Vi forpligter os til at beskytte dine data.

Anonymitet er indbygget helt fra starten. Vores produkter og funktioner indeholder innova­tive anony­mitetstekno­logier og ‑teknikker, der er udviklet til at minimere, hvor mange af dine data, vi – eller andre – kan få adgang til. Derudover er effektive sikkerhedsfunktioner med til at forhindre andre i at få adgang til dine oplys­ninger. Og vi arbejder hele tiden på nye måder at sikre dine person­lige oplys­ninger på.

Safari

Safari er en browser, der indeholder avan­cerede funktioner til at beskytte din anony­mitet, forsvare dig mod sporing på tværs af websites og minimere mængden af data, der videregives til tredjeparter.

Læs white paper om anony­mitet i Safari (PDF)

Intelligent Tracking Prevention

Du har måske bemærket, at når du har set på et produkt på nettet, begynder du pludselig at se det overalt, når du er online. Det sker, når en tredjepart registrerer cookies og andre websitedata for at vise dig annoncer på tværs af forskel­lige websites. Intelligent Tracking Prevention bruger enhedens ind­byg­gede intelligens og de nyeste teknikker inden for maskin­læring til at undgå denne sporing på tværs af websites. Det fungerer ved at adskille det tredjepartsindhold, der bruges til at spore dig, fra andre browser­data, så det er dig og ikke en annoncør, der bestemmer, hvad du ser på nettet. Og du behøver ikke at ændre dine indstil­linger for at opnå denne beskyttelse, fordi Intelligent Tracking Prevention er slået til som standard.

Forebyggelse af sporing af sociale widgets

Sociale widgets, der er integreret på websites, f.eks. synes godt om-knapper, del-knapper og kommentarfelter, kan bruges til at spore dig, selvom du ikke klikker på dem eller bruger dem. Safari blokerer denne sporing som standard, og det forhindrer sociale widgets i at få adgang til din identitet, medmindre du giver dem tilladelse.

Værn mod digitale fingeraftryk

Safari arbejder på at forhindre, at annoncører og websites bruger din enheds unikke kombination af kendetegn til at opret­te et “fingeraftryk” for at spore dig. Disse kendetegn omfatter enhedens og browserens konfiguration samt de skrifttyper og plug-ins, du har installeret. For at skjule disse fingeraftryk videregiver Safari en forenklet version af system­konfigurationen, så der er flere enheder, der ser ens ud for trackerne, og det er dermed sværere at identificere lige netop din. Denne beskyttelse er slået til som standard, så du behøver ikke at foretage dig yderligere.

Privat browser

Når du slår Privat browser til, tilføjer Safari ikke de websites, du besøger, til din historik. Safari husker heller ikke dine søgninger eller gemmer oplys­ninger fra de formularer, som du udfylder online. Du kan bruge indholds­blokering til at styre, hvilket indhold der indlæses i din browser, og blokere indhold fra alle, der forsøger at spore din aktivitet på en hjemme­side eller på tværs af hjemme­sider. Understøttelsen af indholds­blokering er de­signet, så der ikke kan sendes oplys­ninger om dine browseraktiviteter til udviklere.

Søg

Med det smarte søgefelt i Safari kan du skrive navne på websites, webadresser og søgninger på ét og samme sted. Safari minimerer mængden af data, der sendes til søgemaskiner fra tredjeparter
– den deler f.eks. ikke cookies eller din nøjagtige placering, hvilket kan ske, hvis du søger på andre måder. Safari giver også mulighed for at indstille DuckDuckGo som din standard­søgemaskine, så du kan søge på nettet uden at blive sporet.

Kort

Personligt tilpassede funktioner udvikles ved hjælp af data på din enhed. Og data, der sendes fra din enhed til Kort-tjenesten, er tilknyttet vilkårlige identifikatorer, så Apple har ikke en profil af dine be­vægel­ser og søgninger.

Personlig tilpasning

Der er mange nyttige funktioner som f.eks. at finde din parkerede bil, der foregår ved hjælp af data på din enhed. Det medvirker til at minimere mængden af data, der sendes til Apples servere.

End-to-end-kryptering

Kort holder dine person­lige data syn­kroniseret på alle dine enheder ved hjælp af end-to-end-kryptering. Dine Væsentlige lokaliteter og samlinger er end-to-end-krypteret, så Apple ikke kan læse dem. Og når du deler din forventede ankomsttid med andre Kort-brugere, kan Apple ikke se din lokalitet.

Vilkårlige identifikatorer

Du skal ikke logge ind i Kort. De data, som Kort indsamler, mens du bruger appen, som f.eks. søgeord, navigationsrute og trafikoplys­ninger, er knyttet til vilkårlige identifikatorer, ikke dit Apple‑id. Disse identifikatorer nulstilles, når du bruger appen, for at sikre den bedst mulige oplev­else og for at forbedre Kort.

Sløring af lokalitet

Ved hjælp af en proces kaldet “fuzzing” (sløring) går Kort endnu længere for at skjule din lokalitet på Apples servere, når du søger. Da din lokalitet kan afsløre din identitet, konverterer Kort den nøjagtige placering, hvor din søgning fandt sted, til en mindre nøjagtig placering efter 24 timer. Apple beholder ikke en historik over, hvad du har søgt efter, eller hvor du har været.

