PRESSEMEDDELELSER
2. marts 2026
Apple præsenterer iPhone 17e
iPhone 17e giver utrolig meget for pengene med hurtigere ydeevne, et avanceret kamerasystem, forbedret holdbarhed, magiske MagSafe og dobbelt så stor minimumslagerplads på 256 GB
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple har i dag løftet sløret for iPhone 17e – en powerfuld og mere prisvenlig tilføjelse til iPhone 17-serien. Hjertet i iPhone 17e er den nyeste generation af A19, som leverer enestående ydeevne til alt, hvad brugerne foretager sig. iPhone 17e har C1X, den nyeste generation af Apple-designede modemmer til mobile enheder, som er op til dobbelt så hurtige som C1 i iPhone 16e. 48 MP Fusion-kameraet giver imponerende billeder, herunder endnu bedre portrætter, og 4K Dolby Vision-video. Og med muligheden for 2 x tele i optisk kvalitet er det som at have to kameraer i ét. Den imponerende 6,1" Super Retina XDR-skærm har Ceramic Shield 2, som er tre gange mere ridsefast end den tidligere generation og giver mindre genskin.1 Med MagSafe kan brugere nyde godt af hurtig trådløs opladning og adgang til et omfattende økosystem af tilbehør som opladere og etuier. Og når brugere af iPhone 17e ikke har mobil- eller Wi-Fi-forbindelse, kan Apples banebrydende satellitfunktioner – herunder Nød-SOS, Vejhjælp, Beskeder og Find via satellit – hjælpe dem med at holde forbindelsen og få hjælp, når der er allermest brug for det.2
iPhone 17e fås i tre elegante farver med en flot mat finish – sort, hvid og en smuk ny sart rosa. Den kan forudbestilles fra onsdag den 4. marts og fås fra onsdag den 11. marts. iPhone 17e har en minimumslagerplads på 256 GB for 5.499 kroner. Det er dobbelt så meget plads som på den forrige generation til samme startpris og fire gange så meget plads som på iPhone 12. Det giver brugerne mere plads til billeder i høj opløsning, 4K-videoer, apps, spil og meget mere.
"iPhone 17e er en kombination af powerfuld ydeevne og funktioner, som vores brugere elsker, til en fantastisk pris. Den er en rigtig god mulighed for brugere, som gerne vil opgradere til iPhone 17-serien,” udtaler Kaiann Drance, Apples Vice President for Worldwide iPhone Product Marketing. "Vi ved, at vores kunder vil have et produkt, som holder i lang tid, og det gør iPhone 17e. Med A19, der giver utrolig ydeevne, dobbelt så meget minimumslagerplads, et smartere kamerasystem og forbedret holdbarhed er iPhone 17e designet til at være hurtig og sikker i mange år uden at miste sin værdi."
Et smukt design med forbedret holdbarhed
iPhone holder sin værdi længere end andre smartphones, 3 og iPhone 17e er skabt til at holde. Den har et stærkt, men let aluminiumsdesign i rumfartskvalitet og er stænk-, vand- og støvafvisende med en IP68-klassifikation.4 Ceramic Shield 2-forsiden, der findes på alle enheder hele iPhone 17-serien, er stærkere end noget andet smartphone-glas, og en Apple-designet belægning giver tre gange bedre ridsefasthed end forrige generation og har forbedrede antirefleksive egenskaber til at reducere genskin.
Super Retina XDR-skærmen med OLED-teknologi leverer en fantastisk visuel oplevelse, uanset om en bruger streamer videoer i Dolby Vision eller spiller spil, og med en maksimal HDR-lysstyrke på op til 1200 nits er det nemt at se indhold på solrige dage. Med Face ID giver en nem og sikker måde at låse iPhone 17e op, gennemføre køb, logge ind i apps m.m. Brugere kan med et enkelt tryk på Handlingsknappen få adgang til deres favoritfunktioner, såsom lommelygte, Visuel intelligens og meget mere.
