PRESSEMEDDELELSER 4. august 2020

Kæmpe opdatering af 27" iMac

Den ultimative stationære computer har nu meget hurtigere ydeevne, SSD’er over hele linjen, en endnu mere imponerende Retina 5K-skærm samt kamera, højttalere og mikrofoner i højere kvalitet

Den nye 27" iMac set forfra.
Den nye 27" iMac er den mest powerfulde og funktionelle iMac nogensinde.
Cupertino, Californien – Apple præsenterede i dag en kæmpe opdatering af 27" iMac. Det er den suverænt mest powerfulde og funktionelle iMac nogensinde i kraft af hurtigere Intel-processorer med op til 10 kerner, dobbelt så stor hukommelseskapacitet, næstegenerations AMD-grafik, lynhurtige SSD’er over hele linjen med fire gange så stor lagringskapacitet, mulighed for nyt glas med nanotekstur, der giver en endnu mere imponerende Retina 5K-skærm, et 1080p FaceTime HD-kamera, hi-fi-højttalere med mere præcis lydgengivelse og mikrofoner i studiekvalitet. Den nye 27" iMac giver den ultimative oplevelse på en stationær computer, der nu er forbedret på alle områder, så den er perfekt både til de forbrugere, der arbejder på deres iMac hele dagen hver dag, de kreative talenter, der søger inspiration, og de seriøse professionelle brugere, der sprænger rammerne for deres kreative projekter.
“Vores kunder sætter mere end nogensinde deres lid til Mac. Og mange af dem har brug for den mest powerfulde og funktionelle iMac, vi nogensinde har lavet,” udtalte Tom Boger, Apples Senior Director for Mac and iPad Product Marketing. “Med lynhurtig ydeevne, dobbelt så stor hukommelse, SSD’er over hele linjen med fire gange så stor lagringsplads, en endnu mere imponerende Retina 5K-skærm, et bedre kamera, hi-fi-højttalere med mere præcis lydgengivelse og mikrofoner i studiekvalitet er 27" iMac spækket med nye funktioner til den samme pris. Det er den ultimative stationære computer til arbejde, kreative projekter og kommunikation.”
En kvinde bruger musen på 27" iMac, mens to børn ser på skærmen.
27" iMac giver alle, lige fra familier og kreative talenter til seriøse professionelle brugere, den ultimative oplevelse på en stationær computer.

Processorer med op til 10 kerner og mere hukommelseskapacitet

Uanset om man komponerer en ny sang med flere hundrede spor, kompilerer tusindvis af linjer kode eller behandler store billeder med maskinlæring, har 27" iMac med de nyeste 6- og 8-core Intel-processorer (10. generation) en ydeevne på professionelt niveau, der opfylder en bred vifte af behov. Til professionelle brugere, der kræver endnu mere af iMac, har 27" iMac-modellen for første gang en 10-core-processor som valgmulighed med Turbo Boost-hastigheder, der når 5,0 GHz og dermed gør CPU-ydeevnen op til 65 procent hurtigere. Og iMac har dobbelt så stor hukommelseskapacitet med op til 128 GB til arbejde med hukommelseskrævende programmer.
  • Op til 65 procent flere plug-ins i Logic Pro X.
  • Op til 40 procent hurtigere 8K ProRes-omkodning i Final Cut Pro X.
  • Op til 35 procent hurtigere rendering med Arnold i Autodesk Maya.
  • Op til 25 procent hurtigere byggetid i Xcode.
  • Up to 65 percent more plug-ins in Logic Pro X.
  • Up to 40 percent faster 8K ProRes transcode in Final Cut Pro X.
  • Up to 35 percent faster rendering with Arnold in Autodesk Maya.
  • Up to 25 percent faster build time in Xcode.
Logic Pro X vist på 27" iMac.
27" iMac har nu hurtigere processorer med op til 10 kerner og leverer ydeevne på professionelt niveau, der opfylder en bred vifte af behov.