Udvidelser til Kort

Udvidelser til Kort, der bruges i apps til kørselstjenester og reservationer, benytter deres egne sandboxing-funktioner og deler tilladelser med deres over­ordnede apps. Når det gælder kørsels­tjenesteapps, deler Kort kun din startplacering og destination med udvidelsen. Og når du reserverer et bord på en restaurant, kender udvidelsen kun det sted på kortet, du har trykket på.

Fotos

Ansigts­gen­kendelse og registrering af scener og genstande foregår alt sammen på din enhed i stedet for i skyen. Så Apple ved ikke, hvad der er på dine billeder. Og apps kan kun få adgang til dine billeder med din tilladelse.

Læs det tekniske indlæg om Fotos (PDF)

Minder og Deleforslag

Funktionerne Minder og Deleforslag i Fotos-appen bruger enhedens avan­cerede intelligens til at analysere dine billeder og organisere dem efter ansigter og steder med mere, så du nemt kan finde dem. Da det alt sammen foregår på din enhed, får Apple ikke at vide, hvem eller hvad der er i dine albums.

iCloud-fotos

Hvis du vælger at sikkerheds­kopiere dit foto­bibliotek til iCloud-fotos, beskytter Apple dine billeder på vores servere med kryptering. Fotodata såsom sted eller album, der er arrangeret efter steder, kan deles mellem dine enheder, når iCloud-fotos er slået til. Analyser, der foregår på enheden, f.eks. ansigts­gen­kendelse og registrering af scener og genstande, bliver hverken syn­kroniseret eller delt med Apple. Og hvis du vælger at slå iCloud-fotos fra, vil du stadig kunne bruge analyse på enheden.

Kontrolfunktioner for deling

Når du deler et billede i macOS, iOS og iPadOS, kan du selv bestemme, om du vil medtage billedets lokalitet, redigerings­historik og dybdedata – hvad enten du deler det med en ven eller med en app.

Apps og pro­gram­mer fra tredjeparter

Apps kan bede om adgang til et enkelt billede i stedet for dem alle. Derudover kan apps, der blot har brug for at tilføje et billede til dit foto­bibliotek, bede om den specifikke handling alene – uden at kunne se dine billeder. Du kan stadig vælge at give en app generel adgang til dine billeder, hvis du vil.

iMessage og FaceTime

Dine Beskeder- og FaceTime-samtaler er end-to-end-krypterede, så de ikke kan læses, mens de sendes mellem enheder.

End-to-end-kryptering

End-to-end-kryptering beskytter dine iMessage- og FaceTime-samtaler på tværs af alle dine enheder. Med watchOS, iOS og iPadOS krypteres dine beskeder på din enhed, så de ikke kan tilgås uden din adgangs­kode. iMessage og FaceTime er udviklet, så det ikke er muligt for Apple at læse dine beskeder, når de overføres mellem enheder. Du kan vælge at slette dine beskeder auto­matisk efter 30 dage eller et år eller at beholde dem på din enhed for altid.

FaceTime

Apple gemmer ikke dine FaceTime- og Group FaceTime-opkald på vores servere. Og under overførslen er disse opkald beskyttet med end-to-end-kryptering.

iMessage-apps

iMessage-apps – som giver dig mulighed for at dele klister­mærker, sange og meget mere uden at forlade Beskeder – har ikke adgang til deltagernes faktiske kontakt­oplys­ninger eller samtaler. iOS og iPadOS giver hver app en vilkårlig identifikator for hver bruger. Identifikatoren nulstilles, når appen afinstalleres.

iCloud-sikkerhedskopiering

iMessage- og SMS-beskeder sikkerheds­kopieres til iCloud, så du ikke behøver at tænke på det, men du kan altid slå iCloud-sikkerheds­kopiering fra, hvis du vil. Og Apple gemmer aldrig indholdet af FaceTime-opkald på vores servere.

Siri

Siri er de­signet til at lære så meget som muligt offline, direkte på din enhed. Søgninger og anmodninger er tilknyttet en vilkårlig identifikator – dvs. en lang række bogstaver og tal – ikke dit Apple‑id.

Forslag på enheden

Når du beder Siri om at læse eller søge efter oplys­ninger på din enhed, f.eks. i Beskeder og Noter, og når Siri kommer med mange typer forslag i Kort, opbevares alle dine person­lige oplys­ninger på din enhed i stedet for at blive sendt til Apples servere. Og Siri-forslag i QuickType-tastatur­funktionerne er mulige på grund af en sprog­proces i et neuralt netværk, som Apple har udviklet, og som kører direkte på din enhed.

Vilkårlige identifikatorer

Selvom Apple forsøger at gøre mest muligt på din enhed, kræver visse funktioner input i realtid fra Apples servere – f.eks. når du laver en stemmeanmodning til Siri eller søger i Spotlight eller Safari. Når vi en sjælden gang sender oplys­ninger til en server, beskytter vi din anony­mitet ved at bruge vilkårlige identifikatorer, ikke dit Apple‑id. Oplysninger som din lokalitet sendes muligvis til Apple for at forbedre nøjagtigheden af svarene, og du har til enhver tid mulighed for at deaktivere Lokalitetstjenester.