Powerfuld ydeevne og enestående effektivitet
iPhone 17e har den nyeste generation af A19, der er bygget med avanceret 3-nanometerteknologi og leverer powerfuld ydeevne. Den hurtigere og mere effektive 6-core CPU – op til dobbelt så hurtig som iPhone 11 – klarer alt fra mindre opgaver som at bladre igennem billeder til avancerede Apple Intelligence-funktioner som Visk ud. 4-core GPU med Neural Accelerators muliggør gaming på konsolniveau på farten. Den understøtter grafikkrævende AAA-spil og hardware-accelereret strålesporing, der giver mere realistisk lys og refleksioner. Den opgraderede Neural Engine er optimeret til store generative modeller og giver i kombination med Neural Accelerators, der er indbygget i alle GPU'er, mulighed for at køre Apple Intelligence og andre AI-modeller hurtigere end forrige generation.
iPhone 17e har C1X, den nyeste generation af Apple-designede modems til mobile enheder. C1X er op til dobbelt så hurtig som C1 i iPhone 16e og svarer til modemmet i iPhone Air. C1X bruger 30 procent mindre strøm end modemmet i iPhone 16 Pro og er en af årsagerne bag telefonens enestående batteritid til hele dagen.
Fremragende batteritid, hurtig opladning og MagSafe
iPhone 17e leverer enestående batteritid til hele dagen takket være Apples effektive chips, herunder C1X-modemmet til mobile enheder, og den avancerede strømstyring i iOS 26. Med hurtig opladning via USB-C-kabel kan iPhone 17e oplade op til 50 procent på ca. 30 minutter.5 iPhone 17e understøtter også trådløs MagSafe- og Qi2-opladning op til 15 W, dobbelt så meget som trådløs Qi-opladning på iPhone 16e (7,5 W). Opladere, fødder, etuier, kortholdere, kameratilbehør m.m. i MagSafe-serien klikkes nemt fast bag på iPhone 17e – et bredt økosystem af tilbehør, der passer perfekt.
Et avanceret kamerasystem til at fange hverdagens øjeblikke
iPhone 17e tager fantastiske billeder i fremragende detaljer, selv i svagt lys med Nattilstand. 48 MP Fusion-kameraet har 2 x tele i optisk kvalitet, hvilket svarer til at have to kameraer i ét, så brugerne kan komme tættere på motivet og nemt få det rigtige billedudsnit. Brugerne kan tage skarpe billeder i opløsninger op til 48 MP eller i standardformatet 24 MP med fantastisk billedkvalitet i en filstørrelse, der er ideel til at blive gemt og delt. Portræt-funktionen er endnu bedre takket være avanceret billedbehandling, der giver en bemærkelsesværdig naturlig dybde og bokeh-effekt, som elegant slører baggrunden, så motivet står knivskarpt. Den avancerede billedbehandling giver også mulighed for endnu bedre portrætter, da iPhone 17e genkender personer, hunde og katte og automatisk gemmer dybdeoplysninger, så brugere kan redigere fotos, efter de er taget, og forvandle dem til smukke portrætter med baggrundssløring og ved at ændre fokuspunktet i appen Fotos. Den nyeste generation af HDR fanger motiver med naturtro gengivelse af hudtoner og sikrer samtidig, at hele billedet har klare lyse områder, detaljerede nuancer og helt mørke skyggeområder – uden at miste de mindste detaljer.
iPhone 17e optager imponerende videoer med muligheden for at optage i 4K med Dolby Vision med op til 60 billeder pr. sek. iPhone 17e optager også video i rumlig lyd, som giver en medrivende lytteoplevelse med AirPods eller Apple Vision Pro og gør det muligt at redigere videolyd på flere måder med Lydmiks. Med begrænsning af vindstøj reducerer effektive maskinlæringsalgoritmer automatisk uønsket støj, så lydkvaliteten bliver endnu bedre.
Banebrydende sikkerheds- og kommunikationsfunktioner
iPhone 17e gør det lettere for brugerne at holde forbindelsen og få hjælp, når der er allermest brug for det. Er der ikke mulighed for mobil- eller Wi-Fi-forbindelse, kan brugere skrive til familie og venner med Beskeder via satellit, kontakte alarmcentralen ved hjælp af Nød-SOS via satellit og få fat på en udbyder af vejhjælp med Vejhjælp via satellit. Med appen Find kan brugere dele deres lokalitet via satellit og fortælle venner og familie, hvor de er, når de ikke har mobilforbindelse. Registrering af ulykke kan registrere en alvorlig bilulykke og automatisk ringe til alarmcentralen, hvis en bruger er bevidstløs eller ikke kan nå sin iPhone.6
iOS 26 og Apple Intelligence
iPhone 17e kommer med iOS 26, som har et smukt nyt design, effektive Apple Intelligence-funktioner og væsentlige forbedringer af de apps, brugerne benytter hver dag.7 Det nye design med Liquid Glass gør app- og systemoplevelser mere udtryksfulde og smukke, så der er mere fokus på indholdet, mens iOS straks føles bekendt, og tilbyder endnu flere måder at tilpasse iPhone på. Med Apple Intelligence kan brugere kommunikere på flere sprog med Liveoversættelse i Beskeder, FaceTime, Telefon og med AirPods.8 Visuel intelligens fungerer nu med en brugers iPhone-skærm, hvor de kan søge, stille spørgsmål og foretage handlinger om indholdet.9 Screening af opkald kan hjælpe brugere med at fjerne forstyrrelser ved at screene opkald fra ukendte numre og automatisk spørge om formålet med opkaldet, mens Køhjælp kan vente i en telefonkø, indtil en medarbejder bliver ledig.10 I Beskeder kan brugerne nu vælge at screene beskeder fra ukendte afsendere og sende dem til en særlig mappe, så de ikke fylder i samtalelisten.