Næstegenerations AMD-grafik

27" iMac har mere effektiv næstegenerations AMD-grafik til GPU-baseret rendering, grafikkrævende spil eller redigering af flere 4K-videostreams. iMac leverer op til 55 procent hurtigere grafisk ydeevne i kraft af grafikprocessorer fra Radeon Pro 5000-serien, der har den nyeste RDNA-arkitektur fra AMD med hurtigere og mere energieffektive regneenheder. Og til kunder, der bruger professionelle programmer, som kan udnytte store dele af videohukommelsen for at levere en endnu bedre ydeevne, kan iMac for første gang udstyres med en grafikhukommelse på 16 GB – det er lig med dobbelt så stor videohukommelseskapacitet som forrige generation af 27" iMac.
Sammenlignet med forrige generation af 27" iMac med Radeon Pro Vega 48-grafik leverer den nye iMac:1
  • Op til 55 procent hurtigere rendering i Maxon Cinema 4D ProRender.
  • Op til 50 procent hurtigere gennemgang af demoer i Unity Editor.
  • Op til 45 procent hurtigere ydeevne i “Total War: Three Kingdoms”.
  • Op til 30 procent hurtigere rendering af tidslinjer i Final Cut Pro X.
To billeder lavet med Cinema 4D – ét billede viser en skitse af et møbleret lokale og ét billede viser en rendering af samme lokale i farver – demonstrerer de avancerede grafikegenskaber i 27" iMac.
Med mere effektiv næstegenerations grafik leverer 27" iMac op til 55 procent hurtigere grafisk ydeevne.

SSD’er og Apple T2 Security-chip over hele linjen 

27" iMac fås nu som standard med SSD’er over hele linjen, der leverer lynhurtig ydeevne op til 3,4 GB/s til at åbne programmer og store filer. iMac fås også for første gang med en SSD på 8 TB som valgmulighed til brugere, der kræver enorme mængder lagringsplads – det er fire gange så stor SSD-kapacitet som forrige generation af 27" iMac.
iMac indeholder også Apple T2 Security-chippen, Apples egen specialdesignede andengenerations chip. Controlleren til lagring i T2 Security-chippen sørger for øjeblikkelig kryptering af data for alt, der lagres på SSD’en, så filer og data beskyttes. Og T2-chippen tjekker også, om der er ændret i software, der indlæses under opstartsprocessen, så 27" iMac og enhver anden Mac-model med T2-chippen har den mest sikre lagrings- og opstartsproces på nogen computer.
Femogtres JPEG-miniaturer af forskellig grafik vist på 27" iMac formidler budskabet om større lagringskapacitet.
27" iMac har nu lynhurtige SSD’er over hele linjen med fire gange så stor lagringskapacitet.

Retina 5K-skærm nu med True Tone og mulighed for nanotekstur 

Med 14,7 millioner pixels, 1 milliard farver, en lysstyrke på 500 nits og understøttelse af bredere farveområde (P3) giver Retina-skærmen på iMac en medrivende oplevelse foran skærmen. Alle disse pixels resulterer i en tekst, der ser ud som en trykt side, skarpere billeder med flere detaljer samt muligheden for at redigere 4K-video i fuld opløsning. Og den imponerende Retina 5K-skærm på 27" iMac byder nu også på True Tone-teknologi, som automatisk justerer farvetemperaturen på skærmen, så den passer til lysforholdene, dér hvor brugeren befinder sig. 
Den nye iMac kan udstyres med glas med nanotekstur – først introduceret på Pro Display XDR – som giver en endnu bedre visuel oplevelse under forskellige lysforhold, f.eks. i et stærkt oplyst lokale eller ved indirekte sollys. I modsætning til typiske matte finisher, hvor en belægning på overfladen spreder lyset, er denne brancheførende valgmulighed produceret via en innovativ proces, der graverer selve glasset på nanometerniveau. Resultatet er en meget begrænset refleksion og mindre genskin, imens fremragende billedkvalitet og kontrast bibeholdes, og en Retina 5K-skærm, der er smukkere end nogensinde.
En kvinde i en rød sweater og skjorte og en anden kvinde i en gul overdel og plisseret nederdel er blandt de ni fotografier i flotte farver, som demonstrerer den strålende billedkvalitet, der er mulig på 27" iMac.
Glas med nanotekstur som valgmulighed giver Retina 5K-skærmen på iMac en innovativ mat finish, som sørger for meget begrænset refleksion og bibeholder en fremragende billedkvalitet.