Behandling på enheden

Selv når der sendes anmodninger til Apples servere, opbevarer vi så mange af dine person­lige oplys­ninger på din enhed som muligt. Når du for eksempel beder Siri om at læse en af dine beskeder, læser Siri beskeden uden at sende den til Apples servere.

Siri og Diktering

Jo længere du bruger Siri og Diktering, jo bedre forstår de dig. Og jo mere kan de forbedre sig. For at give Siri og Diktering bedre mulighed for at gen­kende din udtale og give bedre svar sendes nogle oplys­ninger, f.eks. navnene på dine kontakter og musik, bøger og podcasts, du godt kan lide, til Apples servere ved hjælp af krypterede protokoller. Siri og Diktering sammenholder ikke nogen af disse oplys­ninger med dit Apple‑id, men derimod med en vilkårlig, enhedsgenereret identifikator. Du kan når som helst nulstille identifikatoren ved at slå Siri og Diktering fra og derefter til igen – så bliver dit forhold til dem genstartet. Når du slår Siri og Diktering fra, sletter Apple de Siri-data, inklusive historikken over dine anmodninger, der er tilknyttet din Siri-identifikator, og indlæringsprocessen starter forfra.

Forbedring af Siri og Diktering

Som standard opbevarer Apple ikke lydoptagelser fra Siri og interaktioner med Diktering. Computergenererede udskrifter bruges til at forbedre Siri og Diktering. Du kan vælge at medvirke til at gøre Siri bedre ved at give Apple lov til at gemme og gennemgå lydoptagelser fra dine interaktioner med Siri og Diktering, og du kan når som helst vælge det fra igen. Disse lydklip er tilknyttet en vilkårlig identifikator i stedet for dit Apple‑id. Derudover kan du til enhver tid slette alle Siri- og Dikterings-anmodninger, herunder lydoptagelser og computergenererede udskrifter, der er tilknyttet den vilkårlige identifikator fra Apples servere. Bemærk, at anmodninger, der er mere end seks måneder gamle, og det lille klip med anmodninger, der er blevet gennemgået, muligvis ikke slettes, da de ikke længere er tilknyttet den vilkårlige identifikator.

Læs mere om Spørg Siri og anony­mitet

Forslag i Søg og Safari

Når du bruger Spotlight i macOS, sendes dine søgninger til Apples servere sammen med kontekstoplys­ninger som f.eks. din lokalitet eller handlinger, der er foretaget i søgesessionen, for at give dig de mest relevante forslag. Disse oplys­ninger er tilknyttet en vilkårlig identifikator, ikke dit Apple‑id, så søgninger og lokaliteter ikke forbindes med dig personligt. I for­bindelse med forslag i Søg genereres der en ny vilkårlig identifikator hvert 15. minut, og din nøjagtige lokalitet deles aldrig med serveren. I stedet sendes en omtrentlig lokalitet fra din enhed ved hjælp af “fuzzing”, som slører din lokalitet. Du kan vælge at deaktivere forslag i Søg. Hvis du vælger at deaktivere lokalitetsbaserede forslag, bruger Apple stadigvæk din IP-adresse til at fastslå en generel lokalitet, så forslagene bliver mere relevante.

Læs mere om Siri-forslag og anony­mitet

Apple Pay

Apple ved ikke, hvad du køber, hvor du har købt det eller for hvor meget, når du betaler med et kredit- eller debetkort.

Unikt kontonummer for enheden

Når du tilføjer et kredit­kort, debetkort eller forudbetalt kort til Apple Pay gennem Wallet-appen, anvender din enhed en sikker metode til at sende dine kortoplys­ninger – sammen med andre oplys­ninger om din konto og enhed – til din kort­udsteder. De faktiske kortnumre lagres aldrig på enheden eller på Apples servere. I stedet opret­tes der et unikt konto­nummer for din enhed. Det krypteres på en sådan måde, at Apple ikke kan afkode det, og lagres på enhedens “Secure Element”. Kontonummeret i “Secure Element” er afskærmet fra dit styre­system, og det bliver ikke lagret på Apple Pay-servere eller sikkerheds­kopieret til iCloud. Apple sporer ikke, hvad du køber, når du bruger Apple Pay, så vi kan ikke opbygge en købshistorik til at vise dig annoncer.

Læs mere om sikkerhed og anony­mitet i Apple Pay

Transaktioner i butikkerne

Ved betaling i butikker bruges kontonummeret for enheden og en dynamisk sikkerhedskode, som kun gælder for den enkelte transaktion, til at gennemføre betalingen. Hverken Apple eller din enhed deler dine faktiske kredit- eller debetkortnumre med butikkerne.

Køb i apps og på websites

Når du betaler i apps eller på websites, modtager Apple dine krypterede transaktions­oplysninger og krypterer dem igen med en udviklerspecifik kode, inden de sendes til udvikleren. Når du betaler på en MacBook Air med Touch ID eller på en MacBook Pro med Touch Bar, behandles betalingen i Secure Element, en certificeret chip, der er udviklet til at gemme dine betalings­oplys­ninger sikkert. På andre Mac-computere kommunikerer din Mac og eventuelle iOS- eller iPadOS-enheder, der er logget ind på den samme iCloud-konto, via en krypteret kanal enten lokalt eller via Apples servere. Apple kræver, at alle apps og websites, der bruger Apple Pay, har en anony­mitets­politik, så du ved, hvordan dine data bliver brugt.

