PRESSEMEDDELELSER
15. oktober 2025
Apple introducerer M5 – det næste store skridt inden for AI-ydeevne til Apples chips
M5 leverer mere end 4 x så stor maksimal GPU-beregningskraft til AI som M4 i kraft af banebrydende GPU med en Neural Accelerator i hver kerne, en mere effektiv CPU, en hurtigere Neural Engine og højere samlet hukommelsesbåndbredde
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple har i dag løftet sløret for M5, som giver et løft til alle aspekter af chippen og udgør næste store skridt inden for AI. M5 er udviklet med tredjegenerations 3-nanometerteknologi og introducerer en banebrydende 10-core GPU-arkitektur med en Neural Accelerator i hver kerne. Det gør, at GPU-baserede arbejdsgange med AI kan køre markant hurtigere med mere end 4 x så stor maksimal GPU-beregningskraft som M4.1 GPU'en byder også på bedre grafikfunktioner og tredjegenerations strålesporing, hvilket samlet giver op til 45 procent bedre grafisk ydeevne end M4.1 M5 har verdens hurtigste ydeevnekerne med op til en 10-core CPU, der består af seks effektivitetskerner, og op til fire ydeevnekerner.1 Samlet giver det op til 15 procent hurtigere ydeevne til multithreading-opgaver sammenlignet med M4.1 M5 har desuden en forbedret 16-core Neural Engine, en stærk medieenhed og en næsten 30 procent større samlet hukommelsesbåndbredde med nu 153 GB/s.1 M5-chippens brancheførende energieffektive ydeevne kommer nu til den nye 14" MacBook Pro, iPad Pro og Apple Vision Pro, så enhederne kan yde optimalt på hver deres måde. Alle kan forudbestilles i dag.
“M5 baner vejen for det næste store skridt inden for AI-ydeevne til Apples chips,” siger Johny Srouji, Apples Senior Vice President for Hardware Technologies. “Med introduktionen af Neural Accelerators i GPU'en leverer M5 et kæmpe boost til AI-processerne. Kombineret med en stor forbedring af den grafiske ydeevne, verdens hurtigste CPU-kerne, en hurtigere Neural Engine og endnu højere samlet hukommelsesbåndbredde leverer M5 langt bedre ydeevne og endnu bedre funktioner til MacBook Pro, iPad Pro og Apple Vision Pro.”
En banebrydende GPU-arkitektur optimeret til AI og grafik
Hver beregningsblok i M5-chippen er optimeret til AI takket være dens banebrydende GPU-arkitektur. 10-core GPU'en har en dedikeret Neural Accelerator i hver kerne, som giver mere end fire gange så meget maksimal GPU-beregningskraft som M4 og mere end seks gange så meget maksimal GPU-beregningskraft til AI-ydeevne som M1.1 Og med M5-chippen kan den nye 14" MacBook Pro og iPad Pro nu udnytte den markant hurtigere behandlingstid til AI-baserede arbejdsgange, f.eks. til at køre diffusionsmodeller i apps som Draw Things eller køre store sprogmodeller lokalt ved hjælp af platforme som webAI.

Den banebrydende GPU og de optimerede shader-kerner i M5 giver også øget grafisk ydeevne, som sikrer op til 30 procent hurtigere ydeevne sammenlignet med M4 og op til 2,5 x hurtigere ydeevne sammenlignet med M1.1 M5-chippen rummer desuden Apples tredjegenerations strålesporingsenhed, der giver et løft i grafikafviklingen på helt op til 45 procent i apps ved hjælp af strålesporing.1 Kombineret med redesignet og andengenerations dynamisk caching leverer GPU'en jævnere gameplay, mere realistisk grafik i 3D-apps og hurtigere renderingstider i komplekse grafikprojekter og andre visuelt krævende apps. Med M5 kan Apple Vision Pro rendere 10 procent flere pixels med micro-OLED-skærme, og opdateringsfrekvenserne øges op til 120 Hz. Resultatet er skarpere detaljer, mere flydende skærmvisning og mindre bevægelsessløring.
