PRESSEMEDDELELSER 2. april 2021

Apple Arcade lancerer sin hidtil største udvidelse og udvider sit prisbelønnede katalog til mere end 180 spil

Eksklusive nye Apple Arcade Originals-spil får selskab af to nye kategorier, Timeless Classics og App Store Greats, alt sammen uden reklamer eller køb i appen

Den banebrydende spiltjeneste tilføjer mere end 30 spil fra tidens mest berømte spilfranchises, -mærker og -skabere
Cupertino, Californien Apple meddelte i dag, at de introducerer to helt nye spilkategorier og tilføjer mere end 30 spændende titler til Apple Arcade, den populære abonnementsbaserede spiltjeneste for spillere i alle aldre. Apple Arcade tilbyder banebrydende, unikke fordele, som spillere elsker: ingen reklamer, ingen køb i appen, understøttelse af Apples høje standarder for brugeranonymitet og et abonnement med alt inkluderet og med adgang for op til seks familiemedlemmer. Ud over nye eksklusive Arcade Originals-spil som “NBA 2K21 Arcade Edition,” “Star Trek: Legends” og “The Oregon Trail” introducerer tjenesten to nye spilkategorier, Timeless Classics og App Store Greats. Arcade Originals kan spilles på iPhone, iPad, Mac og Apple TV. Timeless Classics og App Store Greats fås til iPhone og iPad.
Timeless Classics omfatter ubestridte og meget populære genrer med titler som “Good Sudoku by Zach Gage,” “Chess – Play & Learn” og “Backgammon”, mens App Store Greats byder på nogle af de bedste prisbelønnede spil fra App Store i Apple Arcade, blandt andet “Threes!”, “Mini Metro” og “Fruit Ninja Classic”, alle uden reklamer og fuldt låst op. De to nye kategorier bliver en del af Arcade Originals, hvilket bringer tjenestens katalog op på mere end 180 fantastiske spil, som hele familien kan spille uden reklamer eller ekstra køb i appen. Apple Arcade medfølger som en del af Apple One eller for et lavt månedligt abonnement på 4,99 dollars med en måneds gratis prøveperiode. 
“I sit første år fik Apple Arcade overbevist mediekritikere og fans med sin kreativitet, sit alsidige spilsortiment og sin fokus på spillernes anonymitet. Det gav en sikker spiltjeneste, som man kunne have glæde af med familie og venner”, sagde Matt Fischer, Apples Vice President for App Store. “I dag lancerer vi vores største udvidelse, siden tjenesten begyndte, og vi kan nu tilbyde mere end 180 fantastiske spil, der omfatter nye Arcade Originals, Timeless Classics og App Store Greats. Uanset om det er helt nye spil, der udelukkende er udviklet til Arcade såsom ‘NBA 2K21 Arcade Edition’, ‘Star Trek: Legends’ og ‘The Oregon Trail’, om det er store App Store-favoritter som ‘Monument Valley’ og ‘Threes!’ eller traditionelle spil som ‘Chess’ og ‘Solitaire’, har vi et utroligt udvalg af spiloplevelser for alle.” 
Alle Apple Arcade Originals, f.eks. “Simon’s Cat: Story Time” (herover), kan spilles på iPhone, iPad, Mac og Apple TV.
I dag lanceres der mere end 30 fænomenale spil, som bliver en del af et stadigt voksende, særligt udvalgt katalog over Arcade Originals, som allerede indeholder eksklusive titler fra populære mærker som f.eks. “LEGO Brawls”, “Sonic Racing”, “Crossy Road Castle” og “SpongeBob: Patty Pursuit” samt hit som “Sneaky Sasquatch”, “WHAT THE GOLF?” og “Grindstone”.
Blandt de nye Arcade Originals-spil er:
NBA 2K21 Arcade Edition” (2K Games): “NBA 2K21 Arcade Edition” på Apple Arcade rummer fantastisk gameplay og den populære simulerede basketballoplevelse. Lige fra basketballkampe med 5 mod 5 med de nyeste NBA-spillere til de vildeste kampe på asfalt (Blacktop) – “NBA 2K21 Arcade Edition” har masser af spændende spilformer, når spillerne spiller som deres NBA-yndlingsstjerner. Spillet byder på optimeret ydeevne og bedre grafikkvalitet, som giver en ægte NBA-oplevelse i flot visuel gengivelse på iPhone, iPad, Apple TV og Mac.
