åbner i nyt vindue
App Store-prisen 2023.
Vinderne af dette års App Store Awards tæller 14 apps og spil skabt af udviklere fra hele verden, hvis apps beriger brugerne med meningsfulde oplevelser og inspirerer til kulturel udvikling.
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag vinderne af App Store Awards 2023, som anerkender 14 apps og spil, der har givet brugerne mulighed for at slippe kreativiteten løs, udforske en helt ny verden af eventyr og have det sjovt sammen med familie og venner. Blandt dette års vindere finder vi udviklere fra hele verden, hvis apps og spil er anerkendt af App Stores redaktørteam som kilde til meningsfulde oplevelser og kulturel udvikling. Vinderne af App Store Awards blev udvalgt blandt de knap 40 finalister og udmærker sig ved enestående teknisk innovation, brugeroplevelse og design.
“Det er inspirerende at se, hvordan udviklerne bliver ved med at skabe utrolige apps og spil, der omdefinerer vores verden,” udtaler Tim Cook, Apples CEO. “Dette års vindere repræsenterer udviklernes grænseløse potentiale for at gøre deres visioner til virkelighed. De skaber apps og spil af enestående kvalitet med en imponerende opfindsomhed og formålsbestemte missioner.”
Dette års vindere demonstrerer omfanget af kreativitet, teknisk innovation og design, der er mulig på tværs af App Store og Apples økosystem. AllTrails styrker fællesskaber gennem omfattende guides til vandreture og udendørs eventyr for alle. Prêt-à-Makeup er en naturtro makeup-tegneblok til iPad, der fremmer inklusion og selvudfoldelse blandt professionelle artister og almindelige brugere. Photomators værktøjer er drevet af maskinlæring og gør det nemt og effektivt at redigere krævende opgaver. MUBI udvælger exceptionelle indiefilm og internationale dokumentarer med et menneskeligt touch, og SmartGym gør underværker på et Apple Watch med dens omfattende database af øvelser, rutiner og robuste træningsrapporter.
I spilkategorien tager Honkai: Star Rail iPhone-brugerne gennem et narrativ, der er fyldt med komplekse figurer og taktiske kampe, og Lost in Play inviterer spillerne ind i en charmerende fantasiverden i børnehøjde under et storslået peg og klik-eventyr. Med Lies of P kan spillerne prøve kræfter med et gennemført dark fantasy-spil, og Apple Arcades Hello Kitty Island Adventure tager os med ind i en medrivende spilverden, hvor det overordnede mål er så sødt, som noget kan være – at få venner.

Vinderne af App Store Awards 2023

Apps

Årets iPhone-appAllTrails fra AllTrails, Inc.
AllTrails-fanen Explore vist på iPhone 15 Pro.
Årets iPad-app: Prêt-à-Makeup fra Prêt-à-Template.
Prêt-à-Makeup-appen vist på iPad Pro.
Årets Mac-app: Photomator fra UAB Pixelmator Team.
TKTK
Årets Apple TV-app: MUBI fra MUBI, Inc.
MUBI-appen vist på et fjernsyn, der er tilsluttet Apple TV.
Årets Apple Watch-app: SmartGym fra Mateus Abras.
Apple Watch Series viser målinger fra en SmartGym-træning.

Spil

Årets iPhone-spil: Honkai: Star Rail fra COGNOSPHERE PTE. LTD.
Gameplay fra Honkai: Star Rail vist på iPhone 15 Pro.
Årets iPad-spil: Lost in Play fra Snapbreak Games.
Gameplay fra Lost in Play vist på iPad Pro.
Årets Mac-spil: Lies of P fra NEOWIZ.
Gameplay fra Lies of P vist på MacBook Pro.
Årets Apple Arcade-spil: Hello Kitty Island Adventure fra Sunblink.
Gameplay fra Hello Kitty Island Adventure vist på iPad Pro.

Vinderne af Kulturel indflydelse 

Foruden at anerkende de bedste apps og spil til iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV har App Store-redaktørerne også udvalgt fem vindere af Kulturel indflydelse, som er blevet anerkendt for deres evne til at drive positive forandringer gennem apps og spil. Dette års vindere gav brugerne mod på at lære og udvikle sig i et inkluderende og tilgængeligt rum, bidrage til en mere bæredygtig fremtid og fordybe sig i refleksion og bånd generationer imellem.
Pok Pok fra Pok Pok
Pok Pok er designet med inklusion for øje og er et digitalt legerum for børn. Appen byder på et universelt rum til børn i førskolealderen fra alle baggrunde – uanset evner – hvor de kan spille, udforske og se verden som en helhed.
Gameplay fra Pok Pok vist på iPad Pro.
Proloquo fra AssistiveWare
AssistiveWares Proloquo Proloquo fra AssistiveWare har været pioner inden for tilgængelighedsapps i over et årti og skaber augmentative og alternative kommunikationsværktøjer (AAC), som gør os i stand til at kommunikere på nye måder.
Proloquo-appen vist på iPad Pro.
Too Good To Go fra Too Good To Go
Too Good to Go
hjælper brugerne med at minimere madspild ved at forbinde dem til restauranter og butikker, der har fødevarer i overskud til en overkommelig pris.
Fanen Discover i Too Good To Go-appen vist på iPhone 15 Pro.
Unpacking fra Humble Bundle
Unpacking
rummer en række meditative opgaver, der er beroligende for sjælen, og som handler om velkendte oplevelser af forandring og forbindelse.
En Unpacking-opgave vist på iPad Pro.
Finding Hannah fra Fein Games GmbH
Finding Hannah
er et farverigt coming-of-age-spil med skjulte objekter og inkluderende, dybtfølte historier, der sætter fokus på styrken ved helbredelse og selverkendelse.
Gameplay fra Finding Hannah vist på iPhone 15  Pro.
Årets trend
Apps afspejler vores kultur, og i 2023 vækkede generativ AI nysgerrigheden hos brugere verden over, som kunne følge med i teknologiens løbende udvikling. AI er blevet integreret i apps på flere forskellige måder i løbet af året. Selvom mange funktioner stadig er sin spæde udvikling, har de givet brugerne mulighed for at se, hvordan teknologien fungerer i praksis, og drage deres egne konklusioner om de relaterede fordele og risici. I tillæg til dette års vindere af App Store Awards har App Store-redaktører fra hele verden fremhævet en samling apps med generativ AI, der eksemplificerer Årets trend. Læs mere fra App Store-redaktørerne.
App Store, der blev lanceret i 2008, er verdens sikreste og mest dynamiske app-markedsplads. I skrivende stund rummer platformen 1,8 millioner apps og besøges af mere end 650 millioner mennesker hver uge fra 175 lande og områder. Den er en drivende kraft for global økonomisk vækst og genererede 1,1 billioner dollars i fakturering og salg alene i 2022. App Store hjælper udviklere, drømmere og elever i alle aldre og miljøer med at interagere med de værktøjer og den information, de har brug for til at kunne skabe en lysere fremtid og en bedre verden.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36