GPU-arkitekturen er udviklet, så den passer perfekt til Apples software-frameworks. Apps, der bruger indbyggede Apple-frameworks og API'er såsom Core ML, Metal Performance Shaders og Metal 4, vil automatisk opleve øget ydeevne. Udviklere kan også udvikle løsninger til deres apps ved at programmere Neural Accelerators direkte ved hjælp af Tensor-API'er i Metal 4.
En hurtigere Neural Engine, der kan drive intelligente funktioner
Den hurtigere 16-core Neural Engine leverer kraftfuld ydeevne til AI-processer med utrolig energieffektivitet og supplerer Neural Accelerators i CPU'en og GPU'en. Det gør M5-chippen helt optimal til AI-processer. AI-baserede funktioner i Apple Vision Pro – såsom muligheden for at omdanne 2D-billeder til rumlige scener i Fotos-appen eller generere en Persona – bliver for eksempel afviklet hurtigere og mere effektivt.
Neural Engine i M5 forbedrer også ydeevnen for Apple Intelligence.3 AI-værktøjer på enheden som f.eks. Image Playground bliver hurtigere, og Apple Intelligence-modellernes samlede ydeevne forbedres af den hurtigere Neural Engine og den samlede hukommelse i M5.4 Derudover vil udviklere, der benytter Apples Foundation Models-framework, opnå hurtigere ydeevne.
Forbedret hukommelse til at klare endnu mere med AI
M5-chippen har en samlet hukommelsesbåndbredde på 153 GB/s, som er næsten 30 procent mere end M4 og mere end dobbelt så meget som M1. Den samlede hukommelsesarkitektur gør, at hele chippen får adgang til en samlet hukommelse, så MacBook Pro, iPad Pro og Apple Vision Pro kan køre større AI-modeller helt og holdent på enheden. Det giver også drivkraft til den hurtigere CPU, GPU og Neural Engine, som leverer højere ydeevne til multithreading-opgaver i apps, hurtigere grafisk ydeevne i kreative apps og spil samt hurtigere AI-ydeevne til at køre modeller i Neural Accelerators i GPU'en eller Neural Engine. Og med en hukommelseskapacitet på 32 GB kan brugerne med M5 også nemt køre krævende kreative programmer som Adobe Photoshop og Final Cut Pro samtidigt, mens de uploader store filer til skyen i baggrunden.
Apples chips og miljøet
Apple 2030 er virksomhedens ambitiøse plan om, at hele virksomheden skal være CO₂-neutral i alle aktiviteter inden udgangen af dette årti ved at reducere udledningen i forbindelse med deres produkter fra de tre største kilder: materialer, elektricitet og transport. Den energieffektive ydeevne i M5 hjælper den nye 14" MacBook Pro, iPad Pro og Apple Vision Pro med at opfylde Apples høje standarder for energieffektivitet og reducerer det samlede energiforbrug i hele produktets levetid.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Medieindhold i denne artikel
- Test udført af Apple i september 2025 med testmodeller af 14" MacBook Pro-systemer med Apple M5, 10-core CPU og 10-core GPU, produktionsmodeller af 14" MacBook Pro-systemer med Apple M4, 10-core CPU og 10-core GPU og produktionsmodeller af 13" MacBook Pro-systemer med Apple M1, 8-core CPU og 8-core GPU. Ydeevne målt med udvalgte benchmarkprogrammer, der anvendes som standard i branchen. Test af ydeevne udføres med specielle computersystemer og repræsenterer den omtrentlige ydeevne i MacBook Pro.
- Test udført af Apple i september 2025 ved hjælp af tilgængelige konkurrerende systemer og udvalgte benchmarkprogrammer, der anvendes som standard i branchen.
- Apple Intelligence er tilgængelig i betaversion og understøtter følgende sprog: engelsk, fransk, italiensk, japansk, kinesisk (forenklet), koreansk, portugisisk (Brasilien), spansk og tysk. Visse funktioner er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Læs mere om tilgængelige funktioner og sprog samt systemkrav på support.apple.com/da-dk/121115.
- Genmoji og Image Playground fås på engelsk, fransk, italiensk, japansk, portugisisk (Brasilien), spansk og tysk.