Et stillbillede fra spillet “NBA 2K21 Arcade Edition”.
“NBA 2K21 Arcade Edition” fra 2K Games byder på optimeret ydeevne og bedre grafikkvalitet, som giver en ægte NBA-oplevelse.
Simons Cat: Story Time” (Tactile Games Limited): I det nyeste spil baseret på den meget populære tegnefilm får Simon og hans kat deres hidtil største udfordring. Når roen i forstæderne trues af en stor byggeplads, mobiliserer de naboerne for at hjælpe med at genoprette det mystiske “ødeområde”, før gravemaskinerne ødelægger det hele. I takt med at uret tæller ned, skal spillerne løse drilske puslespil, hvor tre elementer skal matches. Det skal hjælpe nabolaget til at genopbygge haverne, kritisk overvåget af den gnavne nabo Mr. Potts, der har en hemmelig familieforbindelse til ødeområdet, som han ikke ønsker afsløret.
Et stillbillede fra spillet “Simon’s Cat: Story Time”.
Med basis i den populære tegnefilm “Simon’s Cat: Story Time” fra Tactile Games Limited får Simon og hans kat deres hidtil største udfordring.
Star Trek: Legends” (Tilting Point LLC): Spillerne har hele universets skæbne i deres hænder, når de træder ind i rollen som deres foretrukne “Star Trek”-helte og -skurke i det officielle holdbaserede rollespil fra den populære franchise. Spillerne tager på missioner, oplever episke rundebaserede kampe og foretager valg, der påvirker hele historien, når de tager kommandoen på U.S.S. Artemis. De kommer ind i Nexus, hvor de opdager nye verdener og kan rekruttere over 40 af deres yndlingsfigurer fra hele franchisen. Hver legende har sine egne unikke færdigheder, evner og våben, lige fra Spocks Vulcan-nerveknipen til Worfs dødbringende batleth.
Et stillbillede fra spillet “Star Trek: Legends”.
Der venter episke rundebaserede kampe med over 40 figurer fra hele “Star Trek”-serien i det nye rollespilsbaserede “Star Trek: Legends” fra Tilting Point LLC.
The Oregon Trail” (Gameloft): Denne officielle efterfølger til det verdensomspændende fænomen er en moderne version af historien om den hårde vej til Oregon. Spillerne kan fordybe sig i spændende rejser, der strækker sig fra de historisk nøjagtige til de helt vilde. Spillerne vælger deres rejseselskab, fylder vognen med forsyninger og begiver sig ud på et eventyr fyldt med svære valg, nye farer og uventede situationer. Med proceduremæssigt udvalgte tilfældige begivenheder, hvor spillernes valg har betydning for deres rejseselskab og resultatet af spillet, venter der dem altid et nyt eventyr, hver gang de spiller. 
Et stillbillede fra spillet “The Oregon Trail”.
I den officielle efterfølger til det verdensomspændende fænomen “The Oregon Trail” fra Gameloft kan spillerne fordybe sig i spændende rejser, hvor der altid venter et nyt eventyr.
Cut the Rope Remastered” (Paladin Studios): Nuttede Om Nom er tilbage i den herlige 3D-genskabte udgave af det internationalt anerkendte opgavespil “Cut the Rope”. Med de mest populære niveauer i hele serien samt et væld af helt nye niveauer og indhold skal spillerne skære reb over, undgå forhindringer og bruge boostere til at levere slik til Om Nom, det lille grønne uhyre, der elsker søde sager. Sjovt, fysikbaseret gameplay, en skøn hovedperson og spændende eventyr forude.
Et stillbillede fra spillet “Cut the Rope Remastered”.
Med “Cut the Rope Remastered” fra Paladin Studios er Om Nom tilbage, det lille grønne uhyre, der elsker slik.
