PRESSEMEDDELELSER 4. juni 2018

iOS 12 introducerer nye funktioner til at reducere afbrydelser og styre tiden foran skærmen

iPhone X-skærm, der viser Skærmtid-statistik for, hvor meget tid Elizabeth har brugt på sin iPhone fordelt på sociale netværk, underholdning og produktivitet, samt den længste session, brug efter sengetid og begrænsninger.
Detaljerede ativitetsrapporter viser den samlede tid brugt i hver enkelt app, tid brugt på tværs af app-kategorier, hvor mange meddelelser der modtages, og hvor ofte en person tager sin iOS-enhed op.
San Jose, Californien – Apple præsenterede i dag nye værktøjer indbygget i iOS 12, der skal hjælpe kunderne med at forstå og have styr på den tid, de bruger på deres iOS-enheder. Disse nye funktioner, som bliver tilgængelige senere denne måned som en del af den offentlige betaversion af iOS 12, omfatter aktivitetsrapporter, App Limits og nye kontrolfunktioner til Forstyr ikke og Meddelelser, der er designet til at hjælpe kunderne med at reducere afbrydelser og styre tiden foran skærmen for dem selv og deres familier.
“I iOS 12 tilbyder vi vores brugere detaljerede oplysninger og værktøjer, der kan hjælpe dem med bedre at forstå og styre den tid, de bruger på apps og websites, hvor ofte de tager deres iPhone eller iPad op i løbet af dagen, og hvordan de modtager meddelelser,” sagde Craig Federighi, Apples Senior Vice President for Software Engineering. “Vi introducerede børnesikring for første gang til iPhone i 2008, og vores team har arbejdet dedikeret i årenes løb med at tilføje funktioner, der kan hjælpe forældre med at styre, hvilket indhold deres børn ser. I kraft af Skærmtid kan disse nye værktøjer hjælpe brugere, som ønsker hjælp til at styre den tid, de bruger på deres enhed, og skabe en bedre balance mellem de ting, der er vigtige for dem.”

Forstyr ikke 

iPhone i et mørkt rum med trådløs opladning, der viser Forstyr ikke.
Funktionen Forstyr ikke ved sengetid sænker skærmens lysstyrke og viser ikke meddelelser på låseskærmen, før de bliver kaldt frem næste morgen.
iOS 12 udbygger funktionen Forstyr ikke, hvormed dette effektive tidsstyringsværktøj er blevet endnu bedre, idet det hjælper folk med at holde fokus på det, de er i gang med, f.eks. studere, deltage i en undervisningstime, et møde eller en middag. Der er også en ny funktion Forstyr ikke ved sengetid, der skal hjælpe folk med at få en bedre nattesøvn, idet skærmens lysstyrke sænkes, og alle meddelelser skjules på låseskærmen, indtil de bliver kaldt frem. Der er nye indstillinger for Forstyr ikke i Kontrolcenter, hvor funktionen kan indstilles til automatisk ophør på et bestemt tidspunkt eller efter lokalitet.

Meddelelser

For at få færre afbrydelser giver iOS 12 kunderne flere muligheder for at styre, hvordan meddelelser leveres. Øjeblikkelig styring af meddelelser ved at slå dem helt fra eller få dem leveret direkte til Meddelelsescenter. Siri kan også give intelligente forslag til indstillinger af meddelelser, f.eks. stille levering eller slå alarmer fra, ud fra hvilke alarmer der reageres på. iOS 12 introducerer også Grouped Notifications, hvilket gør det nemmere at se og styre flere meddelelser på én gang.

Skærmtid

iPhone X, der viser Skærmtid-statistik for, hvor meget tid Jason har brugt på sin iPad fordelt på spil, underholdning og sociale netværk, samt menulinks til Downtime, App Limits, Always Allowed og Indhold og privatlivsbegrænsninger.
Skærmtid giver kunderne styringsværktøjer, så de kan styre, hvordan de bruger deres tid med deres iOS-enheder.
For at give kunderne indsigt i, hvordan de bruger deres tid på apps og websites, genererer Screen Tim detaljerede daglige og ugentlige aktivitetsrapporter, der viser den samlede tid, som en person bruger i hver enkelt app, tidsforbrug på tværs af app-kategorier, hvor mange meddelelser de modtager, og hvor ofte de tager deres iPhone eller iPad op.
Når folk forstår, hvordan de bruger deres iOS-enheder, kan de styre, hvor meget tid de bruger i bestemte apps, websites eller app-kategorier. Med funktionen App Limits kan folk indstille, hvor lang tid de vil bruge i en app, og når tiden er ved at være gået, vises der en meddelelse på skærmen.
iPhone X-skærm med Skærmtid, der viser brugen af de mest brugte apps.
Se tid brugt i apps, og sæt begrænsninger.
Skærmtid er fantastisk til, at alle bedre kan forstå og styre, hvordan de bruger deres enhed, men den er især nyttig for børn og familier.  Forældre kan få adgang til deres barns aktivitetsrapporter direkte på deres egne iOS-enheder, så de bedre kan forstå, hvad deres barn bruger tiden på, og kan styre og indstille App Limits for dem.
iPhone X-skærm, der viser menuen Device Downtime.
Under Downtime vises meddelelser fra apps ikke, og et badge i appen viser, at den ikke må bruges
Skærmtid giver også forældre mulighed for at blokere brugen i et vist tidsrum, så deres barns iOS-enhed ikke kan bruges, f.eks. ved sengetid. Under Downtime vises meddelelser fra apps ikke, og et badge i appen viser, at den ikke må bruges. Forældre kan vælge, at bestemte apps som Telefon eller Books altid skal være tilgængelige, selv ved nedetid, eller efter barnet har brugt dem i den tilladte tid. 
iPad, der viser et skærmbillede halvvejs i spillet med et Skærmtid-meddelelsesbanner med 5 minutters tidstjek.
Forældre kan indstille, hvor længe deres barn dagligt må bruge en iOS-enhed. Børn har mulighed for at bede om mere tid, når den tilladte tid er gået.
Skærmtid er kontobaseret og fungerer på tværs af alle barnets iOS-enheder, så indstillinger, rapporter og tilladelser er baseret på barnets samlede brug. Skærmtid fungerer sammen med Familiedeling og er hurtig og nem at indstille. Forældre kan konfigurere Skærmtid-indstillinger eksternt for deres barn inden for den samme Familiedelingsgruppe eller lokalt på et barns enhed.
Tilgængelighed
Skærmtid og de nye funktioner Meddelelser og Forstyr ikke er tilgængelige med iOS 12 til efteråret. Udviklerversionen af iOS 12 er tilgængelig for deltagere i Apples Developer Program på developer.apple.com fra og med i dag, og en offentlig betaversion bliver tilgængelig for iOS-brugere senere i denne måned på beta.apple.com. iOS 12 vil være tilgængelig til efteråret som gratis softwareopdatering til iPhone 5s og nyere modeller, alle modeller af iPad Air og iPad Pro, iPad (6. generation), iPad (5. generation), iPad mini 2 og nyere modeller samt iPod touch (6. generation). Få mere at vide på apple.com/ios/ios-12-preview.

Mediemateriale

Billeder af iOS 12 Skærmtid-funktioner

Pressekontakt:

Caroline Alexandersson

Apple

caroline.alexandersson@apple.com

33 42 22 36

Martin Lund Nielsen

Apple

media.dk@apple.com

33 42 22 36