisco.com/go/cyberinsurance
“Hos Cisco er IT-sikkerhed grundlæggende for alt, hvad vi foretager os. Som ledende leverandør af IT-sikkerhed til erhvervslivet ved vi, at i den digitale verden skal sikkerhed komme først, og vores integrerede sikkerhedsarkitektur reducerer kundernes generelle risikoeksponering for ransomware og malware-angreb,” sagde Chuck Robbins, bestyrelsesformand og CEO i Cisco. “Cisco Security-teknologi spiller en central rolle i den nye samlede risikostyringsløsning, og vi glæder os over at kunne levere endnu et fordelagtigt produkt til vores kunder med flere muligheder for cyberforsikring.”
“Valget af teknologileverandører spiller en afgørende rolle for enhver virksomheds værn mod cyberangreb. Der er derfor, at Apple helt fra begyndelsen har bygget sine produkter op fra grunden med fokus på sikkerhed, og det er også en af de mange årsager til, at virksomheder i hele verden vælger at bruge vores produkter,” påpegede Tim Cook, CEO hos Apple. “iPhone, iPad og Mac er de bedste værktøjer til arbejdet, fordi de tilbyder verdens bedste brugeroplevelse og den bedste sikkerhed. Vi glæder os over, at førende forsikringsselskaber anerkender, at Apple-produkter yder suveræn cyberbeskyttelse, og at vi har fået mulighed for at gøre udvidet cyberforsikring tilgængelig for vores kunder.”
“Ransomware er en voksende trussel, som påvirker en virksomhed på alle niveauer. Organisationer har akut behov for at kunne administrere denne trussel, både fra et teknisk og et økonomisk perspektiv,” sagde Jason Hogg, CEO, Aon Cyber Solutions. “Denne integrerede pakke giver vores kunder en samlet løsning til at imødegå truslen fra ransomware. Vi kan rådgive vores kunder i, hvilke værn, ressourcer og processer de skal implementere for at forbedre deres forsvar mod cyberkriminalitet. Dette er denne digitale indsats, som berettiger dem til en udvidet/bredere forsikringsdækning i tilfælde af cyberangreb.”
“Forudgående analyse og den nyeste teknologi er det ideelle værn mod dagens evigt forandrende trusselsbillede med ransomware- og malware-angreb,” understregede Bill Scaldaferri, President og CEO, AGCS North America. “Denne strategiske alliance med Aon, Apple og Cisco betyder, at vi kan tilbyde en unik løsning til virksomheder, der bruger denne integrerede platform til risikostyring, og i sidste ende styrke deres kamp mod alvorlige trusler.”

    1 Kilde: Lloyd’s CEO: Cyber attacks cost companies $400 billion every year, Fortune, januar, 2015
    Kilde: Cybercrime will Cost Businesses Over $2 Trillion by 2019, Juniper Research, maj, 2015
    Kilde: Hackerpocalypse: A Cybercrime Revelation, 2016 Cybercrime Report, Cybersecurity Ventures, august, 2016
    Kilde: Forecast: Information Security, Worldwide, 2015-2021, 3Q17 Update, Gartner, november, 2017

    2Kilde: Cyber Market Survey Spring 2017ciab.com/resources/cyber-market-survey-spring-2017/

Pressekontakter

Ella Nevill

Cisco Systems, Inc.

elnevill@cisco.com

+1 (617) 951-6622

Jessica Reeves

Apple

j_reeves@apple.com

(669) 283-2855

Todd Wilder

Apple

wilder@apple.com

(408) 974-8335

Carolyn Vadino

Aon

carolyn.vadino@aon.com

+1 (917) 402-5455

Sabrina Glavan

Allianz

sabrina.glavan@agcs.allianz.com

+1 (646) 472-1510