Sundhed

Du kan selv bestemme, hvilke oplys­ninger der tilføjes i appen Sundhed, og hvilke apps der kan få adgang til dine data gennem den.

Krypterede data

Det er op til dig, hvordan du vil bruge og dele oplys­ninger om dig selv, som du tilføjer i appen Sundhed. Du bestemmer selv, hvad du oplyser, og hvem der skal have adgang til dine data. Når din telefon er låst med en adgangs­kode, Touch ID eller Face ID, er alle dine sundheds- og fitnessdata i appen Sundhed krypteret. Alle sundhedsdata, der sikkerheds­kopieres til iCloud, krypteres både under overførslen og på vores servere. Og hvis du bruger de nyeste versioner af watchOS og iOS og aktiverer tofaktor­godkendelse, sikkerheds­kopieres dine sundheds- og aktivitetsdata på en måde, som Apple ikke kan læse.

Deling og sletning af aktiviteter

Hvis du beslutter dig for at stoppe med at dele dine aktivitetsdata med en anden bruger, sletter den anden brugers enhed al aktivitets­historik, der er gemt i appen Aktivitet. Du kan også skjule din aktivitet, f.eks. når du er på ferie.

HealthKit

Med HealthKit kan udviklerne skabe sundheds- og fitnessapps, der kan dele deres data med appen Sundhed og med hinanden. Som bruger har du kontrol over, hvilke af dine HealthKit-oplys­ninger der deles med hvilke apps. Apple kræver, at alle apps i App Store, inklusive apps, der fungerer sammen med HealthKit, skal indeholde en anony­mitetspolitik, som du har mulighed for at læse igennem. Det er forbudt for apps, der fungerer sammen med HealthKit, at anvende eller videregive HealthKit-data til tredjeparter med henblik på reklamer eller anden datamining, og apps kan kun dele data med det formål at forbedre din sundhed, fitness eller sundhedsforskning med din tilladelse. Når du vælger at dele disse oplys­ninger med pålidelige apps, overføres de direkte fra HealthKit til apps fra tredjeparter og sendes ikke via Apples netværk.

ResearchKit og CareKit

ResearchKit og CareKit er to open source-software­platforme, der udnytter alt det, iPhone kan. Med ResearchKit kan udviklere lave apps, som lægeviden­skabelige forskere kan bruge til at indsamle pålidelige og brugbare data til deres studier. Og med CareKit kan udviklere bygge apps, som gør det nemmere for folk at tage mere aktiv del i deres sundhed og trivsel.

Med ResearchKit vælger du selv, hvilke studier du vil deltage i, og du styrer selv, hvilke informationer du giver til de enkelte forskningsapps. Apps, der bruger ResearchKit eller CareKit, kan kun hente data fra appen Sundhed, hvis du har givet tilladelse til det. Alle apps, som er bygget med ResearchKit – og dermed beregnet til sundheds­relateret forskning med mennesker – skal indhente tilladelse fra deltagerne og oplyse om fortroligheds­rettigheder og om deling og håndtering af dine data.

Disse apps skal også godkendes af et uafhængigt etisk råd, inden undersøgelserne overhovedet kan begynde. I visse ResearchKit-studier kan Apple figurere som forsker og derfor modtage data fra deltagere, som har givet tilladelse til, at deres oplysninger deles med forskere. På den måde kan vi – sammen med det øvrige forskermiljø – undersøge, hvordan vores teknologi kan gøre det nemmere for os alle sammen at passe på vores helbred. Disse data modtages på en måde, som ikke direkte identificerer deltagerne for Apple.

Få mere at vide om ResearchKit og CareKit

Funktionerne Forbedre sundhed og aktivitet og Forbedre kørestols­funktion

Funktionerne Forbedre sundhed og aktivitet og Forbedre kørestolsfunktion sender data fra iPhone og Apple Watch til Apple, så vi kan forbedre vores sundheds- og fitnessfunktioner. Det drejer sig om data, der vises i appsene Sundhed og Aktivitet, bevægelsesmålinger, hvilke andre fitnessapps du har installeret, din omtrentlige placering, og hvor længe du har brugt Apple Watch. Dataene bruges ikke til andre formål og indeholder ikke personligt identificerbare oplys­ninger.

Lokalitets­tjenester

Anonymitetsindstil­lingerne i Lokalitetstjenester giver dig en effektiv måde at administrere, hvilke apps der har adgang til din lokalitet.

Læs white paper om anony­mitet for Lokalitetstjenester (PDF)

Tilladelse til, at apps må bruge din lokalitet

Med lokalitetstilladelser kan du bedre kontrollere de lokalitets­oplys­ninger, du deler med apps, ved hjælp af nye fintunede kontrol­funktioner. Du kan vælge at give en app adgang til din lokalitet en enkelt gang, eller hver gang du bruger den.

