







-
Nyt design med Liquid Glass.
Fabelagtigt, flot og familiært. -
Nu kan du bruge visuel intelligens til at interagere med indholdet på din iPhone-skærm, f.eks. søge og stille spørgsmål.1 Fås på udvalgte sprog.
-
Gør dine samtaler personlige med nye baggrunde, og besvar spørgsmål med afstemninger i Beskeder.
-
Fjern forstyrrende elementer med nye skærmværktøjer i Telefon-appen,4 Beskeder og på FaceTime.
-
Få hurtigt mere information med liveaktiviteter, og svar med Tapbacks i CarPlay.5

-
Dugfriskt design.
Liquid Glass har de samme optiske egenskaber som glas og giver en flydende, helt ubesværet oplevelse og et nyt udtryksfuldt design til låseskærmen, hjemmeskærmen, Kontrolcenter, apps m.m.
-
En mere levende låseskærm.
Visningen af klokkeslættet tilpasses automatisk til din fotobaggrund og dine notifikationer, så dit motiv altid er synligt. Når du bevæger din iPhone, vækkes dit billede til live med en ny 3D-effekt.6
-
Opdaterede appikoner.
Du kan vælge frit blandt opdaterede lyse og mørke tilstande, nye tonede ikoner i farver og et smukt gennemsigtigt look.
-
Dynamisk betjening.
Betjeningsfunktionerne til Liquid Glass reflekterer og bryder omgivelserne og tilpasser sig flydende på tværs af apps for at skabe større fokus på dit indhold.
-
Samme look over hele linjen.
Liquid Glass giver en fabelagtig oplevelse på tværs af apps og enheder, fordi det føles mere enkelt at bruge dine Apple-produkter sammen, når du skifter mellem dem i løbet af dagen.
-
Liveoversættelse.
Oversæt automatisk SMS’er i Beskeder,2 vis liveoversatte undertekster i FaceTime, og få oplæste oversættelser af opkald i Telefon-appen.3
Fås på udvalgte sprog.
-
Du kan mere med visuel intelligens.
Funktionen bygger på Apple Intelligence, så du kan søge på tværs af dine mest brugte apps, føje en begivenhed til din kalender og stille spørgsmål. Det betyder, at du kan endnu mere med alt det, der er på din skærm.
Fås på udvalgte sprog.
-
Flere måder at udtrykke dig på med billeder.
Kombiner emojis og beskrivelser for at skabe noget helt nyt. I Image Playground finder du flere ChatGPT-formater. Og med Genmoji og Image Playground får du endnu større kreativ frihed, når du laver billeder inspireret af familie og venner.8
Fås på udvalgte sprog.
-
Fyr op under dine arbejdsgange.
Intelligente handlinger i Genveje kan opsummere tekst, lave billeder eller bruge Apple Intelligence til at levere svar til din genvej.
Fås på udvalgte sprog.
-
Håndter uønskede opkald.
Screening af opkald besvarer automatisk opkald fra ukendte numre uden at forstyrre dig. Så snart personen, der ringer op, har givet sit navn og årsagen til opkaldet, ringer din telefon. Så er det op til dig, om du vil svare.4
-
Filtrer ukendte numre.
Godkend ukendte numre med nye filtreringsværktøjer, der opdager spam og giver dig kontrol over, hvem der vises i dine samtaler i Beskeder og dine seneste opkald i Telefon-appen og på FaceTime.
-
Lad Telefon-appen vente i kø for dig.
En ny funktion holder din plads i telefonkøen, når du venter på at komme til at tale med nogen, og giver dig besked, når det er din tur.9
-
Afstemninger i Beskeder.
Lav en afstemning, så flertallet i gruppetråden bestemmer. Alle samtalens deltagere kan komme med forslag og følge med i afstemningen.
-
Tilføj en baggrund til alle samtaler.
Vælg blandt de smukke indbyggede baggrunde eller et af dine egne billeder for at give dine samtaler i Beskeder et endnu mere personligt præg.
-
AutoMix og Oversættelse af sangtekster.
AutoMix i Apple Music bruger kunstig intelligens til nemt at glide fra én sang til en anden som en sand DJ. Både timing og beats sidder altid lige i skabet. Oversættelse af sangtekster hjælper dig med at forstå dine yndlingssange.10
-
Gem endnu mere i Wallet.
Følg din bagage, brug kort over lufthavne, og del din flystatus direkte fra det redesignede boardingkort.
-
Ny Spil-app.
Hold dig opdateret om, hvad der sker i de spil, du er i gang med, find helt nye, som dine venner spiller, og få tilpassede anbefalinger. Udfordringer giver dig mulighed for at dyste direkte mod dine venner i pointbaserede konkurrencer.