UPDATE 2. marts 2020

Apple lancerer “She Creates” i butikker verden over

Apple fejrer den internationale kvindedag med en særlig Today at Apple-serie, redaktionelt indhold i Apple TV-appen, Apple Podcasts og Apple Books, film i App Store og en Apple Watch-aktivitetsudfordring

“She Creates”-illustration af kunstneren Aurélia Durand for Today at Apple.
I marts vil en særlig Today at Apple-serie “She Creates” give mulighed for at lære af kvinder, der bruger kreativitet til at belyse store emner og samtidig inspirerer andre. Kunstneren Aurélia Durand, der skabte kunstværksamlingen, er vært på et Art Lab med iPad hos Apple Champs-Élysées den 7. marts.
I hele marts vil Apple-butikker over hele verden afholde mere end 5.000 Today at Apple-sessioner med titlen “She Creates” for at fremhæve inspirerende kvindelige kunstnere, der bruger fotografi, design, teknologi, forretning, musik og film til at behandle vanskelige emner, udforske nye perspektiver og styrke lokalsamfundene. Udvalgte butikker vil være vært for mere end 100 sessioner ledet af kvinder på tværs af brancher og medier, der er en inspiration for deres omgivelser gennem kreativitet, bl.a. Linda Sarsour, medformand for Women's March, musikerne Meghan Trainor og Victoria Monét, designer Carla Fernández og mange andre. 
“Det er vigtigt for Apple at hylde kvinder for deres arbejde, ånd og bidrag”, siger Deirdre O 'Brien, Apples Senior Vice President for Retail + People. “Vi glæder os til at vise vores anerkendelse af den internationale kvindedag gennem programserien ‘She Creates’ og skabe oplevelser i vores butikker, så alle kan blive inspireret af nogle af verdens mest passionerede og innovative kunstnere.”
Fra i dag kan alle tilmelde sig to nye Today at Apple-sessioner inspireret af kvinder verden over og ledet af Apple. På et Music Lab med Alicia Keys’ musik opfordres deltagerne til at dekonstruere hendes nye sang “Underdog”, høre om, hvad der inspirerer hende til at skabe musik, og remixe deres egen version ved hjælp af GarageBand på iPhone og iPad. Et nyt Art Lab med titlen “Playful Portraits” henter inspiration fra tre kvindelige kunstnere fra New York, Tokyo og Warszawa. Sessionen vil vejlede deltagerne i, hvordan de omdanner et almindeligt foto til et kunstværk med mønstre, klistermærker og farver ved hjælp af appen Procreate på iPad Pro.
Der er planlagt særlige sessioner, arrangeret af kvindelige kunstnere, i udvalgte butikker rundt om i verden. Besøg apple.co/she-creates for at få flere oplysninger om serien “She Creates”.
Derudover fejrer Apple den internationale kvindedag med følgende aktiviteter:
  • Hver dag i marts hylder App Store de kvinder, der udvikler apps og spil, som folk holder af. I USA vil hver App of the Day og Game of the Day hele måneden fremhæve de kvindelige udviklere, designere og iværksættere.
  • Fra i dag kan kunder opleve Apple TV-appens samling af værker i anledning af den internationale kvindedag, forestået af kvinder, der ændrer fortællingen gennem fortællekunst i film- og tv-landskabet. De kuraterede samlinger omfatter Bold New Voices, Women Directing Women, Rebellious Icons og Recent Watershed Moments i tv – alle hentet blandt Apple TV-appens omfattende udbud af originalserier og film i Apple TV+, nye populære købe- eller lejefilm, populære streamingapps og førende Apple TV-kanaler. Og i en begrænset periode tilbyder Apple TV-appen længere gratis prøveperioder fra kanalerne Starz, BritBox, History Vault og Lifetime Movie Club med inspirerende og fængslende kvindeudsendelser og -film. Den internationale kvindedag-samling på Apple TV-appen findes på www.apple.co/IWD2020.
  • Den 8. marts på den internationale kvindedag vil en ny kurateret samling på Apple Podcasts med titlen “Inspiring Women” hylde kvindelige podcastere, udsendelser og historier. Apple Books vil præsentere usædvanlige kvinder, der anbefaler deres yndlingsbøger. 
Den 8. marts kan Apple Watch-brugere i hele verden også optjene en eksklusiv aktivitetspræmie og klistermærker til Beskeder, når de gennemfører et træningspas på mindst 20 minutter ved at gå, løbe eller køre i kørestol.1

Billeder fra Kvindernes internationale kampdag

    1 Brugerne skal have iOS 13 og watchOS 6 eller nyere for at se aktivitetsudfordringen.

Pressekontakt:

Caroline Alexandersson

Apple

caroline.alexandersson@apple.com

33 42 22 36

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36