SongPop Party” (Gameloft): Her stiller spillerne op og beviser deres musikviden i det tempofyldte, musikbaserede spil om paratviden. “SongPop Party” er den seneste tilføjelse til verdens største franchise om musikparatviden med et stort katalog, der spænder fra kultklassikere til nutidens største hit. Spillet samler musikfans verden over og lader spillerne og modstanderne dyste i sangviden online i Arena-tilstand, hvor de bliver sat sammen ud fra deres niveau og musikpræferencer. Eller spillere kan deltage i den nye lokale og online multiplayerfunktion Party for at konkurrere med venner og familie.
Et stillbillede fra spillet “SongPop Party”.
Når man spiller det musikbaserede spil om paratviden “SongPop Party” fra Gameloft kan man nu konkurrere med venner og familie i den nye lokale og online multiplayerfunktion Party.
Blandt de nye Timeless Classics-spil er: 
Really Bad Chess” (Zach Gage): “Really Bad Chess” er ligesom skak, men med helt tilfældige brikker, f.eks. otte springere, fire løbere og tre bønder. For rutinerede skakspillere vil spillet byde på en ny type udfordring. Nybegyndere vil med “Really Bad Chess” opdage glæden ved at lære, hvordan man sætter modstanderen skakmat i de første spil, i stedet for at skulle starte med at studere åbninger. 
Et stillbillede fra spillet “Really Bad Chess”.
Uanset om man er rutineret eller nybegynder, giver “Really Bad Chess” fra Zach Gage skakspillet nye dimensioner.
Sudoku Simple” (MobilityWare): “Sudoku Simple” er et begyndervenligt sudokuspil, der bruger farver til at hjælpe spillerne med at lære det klassiske talspil. Det er dejligt at se på, starter med mindre puslespilsgitre og har justerbare sværhedsgrader. Hvis man foretrækker de klassiske farver og layout, kan man blot skifte indstillinger og få adgang til det oprindelige sudokuformat.
Et stillbillede fra spillet “Sudoku Simple”.
MobilityWares “Sudoku Simple” er en begyndervenlig version af det klassiske talspil.
Backgammon” (Adikus): Som et af de ældste brætspil har “Backgammon” et flot grafisk design, soundtrack og lydeffekter, hvor spillerne kan spille alene eller online mod venner. 
Et stillbillede fra spillet “Backgammon”.
“Backgammon” fra Adikus tilfører et af de ældste brætspil flot grafisk design, soundtrack og lydeffekter.
Tiny Crossword” (PlaySimple Games Pte Ltd): “Tiny Crossword” henvender sig til nybegyndere, mellemøvede eller erfarne spillere med adgang til tusindvis af krydsordsspil af forskellig størrelse, der dækker alt fra film til sport, historie og videnskab. Spillere, der gerne vil holde hjernen aktiv og sindet skarpt, behøver ikke at lede længere.
Et stillbillede fra spillet “Tiny Crossword”.
Få adgang til tusindvis af krydsordsspil af forskellig størrelse inden for mange forskellige emner med “Tiny Crossword” fra PlaySimple Games Pte Ltd.
“Solitaire by MobilityWare” (MobilityWare): Dette kabalespil rummer klassisk gameplay og nye moderne funktioner. Spillerne kan vinde kroner i daglige udfordringer, få månedlige temaer og præmier og arbejde sig op gennem resultatlisterne. Eller hvis de vil prøve det på den klassiske måde, kan de bare spille Klondike Solitaire, sådan som de kender det.
Et stillbillede fra spillet “Solitaire by MobilityWare”.
MobilityWare introducerer nye moderne funktioner i det klassiske solokortspil i “Solitaire by MobilityWare”.
Blandt de nye App Store Greats-spil er:
Monument Valley” (ustwo games): Et surrealistisk udforskningsspil, hvor spillerne skal omforme den umulige arkitektur for at lede den tavse prinsesse gennem en fantastisk verden i “Monument Valley”. Spillerne møder mystiske monumenter, finder skjulte stier, oplever optiske illusioner og overvinder det gådefulde Crow-folk. “Monument Valley” på Apple Arcade omfatter også begge spillets udvidelser, “Forgotten Shores” og “Ida’s Dream”.
Et stillbillede fra spillet “Monument Valley”.
Det surrealistiske udforskningsspil “Monument Valley” fra ustwo-spil omfatter udvidelserne “Forgotten Shores” og “Ida’s Dream”.
