UPDATE 16. juli 2018

Apple hylder World Emoji Day

To rækker med nye emojis, herunder én med gråt hår, rødt hår og krøllet hår.
Nye emojis med muligheder som rødhåret og skaldet gør det endnu nemmere at gøre beskeder mere personlige.
Over 70 nye emojis kommer til iPhone, iPad, Apple Watch og Mac senere på året med en gratis softwareopdatering. De nye emoji-tegn er skabt på baggrund af godkendte figurer i Unicode 11.0 og omfatter endnu flere muligheder med hår, så folk med rødt, gråt og krøllet hår er bedre repræsenteret. Der er nu også en emoji for skaldede folk samt nye smileys, som bringer mere udtryk til Beskeder i form af et frysende ansigt, festansigt et tryglende ansigt og et ansigt med hjerter.
Den voksende liste med dyr, der er repræsenteret på emoji-tastaturet, får tilslutning af smukke figurer som kænguru, påfugl, papegøje og hummer. Dertil kommer nye mad-emojis for mango, salat, cupcake, månekage og andre populære ting.
Senere på året vil mange flere tegn inden for sport, symboler m.m. blive lanceret, f.eks. en ny superhelte-emoji, en softball, en nazar-amulet og et uendelighedstegn.
Der findes lige nu tusindvis af emojis til iOS, watchOS og macOS, bl.a. smileys til at udtrykke sindsstemninger og følelser, kønsneutrale smileys, diverse beklædningsdele, madvarer, dyr, fantasivæsener og mange flere. 

Mediemateriale

Billeder af emojis

Pressekontakt:

Caroline Alexandersson

Apple

caroline.alexandersson@apple.com

33 42 22 36

Martin Lund Nielsen

martin@kudos.dk

33 42 22 36