Notifikationer om sporing i bag­grund­en

Få notifikationer, når en app bruger din lokalitet i bag­grund­en, så du kan beslutte, om du vil opdatere din tilladelse. Notifikationer om sporing i bag­grund­en omfatter nu et kort, der viser dig de steder, hvor en app har brugt din lokalitet i baggrunden.

Anonymitets­forbedringer til Wi‑Fi og Bluetooth

Fra og med iOS 13 og iPadOS 13 begrænser API-ændringer de typer apps, der kan se navnene på Wi‑Fi-netværk, som du opret­ter for­bindelse til, hvilket gør det sværere for apps at bestemme din lokalitet uden dit samtykke. For at beskytte dig mod apps, der bruger Bluetooth til at bestemme din lokalitet uden dit samtykke, indeholder iOS nu kontrol­funktioner, så en app skal spørge, før den får adgang til Bluetooth til andre formål end at afspille lyd. Og i Bluetooth-indstil­lingerne kan du ændre, om en app altid har adgang.

Lokalitetsstyring til delte billeder

I macOS, iOS og iPadOS kan du selv bestemme, om du vil medtage lokaliteten, når du deler et billede – hvad enten du deler det med en ven eller med en app.

Log ind
med Apple

Log ind i apps og på websites hurtigt og nemt, uden at Apple sporer din aktivitet eller opret­ter en profil på dig.

Læs det tekniske indlæg om Log ind med Apple (PDF)

Log ind uden sporing

Når du bruger funk­tionen Log ind med Apple, kan du logge ind i apps og på websites med det Apple‑id, du allerede har. Når du bruger Log ind med Apple, kan de fleste websites og apps kun anmode om dit navn og din mailadresse. Og Apple hverken sporer eller opret­ter en profil på dig, når du bruger Log ind med Apple.

Skjul din mailadresse

Hvis du ikke vil dele din mailadresse med en bestemt app eller et bestemt website, kan du vælge at skjule den. Du kan også vælge at få Apple til at opret­te en særlig mailadresse, som videresender mails til din rigtige mailadresse.

Tofaktorgodkendelse

Log ind med Apple kræver, at dit Apple‑id er beskyttet af tofaktor­godkendelse, så adgangen til dine konti i dine yndlingsapps er mere sikker.

Underholdning

Vores underholdnings­tjenester bruger oplys­ninger om, hvad du lytter til, ser og spiller, så vi kan give dig en mere personlig oplev­else. Men Apple opbygger ikke en detaljeret profil af din aktivitet på de forskel­lige tjenester.

Apple Music

Apple indsamler visse oplys­ninger om din aktivitet i appen, så funktioner i Apple Music som f.eks. Radio og Til dig bedre kan afspejle din musiksmag. Dette er nærmere beskrevet under indstilling i “Om Apple Music og anony­mitet”. De sange, du streamer, bliver ikke brugt af nogen andre tjenester til at sende dig reklamer. Og hvis du ikke vil gemme din musiksamling på vores servere, kan du bare fravælge iCloud-musikbibliotek. iOS og iPadOS giver dig kontrol over, hvilke apps der har adgang til din Music-konto og tilhørende oplys­ninger. Med funk­tionen Apple Music-venner kan du dele din yndlingsmusik og bestemme, hvilke af dine venner der kan se musikken i din profil. Apple Music har kun adgang til de kontakter, du specifikt vælger at føje til Apple Music-venner, og ikke hele din kontaktliste.

Læs mere om Apple Music og anony­mitet

Apple TV

For at kunne tilbyde personligt tilpassede anbefalinger og forbedre din Apple TV-oplevelse indsamler Apple oplys­ninger om dine køb, downloads og aktiviteter i Apple TV‑appen, herunder hvad du ser i Apple TV‑appen, tilknyttede apps og din lokalitet. Du kan vælge at dele, hvad du ser i tilknyttede apps, for at samle alt dit indhold, og du har kontrol over den visningshistorik, som Apple bruger til at give dig personligt tilpassede anbefalinger. Du kan helt slette den visningshistorik, Apple har fra tilknyttede apps, eller vælge at slette den app for app.

Læs mere om Apple TV-appen og anony­mitet

Apple Arcade

Apple Arcade-spil indsamler ikke person­lige oplys­ninger om dig eller sporer oplys­ninger om, hvordan du spiller, uden din tilladelse. Spil i Apple Arcade indeholder ingen reklamer, og du bliver ikke sporet af tredjeparter.

Læs mere om Apple Arcade og anony­mitet

App Store

Alle apps i App Store er forpligtet til at følge strenge retningslinjer for beskyttelse af din anony­mitet. Og de skal bede om din tilladelse, før de får adgang til ting som dine billeder eller din placering.

Retningslinjer for Apps

I App Store kræver Apple, at programudviklerne følger bestemte retningslinjer, der er udformet med henblik på at beskytte brugernes anony­mitet og sikkerhed. Apple kræver også, at alle apps skal indeholde en anony­mitetspolitik, som du har mulighed for at læse igennem. Når Apple bliver opmærksomme på en app, der er i modstrid med vores retningslinjer, skal udvikleren gøre noget ved problemet – ellers bliver appen fjernet fra App Store. Apps gennemgår en kontrolprocedure, før de bliver tilgængelige i App Store.