Forbedret kamera, hi-fi-højttalere med mere præcis lydgengivelse og mikrofoner i studiekvalitet

FaceTime HD-kameraet har nu en opløsning på 1080p til de kunder, der bruger deres iMac mere end nogensinde til at holde kontakten til venner, familie og kollegaer, og billedsignalprocessoren i T2 Security-chippen udfører “tone mapping”, eksponeringsjustering og ansigtsregistrering, som giver en kameraoplevelse i meget højere kvalitet. Udover at forbedre kameraet arbejder T2 Security-chippen også sammen med højttalerne for at levere variabel EQ, som giver bedre balance, mere præcis lydgengivelse og dybere bas. Desuden betyder de nye mikrofoner i studiekvalitet, at brugerne kan optage lyd i høj kvalitet til bedre FaceTime-opkald, podcast-optagelser, Memoer og meget andet direkte på deres iMac.
Fjorten personer, der bruger FaceTime på 27" iMac til at holde kontakten.
27" iMac har nu et 1080p FaceTime HD-kamera, som giver en oplevelse i højere kvalitet, når man holder kontakt med venner, familie og kollegaer.

Opdateringer til 21,5" iMac og iMac Pro

I dag afslørede Apple også, at 21,5" iMac for første gang vil blive leveret med SSD’er over hele linjen som standard. Kunderne kan også vælge at konfigurere deres 21,5" iMac med Fusion Drive.
iMac Pro fås nu som standard med en 10-core Intel Xeon-processor. iMac Pro, der er designet til professionelle brugere, der kræver ydeevne som på arbejdsstationer, har Xeon-processorer med op til 18 kerner, grafisk ydeevne på op til 22 teraflops, op til 256 GB quad-channel ECC-hukommelse og en smuk 27" Retina 5K-skærm.

macOS Big Sur kommer til efteråret

Til efteråret kan iMac opdateres helt gratis med macOS Big Sur, den nyeste version af verdens mest avancerede styresystem til stationære computere. macOS Big Sur introducerer et smukt design, der på samme tid er helt nyt og umiddelbart genkendeligt, sammen med powerfulde forbedringer af centrale programmer. Safari er fuld af nye funktioner, f.eks. en startside, der kan tilpasses, mere effektive faner, en indbygget oversættelsesfunktion og en ny anonymitetsrapport. Programmet Beskeder opdateres, så brugerne kan sende mere personlige og udtryksfulde beskeder og nemt holde styr på og interagere med gruppebeskeder. Kort tilbyder også en helt ny oplevelse med medrivende funktioner til at udforske og navigere i verden.
Priser og tilgængelighed
Den nye 27" iMac fås fra 15 999 DKK, og den kan bestilles i dag på apple.com og i Apple Store-appen.  I denne uge vil de første kunder modtage den, og den vil kunne fås i udvalgte Apple Stores og hos udvalgte autoriserede Apple-forhandlere. De opdaterede modeller af 21,5" iMac og iMac Pro fås fra henholdsvis 9 699 DKK og 42 999 DKK, og de kan bestilles i dag på apple.com og i Apple Store-appen. De vil kunne fås i udvalgte Apple Stores og hos udvalgte autoriserede Apple-forhandlere fra næste uge. Oplysninger om yderligere tekniske specifikationer, specielle konfigurationer og tilbehør findes online på apple.com/mac.
Del artikel

Billeder af 27" iMac

    1. Udsagn om ydeevne er baseret på en sammenligning med forrige generation af stationære 27" iMac-computere. Få mere at vide på apple.com/dk/imac.

Pressekontakt:

Caroline Alexandersson

Apple

caroline.alexandersson@apple.com

33 42 22 36

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36