Mini Metro” (Dinosaur Polo Club): “Mini Metro” er et metro-simuleringsspil, hvor spillerne designer et metrokort til en by i vækst. Der dukker hele tiden nye stationer op, og det er op til spillerne at tegne de ruter, der forbinder dem. De tegner linjer, bygger tunneller, foretager dyre moderniseringer og får alle derhen, hvor de skal være.
Et stillbillede fra spillet “Mini Metro”.
I metro-simuleringsspillet “Mini Metro” fra Dinosaur Polo Club kan spillerne designe en undergrundsbane for en by i vækst.
Threes!” (Sirvo LLC): Som det oprindelige talpuslespil er “Threes!” et lille puslespil, der ikke kan undgå at gribe spilleren, når de små tal skal skubbes rundt for at skabe større tal og gentages for ikke at blokere. 
Et stillbillede fra spillet “Threes!”
Sirvo LLC's “Threes!” er det lille puslespil, der griber spillerne.
Fruit Ninja Classic” (Halfbrick Studios): Det populære spil med frugtopskæring har flere tilstande, hvor spillerne kan snitte og slå sig vej til en høj score. De kan bruge særlige knive og specialbananer for at få maksimal effekt og gå amok på granatæblet med mange skiver.
Et stillbillede fra spillet “Fruit Ninja Classic”.
I “Fruit Ninja Classic” fra Halfbrick Studios kan spillerne snitte og slå sig vej til en høj score.
Chameleon Run” (Noodlecake): “Chameleon Run” er et helt særligt, hurtigt og udfordrende autorun-spil med et farverigt twist. Spillerne skal skifte farve, så de passer til jorden, når de løber og springer gennem niveauer for at opnå den hurtigste tid.
Et stillbillede fra spillet “Chameleon Run”.
“Chameleon Run” fra Noodlecake er et udfordrende autorun-spil med et farverigt twist.
Priser og tilgængelighed
  • Apple Arcade fås til 39 kroner om måneden med en måneds gratis prøveperiode. Kunder, der køber en ny iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller et Apple TV, får tre måneders Apple Arcade gratis.1
  • Apple Arcade er en del af Apple Ones månedsabonnementer Individuelt (135 kroner) eller Familie (185 kroner) med en måneds gratis prøveperiode.2
  • Et Apple Arcade-abonnement er en sjov og sikker platform for familier over hele verden, der er på udkig efter god interaktiv underholdning, og en familie på op til seks får ubegrænset adgang til alle spillene i kataloget. 
  • Yderligere spil, der lanceres i dag, omfatter fra Arcade Originals “FANTASIAN”, “Wonderbox: The Adventure Maker”, “World of Demons”, “Clap Hanz Golf” og “Taiko no Tatsujin: Pop Tap Beat”; fra Timeless Classics “Checkers Royale”, “Chess - Play & Learn”, “Flipflop Solitaire”, “Good Sudoku by Zach Gage”, “SpellTower” samt “Mahjong Titan”; og fra App Store Greats “BADLAND”, “Blek”, “Don’t Starve: Pocket Edition”, “Reigns” og “The Room Two.” 
  • Blandt titler, der snart bliver en del af tjenesten, er “Legends of Kingdom Rush”, “Frenzic Overtime” og “Leo’s Fortune”. 
  • Tilgængeligheden af de 180 titler på tværs af enheder varierer alt efter hardware- og softwarekompatibilitet. Noget af indholdet er måske ikke tilgængeligt i alle lande.
Del artikel

Billeder af Apple Arcades udvidelse af kataloget

    1. Kun for nye abonnenter. 39 kr./måned efter den gratis prøveperiode. Ét abonnement pr. gruppe med Familiedeling. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed. Abonnementet fornys automatisk, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår gælder.

    2. Den gratis prøveperiode på Apple One omfatter kun tjenester, som du ikke allerede bruger gennem en gratis prøveperiode eller et abonnement. Abonnementet fornys automatisk efter prøveperioden, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår gælder.

Pressekontakt

Caroline Alexandersson

Apple

caroline.alexandersson@apple.com

33 42 22 36

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36