Tilladelser for Apps

Når du installerer en app på din enhed, beder den om tilladelse, første gang den forsøger at få adgang til oplys­ninger som f.eks. din lokalitet eller dine billeder. Du kan ændre de tilladelser, du tidligere har givet. Og med iOS 11 eller nyere og iPadOS kan du vælge, at en app kun kender din placering, mens du bruger den. Apple sørger også for, at der er visse typer data på din enhed, som apps ganske enkelt ikke kan få adgang til. Og en app kan på ingen måde bede om fuld adgang til alle dine oplys­ninger.

iCloud

Det, du gemmer i iCloud, beskyttes med kryptering. CloudKit er designet, så tredjepartsudviklere ikke kan få adgang til dit Apple‑id.

Krypterede data

Dit iCloud-indhold, f.eks. dine billeder, kontakter og påmindel­ser, krypteres, når det sendes, og når det lagres på vores servere. Mails sendes fra din enhed til iCloud med kryptering under overførslen, og de gemmes med sikkerheds­funktioner, der skal beskytte din kommunikation og sam­tidig give dig hurtig og nem adgang til dine beskeder. Apple krypterer også de data, der overføres mellem den mail-app, du bruger, og vores iCloud-mailservere. Visse person­lige data, såsom Hjem- og Sundhedsdata, gemmes med end-to-end-kryptering, som giver den højeste grad af datasikkerhed. Disse data er beskyttet med en nøgle, der er genereret ud fra oplys­ninger, som er unikke for din enhed, og kombineret med adgangs­koden til din enhed, som kun du kender. Ingen andre kan få adgang til eller læse disse data.

Tofaktorgodkendelse

Tofaktorgodkendelse er et ekstra sikkerhedslag til dit Apple‑id. Funktionen er udviklet til at sikre, at du er den eneste, der har adgang til din konto – selv hvis en anden skulle kende din adgangs­kode. Det er nemt at indstille og nemt at bruge.

Læs mere om iCloud-sikkerhed

iCloud-deling

Med iCloud-deling deles brugernes identiteter ikke med andre, der ikke er inviteret til og har accepteret en privat deling. Navnene på dine delte filer samt for- og efternavnet, som er tilknyttet din iCloud-konto, kan ses af alle, der har adgang til delingslinket, inklusive Apple. I iOS 11 eller nyere, iPadOS og macOS High Sierra eller nyere synkroniserer end-to-end-kryptering i iCloud visse typer person­lige data, f.eks. dine oplys­ninger fra appen Sundhed, på tværs af alle dine enheder. Det gøres på en måde, så Apple ikke kan læse eller tilgå dem.

Tredjeparter

Hvis Apple bruger tredjeparts­leveran­dører til at lagre dine data, krypterer vi dem. Og vi udleverer naturligvis ikke nøglerne, så de kan ikke få adgang til dine data. Apple opbevarer krypterings­nøglerne i vores egne datacentre, så du kan sikkerheds­kopiere, synkronisere og dele dine iCloud-data. iCloud-nøglering lagrer dine adgangs­koder og dine kredit­kortoplys­ninger på en sådan måde, at Apple hverken kan læse dem eller få adgang til dem.

CloudKit

CloudKit er en måde for tredjeparts­udviklere at bruge iCloud-lagring i deres egne apps. CloudKit hjælper med at holde dine præferencer, indstil­linger og appdata opdateret på alle dine enheder. Udviklere bruger CloudKit til at gøre det nemmere for dig at bruge deres apps, fordi du ikke behøver at logge ind separat. Som standard har udviklere ikke adgang til dit Apple‑id, men bare en unik identifikator. Hvis du giver tilladelse til det, kan udviklere bruge din mail, så andre kan finde dig i deres app. Men du har altid kontrollen over disse tilladelser, og du kan når som helst slå dem til eller fra. Dine data knyttet til CloudKit bliver ikke delt med udviklere, medmindre du vælger at lave offentlige delinger eller opslag.

CarPlay

Alle de strenge forholdsregler for anony­mitet, som er indbygget i din iPhone og dine apps, findes også i CarPlay. Og anonymitets­opdateringerne i iOS gælder også CarPlay.

Minimering af data

Når du bruger CarPlay, er det din iPhone, der driver alle de apps, du kan se, og ikke bilen. Det betyder, at Apple kun sender begrænsede metadata til bilen for at gøre oplev­elsen helstøbt, og kun når disse metadata er vigtige for at kunne levere tjenesten. Sangoplys­ninger kan f.eks. blive videregivet for at vise den sang, du lytter til, og kontakten eller opkaldstids­punktet for dit aktuelle opkald vises muligvis på instrumentbrættet eller frontrude­projektionen, så du bedre kan se nyttige oplys­ninger.

Apps fra tredjeparter

Apps fra tredjeparter til lyd, beskeder, stemmestyrede opkald og navigation fungerer i CarPlay på samme måde som de apps, bilproducenterne udvikler til deres egne biler. Da de kører på din iPhone, gælder al den beskyttelse, der gælder for apps fra tredjeparter i iOS, også for CarPlay. Og Apple kræver altid, at apps fra tredjeparter skal indeholde en anony­mitetspolitik, som du har mulighed for at læse igennem.