iPhone 17e og miljøet
Apple 2030 er virksomhedens ambitiøse plan om, at hele virksomheden skal være CO₂-neutral i alle aktiviteter inden udgangen af dette årti ved at reducere udledningen i forbindelse med deres produkter fra de tre største kilder: materialer, elektricitet og transport. iPhone 17e er fremstillet med 30 procent genanvendt indhold,11 herunder 85 procent genanvendt aluminium i kabinettet og 100 procent genanvendt kobolt i batteriet. Den er fremstillet med 55 procent vedvarende elektricitet som vind- og solenergi i hele forsyningskæden. iPhone 17e er også designet til at være holdbar og kunne repareres, og den har brancheførende softwaresupport, samtidig med at den lever op til Apples høje standard for energieffektivitet og sikre kemikalier. Emballagen i papir er 100 procent fiberbaseret og kan let genanvendes.12
Priser og tilgængelighed
- iPhone 17e vil kunne fås i sort, hvid og sart rosa med 256 GB og 512 GB lagerplads til priser fra 5.499 kroner.
- Apple tilbyder fantastiske måder, du kan spare på og opgradere til den nyeste iPhone. Kunderne kan benytte disse tilbud ved at besøge Apple Store online eller en fysisk Apple Store-butik. Kvalifikationskrav for udbydere og yderligere oplysninger finder du på apple.com/shop/buy-iphone/carrier-offers. Kunderne kan besøge apple.com/dk/shop/trade-in for at se de gældende vilkår og betingelser for Apple Trade In, og hvad deres enhed er værd.
- Kunder i mere end 70 lande og områder, bl.a. Australien, Canada, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Indien, Japan, Kina, Malaysia, Mexico, Storbritannien, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland og USA, kan forudbestille iPhone 17e fra kl. 15.15 onsdag den 4. marts, og den vil være tilgængelig fra onsdag den 11. marts.
- Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion og understøtter følgende sprog: dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionelt), koreansk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, tysk og vietnamesisk. Visse funktioner er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Læs mere om tilgængelige funktioner og sprog samt systemkrav på support.apple.com/da-dk/121115.
- Silikone-etui med MagSafe til iPhone 17e er kompatibelt med en crossbody-rem og fås i seks farver – sort, stålblå, lys mosgrøn, vanilje, guavapink og sart rosa – for 449 kroner. Gennemsigtigt etui med MagSafe til iPhone 17e kan også fås for 449 kroner.
- AppleCare leverer suveræn service og support med fleksible muligheder for Apple-brugere. Kunderne kan vælge AppleCare+ til at dække deres nye iPhone. Begge abonnementer omfatter dækning af uheld som tab eller spild, tyveri og tab af omfattede produkter samt udskiftning af batteriet og support døgnet rundt fra Apples eksperter. Læs mere på apple.com/dk/applecare.
- Abonnementer på iCloud+ fås fra kun 9 kroner om måneden og giver adgang til yderligere lagerplads til sikker opbevaring af fotos, videoer, filer m.m. i skyen og på tværs af enheder. iCloud+ giver også adgang til avancerede funktioner som f.eks. oprettelse af begivenheder i appen Apple-invitationer samt Privat datatrafik, Skjul min e-mailadresse, Tilpasset e-maildomæne og Sikker HomeKit-video. Med Familiedeling kan brugerne dele deres abonnement med fem andre familiemedlemmer uden ekstra omkostninger. Læs mere på apple.com/dk/icloud.
- Kunder, der køber iPhone 17e, kan få tre måneders gratis Apple Arcade, Apple Fitness+, Apple Music, Apple News+ og Apple TV med et nyt abonnement. Tilgængeligheden af tilbud og tjenester varierer efter område. Læs mere på apple.com/dk/promo.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Medieindhold i denne artikel
- Skærmen har afrundede hjørner, som følger kurverne på det elegante design. Hjørnerne ligger inden for et format svarende til et standardrektangel. Målt som et standardrektangel er skærmen 6,06" diagonalt. Det faktiske visningsområde er mindre.
