PRESSEMEDDELELSER 19. september 2019

Apple Fifth Avenue: Kuben er tilbage

New York Citys vartegn er tilbage – redesignet og nytænkt

Den nye åbne plads og glaskuben på Apple Fifth Avenue.
Den redesignede Apple Fifth Avenue-butik åbner dørene for offentligheden fredag den 20. september.
New York – Apple gav i dag en forsmag på den nye Apple Fifth Avenue-butik, som har fået et helt nyt design under et af New Yorks mest genkendelige vartegn. Med sin karakteristiske, oplyste glaskube, der hæver sig over en redesignet åben plads, er Apple Fifth Avenue klar til at genindtage sin plads i hjertet af et af verdens mest dynamiske, kreative fællesskaber.
Apple Fifth Avenue er nu næsten dobbelt så stor som den oprindelige udgave med højere til loftet og mere naturligt lys. Det skaber mere lys og plads og giver kunderne det perfekte sted til at lære om og afprøve Apples nyeste produkter. Et nyt Forum bliver base for gratis, daglige Today at Apple-sessioner, som starter på lørdag med en særlig serie, der fanger New Yorks kreative ånd. Området, der er tiltænkt Geniuses, er også fordoblet, så teamet kan øge servicekapaciteten drastisk. Det er fortsat det eneste Apple-salgssted, som er åbent hele døgnet, 365 dage om året.
Inden i den nye Apple Fifth Avenue-butik.
Den nye Apple Fifth Avenue-butik er næsten dobbelt så stor som den oprindelige udgave med højere til loftet og mere naturligt lys. Det giver kunderne det perfekte sted til at lære om og afprøve Apples nyeste produkter.
“Vores kunder er i fokus for alt, hvad vi laver, og Apple Fifth Avenue er til dem – for at inspirere dem og for at give dem det allerbedste sted at opleve vores nyeste produkter,” sagde Tim Cook, Apples CEO. “Butikken er unik i forhold til andre Apple-butikker, og i dag vender den tilbage i en endnu mere indbydende udgave, endnu smukkere end før. Vi er utroligt stolte af at være en del af denne fantastiske by, hvor der sker så meget hver dag.”
Steve Jobs åbnede butikken i 2006 og bød personligt de første kunder velkommen i kuben. Siden da har Apple Fifth Avenue haft over 57 millioner besøgende – flere end Frihedsgudinden og Empire State Building på årsbasis. Glaskuben er blevet til et pejlemærke og et vigtigt knudepunkt for produktlanceringer lige siden den første iPhone i 2007. Denne fredag er Apple Fifth Avenue klar til sin vigtigste lancering nogensinde med iPhone 11, iPhone 11 Pro, iPhone 11 Pro Max og Apple Watch Series 5.
Vindeltrappen i rustfrit stål i Apple Fifth Avenue.
Den nye vindeltrappe i rustfrit stål har 43 frithængende trappetrin, der bærer en svævende cylinder i glas.
Ovenlysvinduer i Apple Fifth Avenue.
18 Skylenses i spejlglas og 62 ovenlysvinduer fylder den udvidede butik under den oplyste glaskube med naturligt lys.
Den redesignede plads er nu omgivet af 28 træer af sorten tretorn med lineære springvand, som skaber indbydende og fredelige omgivelser, hvor man kan samles og sætte sig. I midten står den dramatiske glaskube flankeret af 18 Skylenses i spejlglas og 62 ovenlysvinduer, som fylder den udvidede butik nedenunder med naturligt lys. Besøgende kan vælge at gå ned ad den nye vindeltrappe i rustfrit stål eller tage en tur med den dynamiske runde elevator til den store hall. Trappen er en enestående designtriumf med 43 frithængende trappetrin, som bærer en svævende cylinder i glas. Loftet er baggrundsbelyst og ligner skyer, og det er lavet af et hvælvet materiale. Det kombinerer kunstigt og naturligt lys for at matche sollyset i løbet af dagen i realtid.
“Vi glæder os utroligt meget og er helt klar til at byde kunderne velkommen tilbage til Apple Fifth Avenue,” sagde Deirdre O’Brien, Apples Senior Vice President for Retail + People. “Det handler ikke kun om det nye rum og den nye oplevelse, som er fantastisk inspirerende i sig selv – vores Geniuses, kreative fagfolk og eksperter har også arbejdet utroligt hårdt for at forberede sig til denne dag. Deres personligheder og deres færdigheder er helt afgørende for den ekspertise, vi stræber efter hos Apple.”
Forum i Apple Fifth Avenue.
Et nyt Forum vil være base for gratis, daglige Today at Apple-sessioner.
Apple Fifth Avenue vil få 900 medarbejdere, som taler over 300 sprog. Med det splinternye Apple Watch Series 5 kan kunderne opleve det utroligt personlige Apple Watch Studio, hvor de kan lave deres helt eget design, som passer til deres individuelle stil. Eksperterne kan hjælpe kunderne med gratis personlig indstilling af iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max. På den måde kan de hurtigst muligt finde det rigtige abonnement, overføre data og begynde at bruge deres nye iPhone. Og med Apple Trade In er prisen på iPhone endnu mere overkommelig.
Apple Fifth Avenue genåbner i morgen kl. 8.00.
Apples teammedlemmer udstyrer Apple Fifth Avenue med iPhone 11.
Apples teammedlemmer forbereder den nytænkte Apple Fifth Avenue-butik til fredagens lancering af iPhone 11, iPhone 11 Pro og Apple Watch Series 5.

Mediemateriale

Billeder af Apple Fifth Avenue

Pressekontakt

Caroline Alexandersson

Apple

caroline.alexandersson@apple.com

33 42 22 36

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36