åbner i nyt vindue
UPDATE 3. oktober 2023

Apple Arcade tilføjer fire nye spil – NBA 2K24 Arcade Edition, Cut the Rope 3, Jeopardy! World Tour+ og Crossword Jam+ – samt over 30 opdateringer i oktober

Allen Iverson, der er optaget i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame, pryder forsiden på specialudgaven, som markerer NBA 2K-spillenes 25-års jubilæum
De nye Apple Arcade-spil NBA 2K24 Arcade Edition, Cut the Rope 3, Jeopardy! World Tour+ og Crossword Jam+ vises på Apple TV, iPad Pro (6- generation), iPhone 15 Pro og MacBook.
Med Apple Arcade får abonnenterne sjove nye spil og opdateringer hver eneste måned, bl.a. helt nye spil, prisvindende udgivelser og populære favoritter fra App Store. I oktober kan man opbygge sin egen NBA-berømmelse, når verdens største NBA-stjerner vender tilbage til en ny spændende sæson i NBA 2K24 Arcade Edition, med NBA legenden Allen Iverson som forside-stjerne; swipe gennem helt nye eventyr med kære monstre i hitserien Cut the Rope 3; udfordre verden i det ultimate vidensspilJeopardy! World Tour+ og tage på en afslappende ordrejse med Crossword Jam+.
“NBA 2K24 Arcade Edition fejrer begyndelsen på de 25 år med NBA 2K-serien. Allen Iverson, den første frontfigur for NBA 2K, da spilserien startede i 1999, er tilbage for at tage os med ind i en ny epoke med basketball,” udtaler Greg Thomas, direktør for Visual Concepts. “Årets udgave byder på mange flere spilletilstande, f.eks. Endorsement, nye måder at udtrykke sig på med tilpasning af MyPLAYER og MyCOURT, legendariske kampe med de bedste fantasy-teams nogensinde og meget mere.”
Ud over nye titler får populære spil som Cooking Mama: Cuisine!, Fruit Ninja Classic+ og Cityscapes: Sim Builder spændende opdateringer i løbet af måneden. Spillerne kan tilberede nye Halloween-snacks med Mama, skære frugt med det nye Halloween-sværd i Abandoned Dojo, arrangere en festival i byen til ære for de dødes dag og meget mere. Alle spil i Apple Arcade er fri for reklamer og køb i appen, og med en god beskyttelse af brugernes anonymitet giver tjenesten en sjov og sikker spilleoplevelse for spillere i alle aldre.
De nye spil, der bliver tilgængelige denne måned, er (i udgivelsesrækkefølge):

Jeopardy! World Tour+ (Uken Games): 8. oktober

Jeopardy! World Tour+ giver en ny måde at opleve USA’s populære quizshow på – både derhjemme og på farten. Med den autentiske Jeopardy!-oplevelse i hånden kan spillerne konkurrere mod andre spillere rundt omkring i verden i tusindvis af kategorier og nå længere op på resultattavlerne for til sidst at blive Jeopardy!-verdensmester.
Et stillbillede fra spillet Jeopardy! World Tour+ vises på iPhone 15 Pro.

Cut the Rope 3 (Paladin Studios): 13. oktober

Cut the Rope er det nyeste kapitel i den populære mobilspilserie, der har over 1,6 millarder downloads. Det er et spændende adventurespil, der starter med et mystisk kort og et løfte om fantastiske opdagelser. Sammen med spillets hovedperson, Om Nom, og den nuttede lille Nibble Nom går spillerne i gang med at udforske ukendte områder. Under rejsen med disse søde monstre kan spillerne opleve imponerende steder og unikke niveauer fulde af kreative og udfordrende gåder. Ved at løse alle gåderne kan spillerne finde nye Nommies-arter og blive den ultimative opdagelsesrejsende. Ud over populære figurer og velkendt gameplay-mekanik byder spillet på nye udfordringer og elementer baseret på fysik, som fans af serien vil kunne lide.
Et stillbillede fra spillet Cut the Rope 3 vises på iPad Pro (6. generation).

Crossword Jam+ (PlaySimple Games): 20. oktober

Crossword Jam+ tager krydsordsspil op på et højere niveau og giver nye daglige udfordringer, så spillerne kan komme ned i gear med afslappende krydsord. Ved at swipe kan spillerne sætte bogstaver sammen for at finde ord og udvide deres ordforråd. Spillet indeholder imponerende naturscener, der uden tvivl vil gøre spillerne afslappede, og abonnenter på Apple Arcade kan få adgang til hele spillet uden reklamer eller køb i appen. De kan løse gåder, der langsomt bliver sværere, så de passer til deres voksende ordforråd, og samtidig besøge verdens smukkeste lande.
Et stillbillede fra spillet Crossword Jam+ vises på iPhone 15 Pro

NBA 2K24 Arcade Edition giver fans nye måder at spille på – derhjemme og på farten. I MyCAREER kan spillerne være deres helt egen NBA-superstjerne, få fans og låse op for sponsoraftaler med ikoniske brands som Nike, Jordan eller Adidas. De kan også vælge tilpasninger i form af nye sko, tilbehør, outfits og tatoveringer. Ud over nuværende NBA-stjerner kan spillerne bede forskellige NBA-legender om at være med på deres hold for at spille streetbasket mod AI-modstandere. Nu hvor Greatest-tilstanden er tilbage, kan spillerne udfordre flere af verdens allerbedste spillere og låse op for en helt ny række NBA-superstjerner og legender. De kan bygge deres vildeste drømmeteam, mens de spiller mod andre hold i de ultimative kampe i The Greatest Fantasy Team Challenge. Eller de kan sidde på tribunen i Spectator-tilstand og spille kampene fra NBA-sæsonen med NBA Today. Men her kommer det allerbedste – spillerne kan nu tilpasse deres bane i MyCOURT, træne deres færdigheder og derefter invitere vennerne via Game Center, så de kan se det hele.
Et stillbillede fra NBA 2K24 Arcade Edition vises på Apple TV.
Priser og tilgængelighed
  • Apple Arcade fås til 39 kr. om måneden med en måneds gratis prøveperiode. Kunder, der køber en ny iPhone, iPad, Mac eller et nyt Apple TV, får tre måneders Apple Arcade gratis.1
  • Apple Arcade er en del af Apple Ones månedsabonnementer Enkeltperson (159 kr.) og Familie (219 kr.)med en måneds gratis prøveperiode.2
  • Arcade Originals kan spilles på iPhone, iPad, Mac og Apple TV. App Store Greats er tilgængelig på iPhone og iPad.
  • Med et Apple Arcade-abonnement får en familie på op til seks personer ubegrænset adgang til alle spillene i kataloget.
  • Tilgængeligheden af de mere end 200 titler på tværs af enheder varierer afhængigt af hardware- og softwarekompatibilitet. Noget af indholdet er muligvis ikke tilgængeligt i alle lande.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Dette tilbud gælder kun for nye abonnenter. Apple Arcade koster 39 kr./måned efter den gratis prøveperiode. Ét abonnement dækker én gruppe med Familiedeling. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed. Abonnementet fornys automatisk, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.
  2. Den gratis prøveperiode på Apple One omfatter kun tjenester, som ikke allerede bruges gennem en gratis prøveperiode eller et abonnement. Når prøveperioden udløber, bliver abonnementet automatisk fornyet, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36