Hjem

Hjem-appen bruger kryptering til at beskytte de oplys­ninger, du sender til alt dit HomeKit-tilbehør. Apps, der bruger HomeKit, er underlagt strenge vilkår i vores retningslinjer for udviklere.

Kryptering

Data, der er tilknyttet dit hjem, lagres i krypteret form i din enheds iCloud-nøglering. De krypteres også, når de overføres mellem din Apple-enhed og de enheder, du styrer i hjemmet, også når du fjernstyrer dit tilbehør. Optagelser fra sikkerheds­kameraer, der bruger HomeKit Secure Video, analyseres privat på dine Apple-enheder derhjemme og sendes derefter sikkert til iCloud gennem end-to-end-kryptering.

Beskyttelse af lokalitet

Når en app udfører auto­matiske handlinger på baggrund af din lokalitet – som f.eks. at tænde lyset i huset – bliver disse handlinger startet af HomeKit på din enhed, så din lokalitet er usynlig for appen. Du kan også deaktivere brugen af din lokalitet når som helst.

Beskyttelse af apps

Apps, der anvender HomeKit, er begrænset af vores retningslinjer for udviklere, så de udelukkende bruger data til hjemme­konfiguration eller automatiseringstjenester.

Vilkårlige identifikatorer

Siri-anmodninger, som du foretager fra dine HomeKit-enheder, er tilknyttet en vilkårlig identifikator, ikke dit Apple‑id, så din identitet er beskyttet.

Sikker HomeKit-video

Sikker HomeKit-video i iOS 13 og iPadOS 13 sikrer, at aktivitet, der registreres af dine sikkerheds­kameraer, analyseres og krypteres af dine Apple-enheder derhjemme, inden de gemmes sikkert i iCloud.

HomeKit-kompatible routere

Med HomeKit-kompatible routere kan du se og styre internet­trafikken på dit øvrige tilbehør, både i hjemmet og via internettet.

Undervisning og børns anony­mitet

Funktioner som Skærmtid, Familiedeling og Apple-designede undervisningsapps giver forældre og lærere kontrol over børns oplys­ninger.

Skærmtid

Du kan bruge Skærmtid til at få et overblik over, hvor meget tid børnene bruger i apps og på websites, så du kan vælge, om der skal ændres på noget. Aktivitetsrapporter giver dig et detaljeret overblik over deres brug af apps, notifikationer, og hvor tit enheden er blevet brugt – og oplys­ningerne kan kun ses af dig, dine børn og dem, du vælger at dele oplys­ningerne med. Du kan også indstille den mængde tid, du og dine børn kan bruge hver dag i bestemte apps og på bestemte websites.

Læs mere om Skærmtid

Børnesikring

Med Skærmtid kan du indstille børnesikring og begrænsninger på dine børns Apple-enheder, så du kan begrænse, hvilke websites de må besøge, hvilke typer film og TV-udsendelser de må se, deres adgang til FaceTime og Kamera og endda deres mulighed for at hente apps fra tredjeparter. Du kan også lægge restriktioner på anony­mitets­indstil­lingerne, f.eks. for Lokalitetstjenester og Fotos, så dine børn ikke selv kan ændre disse indstil­linger.

Familiedeling

Med Familiedeling kan børn få deres eget Apple‑id efter aftale med en forælder. Apple har udviklet værktøjer som Spørg før køb, der giver forældre mulighed for at godkende download af apps eller køb i apps, så de har kontrol over, hvad børnene køber med deres Apple‑id. Apple kræver samtykke fra en forælder eller værge for at opret­te et Apple‑id til deres barn, og vi hjælper voksne med at få indblik i barnets aktiviteter og indhold.

Undervisningsapps

Apple sælger ikke oplys­ninger om elever, og vi deler dem ikke med tredjeparter med henblik på markedsføring eller reklamer. Apple hverken indsamler, bruger eller videregiver elevoplys­ninger fra Apple School Manager, Skolearbejde-appen, Klasseværelse-appen, iTunes U eller administrerede Apple‑id’er til formål, der ikke er relevante for elevernes undervisning. Apple sporer heller ikke elever eller udarbejder profiler ud fra indholdet af deres mails eller de hjemme­sider, de besøger. Forældrene kan beslutte, om de ønsker, at deres barn skal deltage, og eleverne har adgang til deres egne data på deres enheder.

Læs mere om anony­mitet og sikkerhed i under­vis­ningen Se ISO-certificering ISO 27001 (IS 649475) Se ISO-certificering ISO 27018 (PII 673269)

Student Privacy Pledge (forpligtelse over for elevers privatliv)

For at yde den bedst mulige beskyttelse af elevernes og lærernes anony­mitet er alle relevante aftaler og processer i overensstemmelse med EU’s persondataforordning. Derudover har Apple skrevet under på Student Privacy Pledge (forpligtelse over for elevers privatliv), som yderligere understreger vores indsats for at beskytte de oplys­ninger, der deles mellem elever, forældre og lærere på skolerne.

