PRESSEMEDDELELSER 15. september 2020

Med Apple One bliver det nemmere end nogensinde at få glæde af Apples abonnementstjenester

Apple One tilbyder kunderne Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade, iCloud og flere andre tjenester i et enkelt abonnement

iPad, der viser Apple Arcade, iPhone, der afspiller musik, og MacBook, der viser Apple TV+.
Med Apple One kan kunderne få glæde af Apples abonnementstjenester, herunder Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade, iCloud og flere andre tjenester med et enkelt abonnement.
Cupertino, Californien – Apple præsenterede i dag Apple One, den nemmeste måde at få alle Apples abonnementstjenester i et enkelt abonnement, herunder Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade, Apple News+, Apple Fitness+ og iCloud. Med et enkelt abonnement kan kunder i over 100 lande og regioner få glæde af deres foretrukne Apple-tjenester på tværs af deres foretrukne enheder, inklusive iPhone, iPad, iPod touch, Apple TV og Mac.
“Apple One gør det nemmere end nogensinde at få glæde af Apples abonnementstjenester, herunder Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade, iCloud med flere,” siger Eddy Cue, Apples Senior Vice President for Internet Software and Services. “Med Apple One kan du få adgang til al den bedste underholdning fra Apple på tværs af alle dine foretrukne enheder med et enkelt abonnement.”  
Fra efteråret vil kunder, der har Apple-abonnementer, få anbefalet det Apple One-abonnement, der passer bedst til dem, så de kan tilmelde sig med et enkelt tryk via enhver Apple-enhed og få endnu mere for pengene. 
  • Individuelt indeholder Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade og 50 GB iCloud-lagring for 135 kroner om måneden.
  • Familie indeholder Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade og 200 GB iCloud-lagring for 185 kroner om måneden, og abonnementet kan deles mellem op til seks familiemedlemmer. 
  • Premier, hvor tilgængeligt, indeholder Apple Music, Apple TV+, Apple Arcade, Apple News+, Apple Fitness+ og 2 TB iCloud-lagring, og kan deles mellem op til seks familiemedlemmer.
Apple One inkluderer en 30-dages gratis prøveperiode for alle de tjenester, som kunderne ikke allerede har. Med Apple One modtager kunderne kun én faktura om måneden, og man kan til enhver tid nemt ændre eller afmelde sit Apple One-abonnement. Med Familie- og Premier-abonnementerne kan op til seks familiemedlemmer få adgang til alle de inkluderede tjenester via deres egne personlige konti og præferencer.
iPhone med  Apple Fitness+-øvelser.
Apple Fitness+ er den første fitnessoplevelse lavet til Apple Watch og bliver tilgængeligt senere på året. Image Alt Text
Med Apple One får kunder adgang til det bedste inden for underholdning, nyheder, fitness og lagring i skyen, herunder:
  • Apple Music, med mere end 70 millioner sange, tusindvis af playlister, daglige anbefalinger fra verdens bedste musikeksperter, den banebrydende Apple Music-radio og innovative funktioner som synkroniserede sangtekster.
  • Apple TV+, hjemsted for Apple Originals fra de mest fantasifulde og respekterede skabere. Apple TV+ har allerede modtaget mere end 100 priser, inklusive 18 Emmy-nomineringer, for sine Originals – mere end nogen anden streamingtjeneste har opnået i sine første 10 måneder.
  • Apple Arcade, der giver spillere ubegrænset adgang til mere end 100 utroligt sjove spil på tværs af iPhone, iPad, iPod touch, Mac og Apple TV, som alle er fri for reklamer og køb i appen.
  • Apple News+, der giver giver prioriteret adgang til førende aviser og hundredvis af magasiner.
  • Apple Fitness+, den første fitnessoplevelse, der er lavet til Apple Watch, som kommer senere på året. Apple Fitness+ anvender på intelligent vis målinger fra Apple Watch, som brugerne kan visualisere direkte på deres iPhone-, iPad- eller Apple TV-skærm, og tilbyder en banebrydende personlig træningsoplevelse. Alle, fra begyndere til dedikerede motionister, får adgang til workouts, der leveres af inspirerende undervisere i verdensklasse og suppleres med motiverende musik fra kendte kunstnere.
  • iCloud, der gemmer den enkelte kundes billeder, videoer, filer m.m. sikkert og sørger for, at indholdet er tilgængeligt på alle kundens enheder.
Priser og tilgængelighed
  • Fra efteråret vil Apple One-abonnementerne Individuelt og Familie være tilgængelige i over 100 lande og områder. Premier-abonnementet vil være tilgængeligt i Australien, Canada, Storbritannien og USA, hvor Apple News+ er tilgængelig, og Apple Fitness+ kommer med senere på året.
  • Når kunderne har tegnet et Apple One-abonnementet, kan de nyde de tjenester, der følger med, på alle de platforme, hvor tjenesterne er tilgængelige.
  • Apple One Individuelt-abonnementet giver besparelser på over 40 kroner om måneden, mens Familie-abonnementet giver besparelser på over 60 kroner om måneden. Besparelser er baseret på almindelig månedlig betaling.
For at se de seneste nyheder og fotos fra dagens keynote-event tjek wrap-up på Apple newsroom.
Del artikel

Billeder af Apple One

Pressekontakt:

Caroline Alexandersson

Apple

caroline.alexandersson@apple.com

33 42 22 36

Martin Lund Nielsen

Apple

media.dk@apple.com

33 42 22 36