UPDATE 1. marts 2019

Genveje i Siri giver sundheds- og fitnessrutiner et boost

Snoww, Qardio, HomeCourt og Dexcom har nu genveje i Siri

Qardio-appen viser en blodtryksmåling på iPhone.
Med den smarte blodtryksmåler fra QardioArm kan brugere nu tjekke deres familiemedlemmer på afstand.
Det bliver nu endnu lettere at opbygge og bevare sundheds- og fitnessrutiner, da flere apps tilbyder Genveje i Siri – ud over de tusindvis, der allerede har indbygget genveje, siden de blev indført i iOS 12. 
Ved hjælp af effektiv indbygget intelligens i enheden hjælper Genveje i Siri med at få klaret tingene hurtigere på iPhone, iPad, Apple Watch, HomePod, AirPods og CarPlay, da brugerne nemt kan få adgang til og bruge deres yndlingsapps med et enkelt tryk eller ved at spørge Siri.

Hold øje med din præstation, og opnå en bedre træning

Nu giver Genveje i Siri statistikker om præstation i realtid og hjælper med at gøre det lettere at træne. Skiløbere, der skal ud på bakkerne denne sæson, kan bruge Genveje i Siri på Snoww-appen til at starte et skiløb (sig bare: “Hej Siri, lad os stå på ski!”) og få oplysninger om hastigheden, højdefald og tilbagelagt distance ved blot at hæve håndleddet for at aktivere Siri på Apple Watch (“Hej Siri, hvordan stod jeg på ski?”). 
I den seneste opdatering af HomeCourt kan brugere bede Siri om at starte et dribletræningspas på iPad eller iPhone. Og med Nike Run Club-appen kan løbere bruge Siri til at starte et løb og få proaktive forslag baseret på løbevaner.

Overvåg vigtige værdier

Sundhedsenheder fra tredjeparter indbygger Genveje i Siri i deres apps for at gøre det nemmere at hente og kontrollere data – både derhjemme og på farten. 
Med den smarte blodtryksmåler fra QardioArm kan brugere nu bede Siri om at tjekke deres familiemedlemmer på afstand. Personer, der tager sig af aldrende forældre, kan f.eks. spørge: “Hej Siri, hvad er mors blodtryk?” og få disse oplysninger, hvor end de befinder sig, direkte på deres iPhone eller Apple Watch.
Med Dexcom-systemet til kontinuerlig glukosemåling kan personer med sukkersyge lettere holde øje med og administrere blodsukkerniveauer ved blot at spørge Siri: “Hvad er mit blodsukkerniveau?”
En måling af blodsukkerniveau på iPhone.
Folk med sukkersyge kan bedre holde øje med og administrere blodsukkerniveauer ved hjælp af Genveje i Siri med Dexcom-systemet til kontinuerlig glukosemåling.

Opbyg sunde vaner

Uanset om du vil holde øje med din kost, få nok søvn, bryde en dårlig vane eller huske at tage medicin og vitaminer, hjælper Genveje i Siri dig med at holde dig på rette spor, når du er på farten, uanset Apple-enhed. Med apps som Streaks, WaterMinder og Yazio kan brugere spore daglige vaner og se, hvor længe de kan holde dem, ved at bede Siri om at logge næsten hvilken som helst type aktivitet såsom at få nok væske, træne, bruge tandtråd, holde styr på sukker- og koffeinindtag og endda at gå med hunden.
Med AutoSleep sporer Genveje i Siri søvnkvalitet med Apple Watch eller iPhone og giver oplysninger, når du spørger om antal timer, du har sovet, søvnkvalitet, dyb søvn, opdateringer om at nå et søvnmål, seneste sengetid m.m.

Gør rutiner personlige med appen Genveje

Hvis brugere vil gå skridtet videre og tilpasse en hel fitnessrutine ved hjælp af Siri, giver appen Genveje dem mulighed for at opbygge deres egne genveje i flere trin, som omfatter handlinger fra flere apps for at skabe kraftfulde automatiseringer. For eksempel kan brugere skabe en genvej, der fortæller Siri: “Tager hen til træningscenteret.” Ved ankomsten kan de starte træningspasset med en app som Nike Run Club, tænde for en spilleliste til træningspasset og aktivere Forstyr ikke, indtil de forlader træningscenteret. Der er instruktioner til at bruge appen Genveje på support.apple.com/guide/shortcuts.
Baseret på, hvordan kunder bruger deres enheder, foreslår Siri simple, nyttige genveje, lige når de har brug for det, på låseskærmen. Derudover kan brugere kigge efter knappen “Føj til Siri” i de apps, de bruger, eller gå ind på Indstillinger > Siri & søgning > Alle genveje for at se, hvilke apps der tilbyder genveje, og for at indstille en personlig sætning, der aktiverer den. 
En genvejsskærm i flere trin til træning på iPhone.
Brugere kan lave tilpassede genveje i flere trin på flere apps for at skabe kraftfulde automatiseringer.

Mediemateriale

Billeder af Genveje i Siri