- Apples satellitfunktioner medfølger gratis i to år fra aktiveringen af en ny iPhone 14 eller nyere og er ikke tilgængelige i alle markeder. Tilgængeligheden af Nød-SOS via satellit kan ses på support.apple.com/da-dk/HT213426. Tilgængeligheden af Beskeder via satellit kan ses på support.apple.com/da-dk/120930. Tilgængeligheden af Vejhjælp via satellit kan ses på support.apple.com/da-dk/105098. Apples satellitfunktioner er udviklet til brug i åbne områder med frit udsyn til himlen. Signalet kan blive blokeret af f.eks. træer eller omkringliggende bygninger.
- Baseret på data fra FDM | CCS Insight fra 2023 til midten af 2025 med sammenligning af den gennemsnitlige ombytningsværdi af funktionelle smartphones fra store mærker på de primære markeder.
- iPhone 17e er stænk-, vand- og støvafvisende. Den er testet under kontrollerede forhold i et laboratorie og er IP68-klassificeret i henhold til IEC-standard 60529 (maks. 6 meters dybde i op til 30 minutter). Stænk-, vand- og støvafvisningsgraden er ikke permanent og kan aftage ved almindelig brug. Undlad at oplade en våd iPhone. Se i brugerhåndbogen, hvordan du rengør og tørrer den. Garantien dækker ikke væskeskade.
- Hurtig opladning af iPhone 17e kræver en strømforsyning på 20 W eller højere.
- Registrering af ulykke er udviklet til at registrere ulykker med passagerkøretøjer med fire hjul med bestemte profiler ift. masse, g-kraft og hastighed, der stemmer overens med alvorlige og livstruende ulykker. Funktionen blev udviklet til alvorlige og livstruende kollisioner forfra, bagfra, fra siden, og hvor bilen ruller rundt. Registrering af ulykke er tilgængelig verden over på iPhone 14 eller nyere, Apple Watch Series 8 eller nyere, Apple Watch SE og Apple Watch Ultra eller nyere.
- Funktioner og egenskaber kan blive ændret. Visse funktioner, apps og tjenester er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Læs mere om iOS 26 på apple.com/dk/os/ios.
- Liveoversættelse i Beskeder understøtter engelsk (Storbritannien, USA), fransk (Frankrig), hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionelt), koreansk, portugisisk (Brasilien), spansk (Spanien), tyrkisk, tysk og vietnamesisk. Liveoversættelse i FaceTime, Telefon og med AirPods understøtter engelsk (Storbritannien, USA), fransk (Frankrig), italiensk, japansk, kinesisk (mandarin, forenklet), kinesisk (mandarin, traditionelt), koreansk, portugisisk (Brasilien), spansk (Spanien) og tysk. Liveoversættelse med AirPods virker på AirPods 4 med Aktiv støjreduktion og AirPods Pro 2 og nyere med den nyeste firmware i kombination med en Apple Intelligence-kompatibel iPhone.
- Visuel intelligens er tilgængelig på alle iPhone-modeller, der har Apple Intelligence. Visse funktioner er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Læs mere på support.apple.com/da-dk/121115#visual-intelligence.
- Screening af opkald understøtter engelsk (Australien, Canada, Indien, Irland, New Zealand, Puerto Rico, Singapore, Sydafrika, Storbritannien, USA), fransk (Canada, Frankrig), japansk (Japan), kantonesisk (Kina – fastlandet, Hongkong, Macao), koreansk (Korea), kinesisk (mandarin, Kina – fastlandet, Macao, Taiwan), portugisisk (Brasilien), spansk (Mexico, Puerto Rico, Spanien, USA) og tysk (Tyskland). Køhjælp understøtter engelsk (Australien, Canada, Indien, Singapore, Storbritannien, USA), fransk (Frankrig), japansk (Japan), kinesisk (mandarin, Kina – fastlandet), portugisisk (Brasilien), spansk (Mexico, Spanien, USA) og tysk (Tyskland).
- Et produkts genanvendte eller fornybare indhold er massen af certificeret genanvendt materiale i forhold til enhedens samlede masse, eksklusive emballage eller medfølgende tilbehør.
- Analyse af amerikansk salgsemballage efter vægt. Klæbemidler, tryksværte og belægninger er ikke inkluderet i Apples beregninger.