Læs Student Privacy Pledge

Apps til børn og App Store

Apple har retningslinjer, der skal beskytte brugernes anony­mitet og sikkerhed i forhold til alle apps. For apps i kategorien Børn stiller vi krav om yderligere sikkerheds­foranstaltninger, der kan medvirke til at beskytte børns data og forhindre upassende reklamer. Vi mener, at når forældre downloader en app til deres børn fra kategorien Børn, bør de have indblik i, hvordan deres børns brug af enheden evt. kan blive videresendt, og tillid til, at deres børn ikke vil blive udsat for upassende reklamer.

Indbygget beskyttelse af din anony­mitet.

Anonymitet er en grundlæggende del af designprocessen. Vi indarbejder beskyttelsesforanstaltninger i alle Apples produkter, apps og tjenester.

Minimering af data

Hos Apple vil vi kun indsamle de person­lige oplys­ninger, der er nødvendige for at levere det, du har brug for. Når det er muligt, behandler og analyserer Apple person­lige data på din enhed. I tilfælde, hvor der er brug for specifikke person­lige oplys­ninger, minimerer vi den mængde, vi bruger til at levere den tiltænkte tjeneste – som for eksempel din lokalitet, når du søger i Kort. Apple opbevarer ikke en detaljeret brugerdataprofil af din aktivitet på tværs af alle vores produkter og tjenester for at kunne levere målrettet annoncering.

Enhedens ind­byg­gede intelligens

Apple bruger maskin­læring til at forbedre din oplev­else – og din anony­mitet – ved at bruge enhedens ind­byg­gede processor­kraft , så andre ikke ser dine data. Vi har brugt det til billed- og scenegen­kendelse i Fotos på enheder, tekstforud­sigelse på tastaturer og meget mere. For eksempel kan A13 Bionic-chippen og Neural Engine i iPhone gen­kende mønstre, lave forudsigelser og lære af erfaringer, ligesom du selv gør. På den måde kan din enhed skabe personligt tilpassede oplevelser uden at skulle analysere person­lige oplys­ninger på Apples servere. Udviklere kan bruge vores frameworks som f.eks. Create ML og Core ML til at udvikle stærke nye app-oplev­elser, der ikke kræver, at dine data forlader din enhed. Det betyder, at apps kan analysere brugerens reaktioner, klassificere scener, oversætte tekst, gen­kende håndskrift, forudsige tekst, tagge musik og meget mere uden at bringe din anony­mitet i fare.

Gennemsigtighed og kontrol

Når Apple indsamler person­lige oplys­ninger, er vi klare og gennemsigtige omkring processen. Vi sørger for, at du ved, hvordan dine person­lige oplys­ninger bliver brugt, og hvordan du til enhver tid kan fravælge det. Du får vist oplys­ninger om data og anony­mitet på en måde, så du bedre kan se, hvordan Apple vil bruge dine person­lige oplys­ninger – før du logger ind eller begynder at bruge nye funktioner. Vi har også en række særlige værktøjer til beskyttelse af anony­miteten på vores side med oplys­ninger om data og anony­mitet. I iOS 13 kan du f.eks. vælge at give en app adgang til din lokalitet en enkelt gang, eller hver gang du bruger den. Og du får en notifikation, når en app bruger din lokalitet i bag­grund­en, så du kan beslutte, om du vil opdatere din tilladelse.

Besøg din side med oplys­ninger om data og anony­mitet

Beskyttelse af din identitet

Apple har udviklet tekno­logier, der hjælper med at skjule din identitet, når data skal overføres til Apples servere. Nogle gange bruger vi vilkårlige identifikatorer, så dine data ikke bliver tilknyttet dit Apple‑id. Vi er også gået forrest i brugen af differentieret anony­mitet for at forstå adfærdsmønstre, sam­tidig med at vi beskytter den enkelte brugers anony­mitet. Hvis du vælger at sende Apple analysedata om brugen af din enhed, identificerer de indsamlede oplys­ninger dig ikke personligt. Når de person­lige oplys­ninger indsamles, bliver de enten slet ikke registreret, fjernet fra rapporter, før de sendes til Apple, eller beskyttet med metoder som f.eks. differentieret anony­mitet. Teknikker som disse hjælper os med at levere og forbedre tjenester, sam­tidig med at vi beskytter din anony­mitet.

Læs white paper om differentieret anony­mitet (PDF)

Datasikkerhed

Uden beskyttelse af sikkerheden er der ingen anony­mitet. Alle Apple-enheder kombinerer hardware, software og tjenester, der er udviklet til at fungere sammen og give maksimal sikkerhed og en gennemskuelig brugeroplev­else. Specialudviklet hardware – som f.eks. Secure Enclave i iPhone, iPad og Mac – rummer vigtige sikkerheds­funktioner såsom datakryptering. Software­beskyttelse medvirker til at beskytte styresystemet og apps fra tredjeparter. Tjenesterne omfatter en ordning til sikre og rettidige softwareopdateringer, de giver et sikrere app-økosystem, sikker kommunikation og betalinger og leverer en sikrere oplev­else på nettet. Apple-enheder bidrager ikke kun til at beskytte enheden og de opbevarede data, men hele økosystemet, herunder det du foretager dig lokalt, på netværk og via vigtige webtjenester.

Læs white paper om iOS-sikkerhed (PDF) Læs white paper om Face ID-sikkerhed (PDF)